Dronningebusk
Dronningebusk | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Dipsacales (Ærteblomst-ordenen) |
Familie | Linnaeaceae (Linnæa-familien) |
Slægt | Kolkwitzia (Dronningebusk-slægten) |
Art | K. amabilis |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Dronningebusk (Kolkwitzia amabilis) er en løvfældende busk med overhængende vækst.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Barken er først lysebrun og ru. Senere bliver den sandfarvet og lidt furet. Gamle grene har bark, som skaller af i store, hvide flager. Knopperne er modsatte, smalle og spidse. Bladene er ægformede med lang spids og spredt-tandet rand. Begge sider er lyst matgrønne. Høstfarven er brun til rød. Blomsterne sidder i små bundter i bladhjørnerne. De er klokkeformede og lyserøde med tæt behåring. Frugterne er stivhårede nødder med lange frøhaler. Modne frø ses ikke i Danmark.
Rodnettet består af kraftige, vidt udbredte hovedrødder og mange, fine siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 3 × 3 m (20 × 20 cm/år).
Hjemsted
[redigér | rediger kildetekst]Dronningebusk vokser på tørre, solåbne bjergskråninger i Hupeh-provinsen i det vestlige Kina, hvor bunden er porøs og næringsrig, og hvor der er tørre, kolde vintre.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilde
[redigér | rediger kildetekst]- Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).