Spring til indhold

Duarte 3. Pio, hertug af Braganza

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Duarte 3. Pio, hertug af Braganza
Personlig information
Født15. maj 1945 (79 år) Rediger på Wikidata
Bern, Schweiz Rediger på Wikidata
NationalitetPortugal Portugisisk
BopælSintra Rediger på Wikidata
FarDuarte 2. Nuno Rediger på Wikidata
MorFrancisca af Orléans og Bragança Rediger på Wikidata
SøskendeInfante Henrique, hertug af Coimbra,
Infante Miguel, hertug af Viseu Rediger på Wikidata
ÆgtefælleIsabel, hertuginde af Braganza (fra 1995) Rediger på Wikidata
BørnAfonso, prins af Beira,
Dinis, hertug af Porto,
Maria Francisca af Portugal Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedLissabons Tekniske Universitet,
Graduate Institute of Development Studies[1],
Université de Genève Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFredsträdets minnesmedalj[2],
Roseordenen,
Prémios da Lusofonia[3],
Konstantinordenen,
Ridder af den Gyldne Vlies med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Duarte 3. Pio, hertug af Braganza (fulde navn: Dom Duarte Pio João Miguel Gabriel Rafael de Bragança) (født 15. maj 1945 i Bern, Schweiz) er portugisisk tronprætendent siden 1976.

Duarte Pio er oldesøn af kong Mikael 1. af Portugal, der var landets sidste enevældige konge. Mikael 1. blev landsforvist i 1934, og hans efterkommere fik først lov til at vende tilbage til Portugal efter 1950.

Striden om den portugisiske trone

[redigér | rediger kildetekst]

I 1826 blev den syvårige Maria 2. af Portugal (datter af kejser Pedro 1. af Brasilien) udnævnt til dronning af Portugal. Det blev bestemt. at hun, når hun blev voksen, skulle giftes med sin farbror prins Mikael (søn af kong Johan 6. af Portugal).

Prins Mikael brød imidlertid aftalen. I 1828 udråbte han sig selv til kong Mikael 1. af Portugal. Dette udløste en borgerkrig, der endte i 1834, da Maria blev dronning for anden gang.

Huset Coburg-Braganza

[redigér | rediger kildetekst]

Dronning Maria 2. var gift med en prins af Sachsen-Coburg og Gotha. Deres efterkommere tilhørte Huset Braganza-Sachsen-Coburg og Gotha (Huset Coburg-Braganza), der regerede fra 1853 til 1910. Siden har landet været en republik.

Emanuel 2. af Portugal var den sidste konge af Huset Coburg-Braganza. Han blev afsat i 1910, og han døde i eksil i 1932. I 1910 forbød parlamentet kong Emanuel 2. og andre medlemmer af Huset Coburg-Braganza at vende tilbage til Portugal.

Landsforvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

I 1834 landsforviste det portugisiske parlament kong Mikael 1. af Portugal og hans efterkommere. Kong Mikael levede derefter i eksil. Han døde i 1866 i Karlsruhe i Tyskland.

I 1950 blev landsforvisningerne af begge grene af kongeslægten ophævet. Sammen med sine forældre og brødre flyttede Duarte Pio til Portugal i 1952.

Duarte Pio er gift med Isabel Inês Castro Curvelo de Herédia (født 1966). Hun er sønnedatter af idrætsmanden, vicegreve Sebastião Herédia (1903–1983), der deltog i Sommer-OL i 1928 og i 1932.

Parret har to sønner og én datter.

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.