Drygalski (månekrater)
Månekrater | ||
---|---|---|
Drygalski | ||
Drygalskikrateret fotograferet fra den japanske månesonde SELENE Kaguja.jpg
| ||
Karakteristika | ||
Bredde Længde |
[1][2] | |
Diameter | 149 km [1][2] | |
Dybde | 4,0 kn [3][4] | |
102° [4] | ||
Opkaldt efter | Erich D. Von Drygalski [2][5][3] | |
Fra periode | ukendt [4][6] | |
Kraterets placering | ||
| ||
Månen - Selenografi - ( ) | ||
Find flere artikler om astronomi på Astronomiportalen
|
Drygalski er et stort nedslagskrater på Månen. Det befinder sig langs den sydlige rand af Månens forside. Det er et område, som lejlighedsvis bringes inden for synsvidde fra Jorden på grund af gunstig libration, men krateret ses da fra siden, så mange detaljer ikke kan observeres. Lys fra Solen falder i en lille vinkel, og det ligger tæt på de kratere ved Månens sydpol, som permanent er afskåret fra sollyset. Krateret er opkaldt efter den tyske geograf og geofysiker Erich D. Von Drygalski (1865 – 1949).
Navnet blev officielt tildelt af den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 1964. [2][5][7]
Omgivelser
[redigér | rediger kildetekst]Drygalskikrateret ligger delvis over Ashbrookkrateret, der ligger mod vest og på Månens bagside. Lige nord for krateret ligger det mindre Boltzmannkrater. [8]
Karakteristika
[redigér | rediger kildetekst]Kraterets ydre rand er nedslag og eroderet af senere nedslag, som har frembragt en forrevet, bjergagtig rand, over hvilken der visse steder ligger små kratere. Det mest fremtrædende af disse er "Drygalski P"-satellitkrateret over den sydvestlige rand, hvor det slutter sig til Ashbrook, og "Drygalski V" langs den nord-nordvestlige indre væg. En lille catana, dvs. kraterkæde, begynder tangentialt til den nordlige ydre rand og løber i en bue nordud i retning af Boltzmannkrateret. Mod syd er en usædvanlig formation af to eller flere små kratere, som danner en kort dal.
Dele af kraterbunden er flad og jævn efter på et tidspunkt at være blevet dækket af lava. De fladeste områder er de sydlige og østlige, hvorimod der er mere uvejsomt mod vest, hvor bunden også er mærket af adskillige småkratere. I kratermidten ligger en forrevet central top med adskillige mindre højderygge langs dens sider.
Satellitkratere
[redigér | rediger kildetekst]De kratere, som kaldes satellitter, er små kratere beliggende i eller nær hovedkrateret. Deres dannelse er sædvanligvis sket uafhængigt af dette, men de får samme navn som hovedkrateret med tilføjelse af et stort bogstav. På kort over Månen er det en konvention at identificere dem ved at placere dette bogstav på den side af satellitkraterets midte, som ligger nærmest hovedkrateret.[9][10][11] Drygalskikrateret har følgende satellitkratere:
Drygalski | Længde | Bredde | Diameter |
---|---|---|---|
P | 81,0° S | 99,9° V | 30 km |
V | 78,5° S | 93,4° V | 21 km |
Det følgende krater har fået nyt navn af IAU:[12]
- Drygalski Q — Se Ashbrookkrateret.
Måneatlas
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Månekratere – Liste over kratere på Månen
- Navne på Månens have – Liste over have på Månen
Navigation
[redigér | rediger kildetekst]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. Arkiveret fra originalen 14. juli 2007. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
- ^ a b c d Deskriptive data om månekratere på hjemmesiden fra USAs geologiske institut. ( Klik på det relevante navn ) : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature: Crater, craters". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 7. marts 2010. Hentet 2007-08-05. (engelsk)
- ^ a b Drygalski på Wikien The Moon Arkiveret 16. januar 2010 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ a b c Program (under GNU-licens) og integreret database: "Atlas Virtuel de la Lune". Portail de l'Astronomie en France af Patrick Chevalley og Christian Legrand. Arkiveret fra originalen 14. maj 2008. Hentet 22. marts 2009. (fransk)
- ^ a b Liste over officielle navne på månekratere fra en tysk astronomihjemmeside : "Krater mit individuellem Namen (Kratere med individuelle navne)". www.astrolink.de. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 22. marts 2009. (tysk)
- ^ Tompkins, S. & C.M. Pieters (1999). Meteoritics & Planetary Science, vol. 34, no. 1, side 25-41 (red.). Mineralogy of the lunar crust: Results from Clementine. Arkiveret fra originalen 31. maj 2018. Hentet 20. januar 2021.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) (i pdf- eller gif-format). (engelsk) - ^ I almindelighed tildelte IAU officielle navne til kratere på Månens forside i 1935, til kratere på Månens bagside i 1970, og endelig har visse mindre kratere (der tidligere ansås som satellitkratere) fået nye navne fra 1973 og fremefter. Se :
- USAs geologiske undersøgelser : "Gazetteer of Planetary Nomenclature - History of Planetary Nomenclature". Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 9. august 2014. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
- Mario Tessier (1998). "La cartographie lunaire: des origines au XXeme siècle (Månens kartografi: Fra begyndelsen til 20. århundrede)". Nox Oculis. Arkiveret fra originalen 5. december 2008. Hentet 22. marts 2009.
{{cite web}}
: Ekstern henvisning i
(hjælp) (fransk)|author=
- ^ "Lpi-måneatlas". Arkiveret fra originalen 1. marts 2010. Hentet 22. marts 2009.
- ^ Bussey, B., Spudis, P., (2004). The Clementine Atlas of the Moon. New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
{{cite book}}
: CS1-vedligeholdelse: Ekstra punktum (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (engelsk) - ^ U.S. Geological Survey. "Coded Topography and Shaded Relief Maps of the Moon". Astrogeology Research Program. Arkiveret fra originalen 4. juli 2008. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
- ^ Fuldstændig nomenklatur for månekratere : Jonathan McDowell (2004). "Lunar Craters". Lunar Nomenclature. Arkiveret fra originalen 23. februar 2011. Hentet 22. marts 2009. (engelsk)
- ^ Liste over satellitkratere, som er omdøbt af IAU: Lunar crossids Arkiveret 27. august 2008 hos Wayback Machine på http://host.planet4589.org/astro/lunar/ Arkiveret 8. februar 2012 hos Wayback Machine Lunar Nomenclature, 2004, Jonathan McDowell. (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Henvisninger, som specielt retter sig mod Drygalski
(Bemærk, at kraternavne med specialkarakter, herunder mellemrum, kan kræve søgning på de nævnte internetsider)
- Billeder af stedet i flere udgaver, baseret på optagelser fra sonden Clementine (1994) og vist på http://pdsmaps.wr.usgs.gov/ Map-a-Planet (Astrogeology Research Program), U.S. Geological Survey:
- Monokromt (et bånd ved bølgelængde på 750 nanometer giver et sort/hvidt billede;
- Naturlige farver (fem bølgelængder: 415, 750, 900, 950 og 1000 nanometer);
- Kunstige farver (Blå og grønne er de lavestliggende områder, røde og grønne de højere);
- Relieffarver (viser topografien i farverne rød (750 nm/415 nm), grøn (750 nm/950 nm) og blå (414 nm/750 nm) i en farveblanding, som fjerner dominerende klarhedsfaktorer som albedo og skyggevirkninger. Se også farveindexet).
- En nærmere forklaring på den anvendte fotografiske teknik findes på denne hjælpeside (engelsk).
- "Præcis beliggenhed og overblik over stedet". www.geody.com/?world=moon Geody - søgemaskine for steder på Merkur, Venus, Jorden, Månen, Mars og i rummet (støttet af Google Earth, NASA World Wind, Celestia og Stellarium. (hjemmeside under Creative Commons-licens , se http://www.geody.com/legal.php).
- Søgning af fotografier, kort og dokumentation vedrørende Drygalski på "Lunar and Planetary Institutes søgemaskine". www.lpi.usra.edu/ (Hjemmeside for Lunar and Planetary Institute, Universities Space Research Association).(engelsk)
- 2) Generel information om overfladedannelser på Månen
- Deskriptive data og geologiske kort over detaljer på måneoverfladen ifølge IAU, vist på hjemmesiden fra USAs geologiske institut: "Gazetteer of Planetary Nomenclature - Moon Nomenclature Table Of Contents". planetarynames.wr.usgs.gov/ Astrogeology Research Program, U.S. Geological Survey (engelsk).
- NASAs side om månekratere: "Moon nomenclature -Crater". lunar.arc.nasa.gov/ The Lunar Prospector Website, NASA Ames Research Center. (engelsk)
- Wikiprojekt til samling af informationer om Månens overflade (The-Moon Wiki) på http://the-moon.wikispaces.com/. (engelsk)
- Program og integreret database på: Patrick Chevalley og Christian Legrand. "Atlas Virtuel de la Lune". www.astrosurf.com/ Portail de l'Astronomie en France. (fransk)
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Andersson, L. E.; Whitaker, E. A. (1982). NASA Catalogue of Lunar Nomenclature (NASAs katalog over månenomenklatur). NASA RP-1097.
- Bussey, B.; Spudis, P. (2004). The Clementine Atlas of the Moon (Clementine-atlas over Månen). New York: Cambridge University Press. ISBN 0-521-81528-2.
- Cocks, Elijah E.; Cocks, Josiah C. (1995). Who's Who on the Moon: A Biographical Dictionary of Lunar Nomenclature (Hvem er hvem på Månen: En biografisk ordbog over månenomenklatur). Tudor Publishers. ISBN 0-936389-27-3.
- McDowell, Jonathan (15. juli 2007). "Lunar Nomenclature (Månenomenklatur)". Jonathan's Space Report. Hentet 2007-10-24.
- Menzel, D. H.; Minnaert, M.; Levin, B.; Dollfus, A.; Bell, B. (1971). "Report on Lunar Nomenclature by The Working Group of Commission 17 of the IAU (Rapport over månenomenklatur fra arbejdsgruppen under kommission 17 hos IAU)". Space Science Reviews. 12: 136.
- Moore, Patrick (2001). On the Moon (På Månen). Sterling Publishing Co. ISBN 0-304-35469-4.
- Price, Fred W. (1988). The Moon Observer's Handbook (Månebetragterens håndbog). Cambridge University Press. ISBN 0521335000.
- Rükl, Antonín (1990). Atlas of the Moon (Måneatlas). Kalmbach Books. ISBN 0-913135-17-8.
- Webb, Rev. T. W. (1962). Celestial Objects for Common Telescopes (Himmelobjekter for almindelige teleskoper) (6th revision udgave). Dover. ISBN 0-486-20917-2.
- Whitaker, Ewen A. (1999). Mapping and Naming the Moon (Månens kortlægning og navngivning). Cambridge University Press. ISBN 0-521-62248-4.
- Wlasuk, Peter T. (2000). Observing the Moon (Måneobservation). Springer. ISBN 1-85233-193-3.