Elias Martin
Elias Martin | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 8. marts 1739 Tyska S:ta Gertruds församling, Sverige |
Dåbsdato | 8. marts 1739 |
Død | 25. januar 1818 (78 år) Adolf Fredriks församling, Sverige |
Gravsted | Adolf Fredriks kyrkogård |
Far | Olof Martin |
Mor | Ulrica Haupt |
Søskende | Johann Frederik Martin |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Royal Academy |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Fagområde | Historiemaleri |
Elever | Gustaf Wallberg |
Kendte værker | Landskab med vandfald og kvæg, Sommerlandskab med vand og høje træer, Snedkerne. Modstykke til kistemagere |
Genre | Landskabsmaleri, genremaleri, figurmaleri, historiemaleri |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Elias Martin (døbt 8. marts 1739 i Stockholm, død 25. januar 1818 i Stockholm) var en svensk maler, der i sin levetid vandt international berømmelse for sine landskabsmalerier, portrætter og genremalerier.[1] Han var blandt andet medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna og associeret medlem af det britiske Royal Academy. Martinvägen i Södra Ängby i Stockholm er opkaldt efter ham.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Elias Martin var søn af oldermanden for tømrerfaget i Dillnäs sogn Olof Martin og Ulrika Haupt, søster til Georg Haupt. Han fik sin tidligste uddannelse af sin far og viste et sådant talent, at han blev sendt til hofmaleren Friedrich Schultz.[2] Gennem ham fik han ansættelse hos Fredrik Henrik af Chapman som arkitekttegner og tegnelærer for officererne i Sveaborg. Hans foresatte dér var feltmarskal Augustin Ehrensvärd hvis søn Carl August Ehrensvärd han blev bekendt med og underviste.
I 1766 tog Elias Martin på studierejse til Paris og blev på Alexander Roslins anbefaling optaget på École academique, hvor han modtog undervisning af Claude Joseph Vernet og sandsynligvis også af François Boucher. Elias Martin var dog ikke tiltrukket af den franske klassicisme og flyttede derfor til London i 1768. To år senere blev han optaget som associeret medlem af Royal Academy, hvor han deltog i udstillinger og var tegnelærer, hvilket formentlig bl.a. skyldtes at han blev gode venner med arkitekten William Chambers. I England udviklede han akvarelteknikken, som anses for den teknik, han mestrede bedst. Han underviste også kobberstikkere og mezzotintgravører, men med disse teknikker formåede han aldrig selv at vise personlige træk.
Liv og værker
[redigér | rediger kildetekst]Martin vendte tilbage til Sverige i 1780, og året efter blev han medlem af Kungliga Akademien för de fria konsterna, hvor han også underviste. Han var ansat hos Gustav III, for hvem han lavede stikserien Svenska vuer. I de senere år blev motiverne mere og mere religiøse, og Johannes Døberens prædiken i ørkenen (Sörmlands museum) og Fadervor regnes for nogle af hans vigtigste værker. Han er repræsenteret på Nationalmuseet med blandt andet et portræt af vennen Carl Michael Bellman og et selvportræt. Hans resterende værker omfatter mere end 200 oliemalerier.
I 1770 giftede han sig med englænderen Ann Lee, med hvem han fik sønnen Fredrik Erik Martin, som også var kunstner. Hans bror Johan Fredrik Martin var en berømt grafiker og professor ved "Kungliga Akademien för de fria konsterna". Hans barnebarn Elias Fredrik Martin blev også grafiker og maler, bosat i Nyköping.
Alderdommen tilbragte han tilbagetrukket, plaget af økonomiske bekymringer og øjenproblemer, men i sine aktive år var han en velanset gæst i kunstnerhjem og havde nær kontakt med Bellman, Erik Palmstedt og Johan Tobias Sergel. Martin ligger begravet på Adolf Fredriks kirkegård. Han er repræsenteret på blandt andet Göteborgs konstmuseum.[3], Göteborgs Stadsmuseum[4], Uppsala Universitetsbibliotek[5], Vänersborg Museum[6], Gävleborg Länsmuseum[7], Norrköpings Kunstmuseum[8] og Nationalmuseet[9] i Stockholm.
Galleri (værker i udvalg)
[redigér | rediger kildetekst]
|
|
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Bröderna Martins stockholmsbilder: utställning anordnad av Nationalmuseum och Stockholms stadsmuseum till minnet av Elias Martins födelse d. 8 mars 1739. Stockholm 1939. [Stockholm]. 1939. Libris 2900241.
- Akvareller och teckningar: ett urval reproduktioner i färgfaksimil och svarttryck. Ur Nationalmusei handteckningssamling ; 3. Malmö: Malmö ljustrycksanst. 1943. Libris 1421274.
- Mästare i svensk konst. 9, Carl Larsson ... Elias Martin. Malmö. 1951. Libris 1282728.
- Mästare i svensk konst. 10, Elias Martin ... Lorens Pasch d.ä. Malmö. 1951. Libris 1282732.
- Gustavianska bilder: ett album. Stockholm: Jan förl. 1954. Libris 1443142.
- Två stockholmsbilder. Stockholm: Fritzes hovbokh. 1954. Libris 8220182.
- Teckningar till Sveriges historia. Malmö: Allhem. 1956. Libris 1323242.
- Kronprinsens barnabok (2. faks.-uppl. udgave). Stockholm: Proprius. 1983 [1971]. ISBN 91-7118-432-5. Libris 7604971.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Elias Martin hos Riksarkivet.se : "... Att ha hört till kretsen kring det stora slottsbygget och hamnat inom Lovisa Ulrikas konstnärligt aktiva sfär är också en av förutsättningarna för den mångsidiga insats som M kom att göra inom måleri i olja och akvarell, teckning och grafik med historiska scener, porträtt, genre och landskap; en väldig produktion vittnar samtidigt om en enorm flit även om flera händer tidvis arbetade i hans ateljé. ..."
- ^ Elias Martin hos Riksarkivet.se
- ^ Göteborgs konstmuseum
- ^ Göteborgs stadsmuseum
- ^ Uppsala universitetsbibliotek
- ^ Vänersborgs museum
- ^ Länsmuseet Gävleborg
- ^ Norrköpings konstmuseum. (2000). Norrköpings konstmuseum : katalog. Norrköpings konstmuseum. ISBN 91-88244-22-9. OCLC 186037488. Hentet 2020-04-26.
- ^ Nationalmuseum
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Ahlund, Mikael (2011). Landskapets röster: studier i Elias Martins bildvärld. Stockholm: Atlantis. ISBN 978-91-7353-423-9. Libris 12055072.
- Davidsson, Åke (1989). "Elias Martin som skildrare av den äldsta svenska historien". Årsbok / Kungl. Humanistiska vetenskaps-samfundet i Uppsala. Uppsala : Kungl. Humanistiska vetenskaps-samfundet i Uppsala, 1943-. 1987/1988, : 5-32 : ill. ISSN 0349-0416.
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Ekstra tegnsætning (link) - Desaix, Ingmari (2002). "Några spår av bröderna Martins besök i Göteborg: jämte en kortfattad historik". Göteborg förr och nu. 2002(29), : 49-66 : ill. 0348-2189.
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Ekstra tegnsætning (link) - Hoppe, Ragnar (1933). Målaren Elias Martin. Sveriges allmänna konstförenings publikation, 99-0481499-6 ; 42. Stockholm: Norstedt. Libris 8198552.
- Häller, Ulrica (2005). Hertigen av Smålands Dop: av Elias Martin. Lund: Institutionen för konst- och musikvetenskap vid Lunds universitet. Libris 10257563.
- Lindhagen, Nils (1955). "Elias Martin". Svenska mästartecknare : Sergel, Martin, Ehrensvärd : en konstbok från Nationalmuseum. 1955: 65-116.
- Lundqvist, Maja (1925). Elias Martin: den nya naturuppfattningen i England - den samtida engelska akvarellkonsten. Stockholm. Libris 9052804.
- Meyerson, Åke: Elias Martin i Svenskt biografiskt lexikon (1985-1987)