Effie Hegermann-Lindencrone
Effie Hegermann-Lindencrone | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Effie Frederikke Nicoline Octavia Hegermann-Lindencrone 27. august 1860 Hillerød, Danmark |
Død | 17. december 1945 (85 år) Frederiksberg, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder |
Beskæftigelse | Keramiker |
Fagområde | Porcelænsmaling |
Arbejdsgiver | Bing & Grøndahl (fra 1886) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Effie Frederikke Nicoline Octavia Hegermann-Lindencrone (født 27. august 1860 i Hillerød, død 17. december 1945 på Frederiksberg) var en dansk porcelænsmaler.
Effie Hegermann-Lindencrone var elev på Tegneskolen for Kvinder, hvor hun mødte Fanny Garde. De begyndte at arbejde med keramik hos Eifrig i Valby, hvor Thorvald Bindesbøll og brødrene Joakim og Niels Skovgaard arbejdede. I 1886 kom de til Bing & Grøndahl for at udføre underglasur-dekorationerne på Pietro Krohns Hejrestel. De blev på fabrikken og arbejdede der resten af livet, de delte atelier der, og i de senere år delte de også bolig. De kom under indflydelse af J.F. Willumsen der var knyttet til fabrikken 1897-1900. De udførte keramiske arbejder med plantemotiver som unikaer.
I begyndelsen af århundredet benyttede Hegermann-Lindencrone blomster og insekter som motiver. Senere blev hun især optaget af vandplanter og tang, fisk, krabber og muslinger. Omkring 1917 begyndte hun at arbejde med en friere, rent skulpturel form, især med tang og lignende som motiv, og udførte til Verdensudstillingen i Paris 1925 en samling frit modellerede porcelænsskulpturer, som vakte almindelig opmærksomhed og blev købt til adskillige udenlandske kunstindustrimuseer.
|
Hæder
[redigér | rediger kildetekst]- 1907, Hirschsprungs Legat
- 1925, Diplôme d'honneur, Paris[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Porcelænsskål fra 1917 ".. med modelleret og gennembrudt dekoration af løv og blomster, delvis akvatisk og med guldsmede, malet i underglasurfarver" – Victoria and Albert Museum, London: Effie Hegermann-Lindencrone har (engelsk) : "Porcelain bowl with modelled and pierced decoration of foliage and blossoms, partly aquatic and with a dragonfly, painted in underglaze colours."
- ^ Stipendier og udmærkelser hos Kulturarv.dk (Kunstindeks Danmark) af Lene Olesen
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Effie Hegermann-Lindencrone på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon af Lene Olesen
- Dansk Kvindebiografisk Leksikon - E. Hegermann-Lindencrone Arkiveret 26. september 2020 hos Wayback Machine af Lilli Lehmann
- Effie Hegermann-Lindencrone på gravsted.dk
- Omfattende billedmateriale hos Danporantik.de (engelsk)
- Eksempler på Artnet.com
- Effie Hegermann-Lindencrone hos Kulturnav.org