Spring til indhold

Easy Rider

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Easy Rider
Replika af chopperen Captain America som Peter Fonda kørte i Easy Rider
Overblik
OriginaltitelEasy Rider
GenreDramafilm,
actionfilm Rediger på Wikidata
Instrueret afDennis Hopper
Manuskript afPeter Fonda
Dennis Hopper
Terry Southern
MedvirkendePeter Fonda
Dennis Hopper
Jack Nicholson
FotograferingLaszlo Kovacs
KlipDonn Cambern Rediger på Wikidata
Musik afJimi Hendrix
Steppenwolf
Roger McGuinn
Produceret afPeter Fonda
DistributørColumbia Pictures,
Netflix Rediger på Wikidata
UdgivelsesdatoUSA 14. juli 1969
Censur11 år Tilladt for børn over 11 år
Længde94 min
OprindelseslandUSA
SprogEngelsk
Budget$360,000
Links
på IMDb
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Easy Rider er en amerikansk road movie fra 1969 produceret af Peter Fonda og instrueret af Dennis Hopper. Filmen beskriver hippieidealerne og den amerikanske modkultur i slutningen af 1960'erne.

Filmen skildrer de to venner Billy og Wyatt (kaldet "Captain America") som efter en vellykket narkohandel kører på motorcykel til Mardi Gras i New Orleans. Under rejsen møder de en række forskellige mennesker: almindelig landmænd, hippier og indskrænkede rednecks. Under en del af rejsen rejser de med den alkoholiserede advokat George Hanson, der senere bliver dræbt. Filmens to hovedpersoner bliver ligeledes dræbt i filmens slutning at to rednecks, som de tidligere har mødt på en café.

Filmen indspillede ved sin udgivelse 41 millioner $ og blev derved den tredjemest indspillende film i 1969, kun overgået af Bonnie og Clyde og The Graduate. Filmen var stærkt medvirkende til at den såkaldte New Hollywood phase, der opstod fra 60'ernes afslutning og varede op gennem 1970'erne,[1] idet de større filmstudier konstaterede, at det var muligt at tjene penge på film med små budgetter og med avantgarde instruktører.

Ved Filmfestivalen i Cannes1969 modtog Dennis Hopper prisen for bedste debutfilm.

Jack Nicholson spillede en birolle i filmen, men opnåede alligevel et gennembrud som skuespiller i rollen som den alkoholiserede advokat Hanson. Nicholson blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige birollefor sin medvirken i filmen. Filmen blive ligeledes nomineret til en Oscar for bedste originale manuskript.

Filmen er optaget i National Film Registry under Library of Congress i anerkendelse af filmens betydning for den amerikanske kulturarv.

  • A man went looking for America and couldn't find it anywhere!

Medvirkende (i udvalg)

[redigér | rediger kildetekst]

Soundtracket til filmen er betegnet som banebrydende[2] og indeholdt bl.a. musik af Steppenwolf (Hoyt Axtons "The Pusher" og Mars Bonfires "Born to Be Wild"), Jimi Hendrix ("If Six Was Nine") og Roger McGuinn (Bob Dylans "It's Alright, Ma (I'm Only Bleeding)" og "Ballad of Easy Rider").

  1. ^ "Easy Rider (1969), NY Times". Arkiveret fra originalen 9. august 2012. Hentet 29. august 2012.
  2. ^ "The greatest week in rock history, Salon, 19.12.2003". Arkiveret fra originalen 18. december 2014. Hentet 29. august 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikiquote har citater relateret til:
Spire
Denne artikel om amerikansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.