Edward Lorenz
Edward Norton Lorenz | |
---|---|
Født | 23. maj 1917 West Hartford, Connecticut |
Død | 16. april 2008 (90 år) Cambridge, Massachusetts, |
Dødsårsag | Kræft |
Gravsted | Waterville Valley Cemetery |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet (1938-1941), Massachusetts Institute of Technology (1946-1948), Dartmouth College (til 1938) |
Medlem af | Royal Society (1990), National Academy of Sciences (fra 1975), American Academy of Arts and Sciences, Ruslands Videnskabernes Akademi |
Beskæftigelse | Matematiker og meteorolog |
Fagområde | Kaosteori, komplekse systemer |
Faglig interesse | Matematik |
Arbejdsgiver | United States Air Force (1942-1946), Massachusetts Institute of Technology |
Arbejdssted | Guam (1945-1945), Saipan (1944-1945) |
Kendt for | kaosteori Sommerfugleeffekten Lorenz-attraktor |
Kendte værker | Sommerfugleeffekten, fontaine chaotique[1], Lorenz-attraktorn[2], The nature and theory of the general circulation of the atmosphere / Edward N. Lorenz. - 1967[3] |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Buys Ballot-medalje (2004), Elliott Cresson-medaljen (1989), Lomonosov-guldmedaljen (2004), Foreign Member of the Royal Society (1990), Kyoto-prisen for grundforskning (1991) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Edward Norton Lorenz (født 23. maj 1917, død 16. april 2008) var en prisbelønnet amerikansk matematiker og meteorolog og en af pionererne bag kaosteorien. Han er specielt kendt for den såkaldte sommerfugleeffekt.
Han studerede matematik ved Dartmouth College i New Hampshire og ved Harvard University i Massachusetts. Under 2. verdenskrig gjorde han tjeneste som varslingsmeteorolog for den amerikanske hærs flystyrker. Efter krigen startede han på studier i meteorologi ved Massachusetts Institute of Technology, hvor han senere var professor i mange år.
Forskning
[redigér | rediger kildetekst]I 1960'erne konstruerede Lorentz en deterministisk model for at studere atmosfærens cirkulationsmønstre ved hjælp af computere. Han opdagede da, at meget små variationer i initialtilstanden for hver af modellens tolv parametre førte til fuldstændig divergerende løsninger. Denne følsomhed for startbetingelserne blev senere kendt i populariseret form under navnet sommerfugleffekten. Han brugte denne betegnelsen første gang under et foredrag den 29. december 1979.
Lorenz fortsatte med at udlede de underliggende matematiske sammenhænge og publicerede et forholdsvis enkelt sæt af ligninger, som tilsammen beskriver et kaotisk mønster, senere kendt som Lorenz-attraktoren.
Han anses som en af de mest indflydelsesrige matematikere i det 20. århundrede.