Egil Møller
Egil Møller | |
---|---|
Født | 1. november 1941 (83 år) |
Politisk parti | Fremskridtspartiet, Dansk Folkeparti |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Ejendomsmægler, politiker |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Egil Agerholm Møller (født 1. november 1941 i København) er en dansk ejendomsmægler og politiker. Han var folketingsmedlem for Dansk Folkeparti 1998-2001, og byrådsmedlem i Stenløse Kommune og kommunalbestyrelsesmedlem i Egedal Kommune i sammenlagt 16 år mellem 1989 og 2009.
Uddannelse og erhvervskarriere
[redigér | rediger kildetekst]Egil Møller tog realeksamen i 1958, uddannet som kommuneassistent i Lyngby og blev Statsautoriseret ejendomsmægler i 1969. Han havde en ejendomsmæglerforretning i Albertslund 1971-1980 og i Stenløse fra 1980. Han havde også en virksomhed som producerede, bearbejdede, importerede og eksporterde tørrede blomster.[1]
Egil Møller har været næstformand for bestyrelsen i Københavns Engros Grønttorv.[1]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Egil Møller var kandidat for Fremskridtspartiet i Fredensborgkredsen ved Folketingsvalget 1994. Han blev ikke valgt, men indkaldt som midlertidig suppleant 3.-19. december 1996 hvor han tilsluttede sig Dansk Folkepartis gruppe.[1] Han var nemlig forinden blevet ekskluderet af Fremskridtspartiet, og var med i Dansk Folkeparti fra partiets start.[2] Han stillede op i Fredensborgkredsen for Dansk Folkeparti og blev valgt ved Folketingsvalget 1998.[1]
Egil Møller var medlem af byrådet i Stenløse Kommune i perioderne 1989-1993[1] og 1997-2001.[1] Dansk Folkeparti opnåede ikke valg i Stenløse Kommune ved Kommunalvalget 2001,[3] men Egil Møller blev valgt til den nye Egedal Kommune i 2005[4] og genvalgt i 2009.[5] Efter sammenlagt 16 år som byråds- og kommunalbestyrelsesmedlem ønskede han ikke at genopstille i 2013.[6][7]
Egil Møller blev valgt til Dansk Folkepartis første hovedbestyrelse i 1996.[8] Han er udpeget til medlem af Rigsretten for perioden 2014-2020 af Dansk Folkeparti.[9]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f Egil Møller, Folketinget, arkiveret fra originalen den 29. august 2019, hentet 9. januar 2020
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - ^ Martin Flink (2011), Messerschmidt: Portræt af en politisk ener, ArtPeople
- ^ "Kommunalvalg Stenløse Kommune", kmdvalg.dk, hentet 9. januar 2020
- ^ "Kommunalvalg Egedal Sammenlægningsudvalg", kmdvalg.dk, hentet 9. januar 2020
- ^ "Kommunalvalg Egedal Kommune", kmdvalg.dk, arkiveret fra originalen 14. marts 2016, hentet 9. januar 2020
- ^ "Ny i spidsen for Dansk Folkeparti", sn.dk, Sjællandske Medier, 4. december 2013, hentet 9. januar 2020
- ^ "Egedal-analyse: Willy-effekten skal hive sejren hjem", KV13, DR, 4. november 2013, hentet 9. januar 2020
- ^ Historie, Dansk Folkeparti, arkiveret fra originalen 17. oktober 2020, hentet 9. januar 2020
- ^ 90. møde (2. udgave) - Torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00, Folketinget, arkiveret fra originalen 24. september 2015, hentet 9. januar 2020
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Gammelt portrætfoto Arkiveret 11. marts 2020 hos Wayback Machine