Spring til indhold

Elberling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Elberling er en dansk borgerlig slægt, der kom til Danmark fra Preussen med Johan Frederik Vilhelm Elberling (død 1775), der nedsatte sig som glarmester i København.

Hans søn glarmester Wilhelm Georg Elberling (1775-1810) var fader til filolog Carl Wilhelm Elberling (1800-1870) og til sekretær i Frederiksnagore, senere i Dansk Vestindien, herredsfoged i Tune-Ramsø Herreder Frederik Emil Elberling (1804-1880). Af disse var filologen fader til brødrene, geologen og biblioteksmanden Carl August Elberling (1834-1925) og journalisten, rigsdagsbibliotekaren Rudolf Emil Elberling (1835-1927), samt til redaktør Frederik Vilhelm Elberling (1840-1885), hvis sønner var fuldmægtig i Statistisk Departement Johan Vilhelm Elberling (1873-?) og rigsdagsbibliotekaren Victor Eugen Elberling (1880-1965).

Victor Eugen første søn Carl Godtfred Elberling (1906-1968) trådte i familiens fodspor som bibliotekar og forfatter til "Georg Brandes belyst ved skrifter af og ham selv" fra 1937. Hans to sønner var henholdsvis dyrlæge Hans-Victor Elberling (1934-1987) og forstkandidat og fredningskonsulent i Viborg Amt Mogens Emil Elberling (1937-2008).