Spring til indhold

Dværg-birk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dværgbirk (Betula nana))
Dværgbirk
Dværgbirk med efterårsfarve.
Dværgbirk med efterårsfarve.
Bevaringsstatus

Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenFagales (Bøge-ordenen)
FamilieBetulaceae (Birke-familien)
SlægtBetula (Birk)
ArtB. nana
Videnskabeligt artsnavn
Betula nana
Hjælp til læsning af taksobokse

Dværgbirk (Betula nana), ofte skrevet dværg-birk, er en løvfældende busk med en tætgrenet, nedliggende vækstform. Dværg-Birk kendes ikke fra Danmark[2][3].

Barken er først lysegrøn og dunet. Senere bliver den brun, og til sidst er den sortgrå og let afskallende. Knopperne er spredte, ægformede og dunhårede. Bladene er små, næsten cirkelrunde med grove, afrundede takker langs randen. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er lysegrøn med fremtrædende, netagtige nerver[4][5][6].

Høstfarven afhænger af voksestedet: jo mere magert, jo mere rød. Selv modne hunrakler er oprette og tydeligt stilkede. De vingede nødder er bredt ægformede med en kort og smal vinge.

Rodnettet er højtliggende og vidt udbredt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 1 m (10 x 10 cm/år).

Dværgbirk hører til på fjeldheder og i moser fortrinsvis i polaregne. Den var en af de første, træagtige plantearter, der rykkede ind i Skandinavien efter istiden. Dværgbirk er i dag udbredt cirkumpolart.

Den findes altid i lyse dværgbusk-samfundmosebund, af og til dog også som bund under skovfyr.

Naboplanter er f.eks. blåbær, ene, arktisk alperose, hedelyng, hedemelbærris og mosepost.

  1. ^ "Betula nana (Arctic dwarf birch)". IUCN Redlist. 13. februar 2022.
  2. ^ https://www.gbif.org/species/5332004
  3. ^ Dun-Birk (Betula pubescens) - Naturbasen
  4. ^ Mossberg, B. and Stenberg, L. (2020) Nordens flora. Gyldendal.
  5. ^ Petersen, F.R. (2011) Wild Flowers Of Greenland - Grønlands Vilde Planter. Gyldenlund Naturforlag.
  6. ^ Böcher, T.W., Holmen, K. and Jakobson, K. (1978) Grønlands Flora. 3. Haase. doi:10.14430/arctic3887.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikimedia Commons har medier relateret til: