Spring til indhold

Elise Thorvildsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Elise Thorvildsen (født Frederiksen 23. januar 1916, København, død 17. november 1998) var en dansk arkæolog, der især var kendt for sit arbejde med oldtidens moselig og den unikke plads Dankirke fra yngre jernalder.[1][2][3][4] Hun var mag.art. i forhistorisk arkæologi og arbejdede som museumsinspektørNationalmuseet.[1] Elise Thorvildsen blev gift med overantikvar og arkæolog Knud Thorvildsen 27. August 1941 i København.[1]

I 1952 blev Elise Thorvildsen den første kvindelige mag.art. i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet.[5] Thorvildsen arbejdede som museuminspektør på Nationalmuseets 1. Afdeling, Danmarks Oldtid,[1] og deltog i årtier aktivt i museets udgravninger, forskning og samlinger.[1] Hun var desuden redaktør på bogen Med Arkæologen Danmark Rundt og sagkyndig på Carl Otto Petersens tre film om Danmarks Oldtid fra 1958.[6][7][8]

Moselig og menneskeofringer

[redigér | rediger kildetekst]

Thorvildsen er kendt for sin forskning i moselig, og har blandt andet forsket i moseligene fra jernalderens Borremose.[2] Der er fundet fire moselig i Borremosen, og fundet af en mand i 1947 faldt sammen med at Thorvildsen rejste i området for Nationalmuseet. Derfor samarbejdede hun med Vesthimmerlands Museum om at tage moseliget op af mosen, og udgravede det efterfølgende på Nationalmuseet.[2]

I dansk arkæologi hænger P.V. Glob tæt sammen med forskningen i moselig,>Peter Vilhelm Glob (1966). Mosefolket – Jernalderens Mennesker bevaret i 2000 År. Gyldendal.</ref> men Thorvildsen publicerede faktisk sine tolkninger af moselig som menneskeofringer i 1952 før Glob i 1966.[2][9] Thorvildsen delte moselig ind i to grupper. Den første gruppe beskrives som ofre for enten en ulykke eller en forbrydelse. Den anden gruppe beskrives som en gruppe med en rituelt præg, de har et eller flere af disse træk:

"Den døde er nøgen, men har oftest klædningsstykker med sig; kan have været udsat for vold, subsidiært partering; kan have med sig et kar; kan være anbragt sammen med marksten, grene eller tildannede kæppe; flere lig kan findes i samme mose” (citat Elise Thorvildsen 1952, S. 35)[2].

Med Arkæologen Danmark Rundt

[redigér | rediger kildetekst]

Thorvildsen redigerede sammen med Stephan Kehler opslagsværket Med Arkæologen Danmark Rundt, der udkom første gang i 1961 som en del af serien Politikens Håndbøger. Det er en lommebog med nyttig viden om Danmarks Oldtid.[10] Siden bogen udkom for første gang i 1961, er den udkommet i fire reviderede udgaver. Den seneste er fra 1974, og blev redigeret af Thorvildsen & Mogens Rud.[11]

Dankirke er en meget berømt plads fra jernalderen nær Vester Vedsted sydvest for Ribe. Pladsen er særligt kendt for sit komplekse og rige fundmateriale, der tyder på at pladsen var central i forhold til netværk og kontakt via Nordsøen.[4][12][13][14][15] I de senere år har den danske arkæolog Morten Søvsø forsket indgående i Dankirke.[16][17] Pladsen er desuden mulig at tilgå online via en ældre hjemmeside fra Kulturarvsstyrelsen med Digitale Udgravnings Arkiver.[18]

Dankirke har spillet en central rolle i diskussionen om vikingetidens Ribes forgænger, og en amatørarkæologs undersøgelser i området i 1964 førte til fundet af et stolpehul med rige fund. Derefter blev fundet anmeldt til lokalmuseet, der overdrog sagen til Nationalmuseet.[12] For Nationalmuseet foretog Thorvildsen seks udgravningskampagner som udgravningsleder fra 1965-1970, hvorved der i alt blev udgravet 3.200 m2 af pladsen.[3][4][19] Et af de mest berømt fund fra Dankirke er det brændte hus Vb, der indeholdt store mængder drikkeglas og våben.[4][12][13]

  • Elise Thorvildsen (1952). ”Menneskeofringer i oldtiden. Jernalderligene fra Borremose i Himmerland”. KUML, Årbøger for Jysk Arkæologisk Selskab, S.32-48. Link til artikel
  • Elise Thorvildsen (1953). ”Om Tollundmanden og Grauballemanden”. Vor Viden, Hft. 101, 2. rk., Hft. 49.
  • Elise Thorvildsen mf.l. (1960). Bronzealderen. København.
  • Elise Thorvildsen & Stephen Krehler (1961). Med Arkæologen Danmark Rundt. Politikens Håndbøger nr. 251. ISBN 9788756718035
  • Elise Thorvildsen (1968). ”Anmeldelse af P.V. Glob Mosefolket. Gyldendal 1966”. Fortid og Nutid, 23. Bind, S. 207-210. Link til anmeldelse
  • Elise Thorvildsen (1972). ”Dankirke”. Nationalmuseets Arbejdsmark, S. 47-60. Link til artikel
  • Elise Thorvildsen & Mogens Rud (1974). Med arkæologen Danmark rundt. 4 udg. Politikens Håndbøger nr. 251. ISBN 8756718039
  • Jørgen Jensen & Elise Thorvildsen (1977). "Danish National Museum, Copenhagen." Museum International 29.2-3 (1977), S. 131-134. DOI: https://doi.org/10.1111/j.1468-0033.1977.tb02083.x
  • Elise Thorvildsen & Henrik Jarl Hansen (1988). "Orientering om udgravningerne 1965–70 af jernalderbopladsen Dankirke syd for Ribe." Iskos 7 (1988), S. 187-196. Link til artikel
  • Elise Thorvildsen & Christian Adamsen (1995). “Saltholm.” Skalk, 1995 (4).
  1. ^ a b c d e Om Knud Thorvildsen
  2. ^ a b c d e Elise Thorvildsen (1952). ”Menneskeofringer i oldtiden. Jernalderligene fra Borremose i Himmerland”. KUML, Årbøger for Jysk Arkæologisk Selskab, S.32-48. Link til artikel
  3. ^ a b Morten Søvsø (2019). ”Siden Stiftsfysikus Kiær – byarkæologien i Ribe”. I: Rubina Raja & Eva Mortensen (red.). Store danske arkæologer. På jagt efter fortidens bøger. Aarhus Universitetsforlag, S. 249-282. ISBN 9788771847512
  4. ^ a b c d Elise Thorvildsen (1972). ”Dankirke”. Nationalmuseets Arbejdsmark, S. 47-60. Link til artikel
  5. ^ Lise Bender Jørgensen (1998). ”The state of Denmark. Lis Jacobsen and other women in and around archaeology”. I: Margarita Díaz-Andreu & Marie Louise Stig Sørensen (red.). Excavating Women. A history of women in European archaeology. Routledge. ISBN 0-415-15760-9
  6. ^ Om Stenalderen af Carl Otto Petersen
  7. ^ Om Bronzealderen af Carl Otto Petersen
  8. ^ Om Jernalderen af Carl Otto Petersen
  9. ^ Elise Thorvildsen (1968). ”Anmeldelse af P.V. Glob Mosefolket. Gyldendal 1966”. Fortid og Nutid, 23. Bind, S. 207-210. Link til anmeldelse
  10. ^ Elise Thorvildsen & Stephan Kehler (1961). Med Arkæologen Danmark Rundt. Politikens Håndbøger nr. 251.
  11. ^ Elise Thorvildsen & Mogens Rud (1974). Med Arkæologen Danmark Rundt, 4. udgave. Politikens Håndbøger nr. 251. ISBN 8756718039
  12. ^ a b c Henrik Jarl Hansen (1989). ”Dankirke. Jernalderboplads og rigdomscenter. Oversigt over udgravningerne 1965-70”. KUML, Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab, S. 201-248. DOI: https://doi.org/10.7146/kuml.v36i36.110933
  13. ^ a b Stig Jensen (1991). ”Dankirke-Ribe. Fra handelsgård til handelsplads”. I: Peder Mortensen & Birgit M. Rasmussen (red.). Fra Stamme til Stat i Danmark, bd. 2. Høvdingesamfund og Kongemagt. Jysk Arkæologisk Selskab & Aarhus Universitetsforlag, S. 73-88.
  14. ^ Martin Segschneider (2002). ”Trade and centrality between the Rhine and the Limfjord around AD 500. The beachmarket on the Northfrisian island Amrum and its context”. I: Lars Larsson & Birgitta Hårdh (red.). Central Places in the Migration and Merovingian Periods. Papers from the 52nd Sachsensymposion, Lund August 2001, S.247-256.
  15. ^ Katrine Balsgaard Juul (2017). ON THE VERGE OF A COASTAL CULTURE : Dynamic identities in the North Sea areas AD 400-700 expressed through gender, status and regionality. Ph.d.-afhandling. Aarhus Universitet.
  16. ^ Morten Søvsø (2019). ”Dankirke: Nyt lys over centralpladsernes locus classicus”. I: Pernille Kruse, I. Lütjens, Lillian Matthes, M. Nissen & T. Schade (red.). Arhcäologie in Schleswig: Arkæologi i Slesvig, bind 17, S. 65-82. Link til artikel
  17. ^ Morten Søvsø (2020). Ribe 700-1050: From Emporium to Civitas in Southern Scandinavia. RIBE STUDIER 2. Jysk Arkæologisk Selskab. ISSN 0107-2854
  18. ^ Link til DUA
  19. ^ Elise Thorvildsen & Henrik Jarl Hansen (1988). ”Orientering om udgravningerne 1965-1970 af jernalderbopladsen Dankirke syd for Ribe”. Iskos, vol. 7, 1988. S. 187-196. Link til artikel