Drew Barrymore
Drew Barrymore | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Drew Blyth Barrymore |
Født | 22. februar 1975 (49 år) Culver City, Californien, USA |
Nationalitet | Amerikaner |
Forældre | John Drew Barrymore Ildiko Jaid Barrymore |
Ægtefælle | Jeremy Thomas (g. 1994; sk. 1995) Tom Green (g. 2001; sk. 2002) Will Kopelman (g. 2012; sk. 2016) |
Børn | 2 |
Eksterne henvisninger | |
drewbarrymore.com |
Drew Blyth Barrymore (født 22. februar 1975 i Culver City, Californien, USA) er en amerikansk skuespiller og filmproducer, og hun er den yngste i Barrymore familien af amerikanske skuespillere. Barrymore har sit eget produktionsfirma, Flower Films.
Hun fik debut i en alder af tre år i filmen Suddenly, Love, hvor hun havde en birolle. Det store gennembrud kom imidlertid i 1982 med filmen E.T., hvor hun spillede Gertie.
En af hendes helt store succeser er rollen som en af Charlie's Angels i filmen Charlie's Angels. Her spiller hun bl.a. sammen med Cameron Diaz, Lucy Liu og Bernie Mac.
Hun har desuden været producer i ca. syv film og sunget i den nye Et sikkert hit, hvor hun spiller sammen med Hugh Grant.
Hun har været nomineret for 2 Golden Globes og vundet 21 priser samt blevet nomineret til 38 øvrige priser. Drew Barrymore har aldrig vundet eller været nomineret til en Oscar, men er alligevel en af Hollywoods bedst betalte skuespillere.[1]
Drew Barrymore har siden 2007 været ambassadør for FN's program Ambassador Against Hunger.
Liv og karriere
[redigér | rediger kildetekst]Drew blev født i Culver City, Californien, som datter af den amerikanske skuespiller John Drew Barrymore og Ildiko Barrymore. Hendes forældre blev skilt kort efter Drews fødsel. Drew er født ind i en gammel, succesfuld skuespillerfamilie, der kan føres 400 år tilbage.[2] Helt tilbage til hendes tip-oldeforældre kan man finde berømte skuespillere. Drew er desuden Steven Spielbergs guddatter.[3]
Starter i det små
[redigér | rediger kildetekst]Drews karriere startede da hun var 11 måneder gammel. Hun var til casting til en reklame for hundemad. Da hun blev bidt af sin hunde-medspiller, var producerne bange for, at hun ville give sig til at græde, men i stedet begyndte hun at grine og hun fik rollen. Hendes filmdebut var i filmen Altered States (1980). Et år efter fik hun rollen som Gertie i E.T., som gjorde hende verdenskendt.
Alkohol, stoffer og afvænning
[redigér | rediger kildetekst]I kølvandet på en sådan pludselig succes, begyndte en meget bekymrende tid for den unge Barrymore. Da hun var 9, røg hun allerede cigaretter og drak alkohol. Som 10-årig røg hun marijuana, og som 13-årig sniffede hun kokain.[kilde mangler] Hun var på afvænning som 13-årig og igen som 14-årig. Barrymore har i sin selvbiografi, Little Girl Lost, beskrevet denne periode. Hendes bog blev færdig, da hun var 14 år gammel. Drews vilde natte- og festliv har været et stort emne i medierne.[kilde mangler]
Filmografi
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Hollywood's Highest Paid Actresses". canyon-news.com (engelsk). 30. marts 2016. Hentet 28. august 2016.
- ^ "Drew Barrymore: A Look at Her Family's Acting Dynasty". biography.com (engelsk). 22. februar 2016. Hentet 28. august 2016.
- ^ "Stjernernes jungle af gudforældre". stylista.dk. 26. april 2015. Hentet 28. august 2016.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Nicolas Barbano: Drew Barrymore folder sig ud (PS Pige-Special nr. 3, 1995)
- Per Dabelsteen: Nu sparker hun røv (Politiken, 8.12.2000)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officiel hjemmeside
- Drew Barrymore på Internet Movie Database (engelsk)
- Drew Barrymore på Filmdatabasen
- Drew Barrymore på Scope
- Drew Barrymore på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Drew Barrymore på AlloCiné (fransk)
- Drew Barrymore på AllMovie (engelsk)
- Drew Barrymore på Turner Classic Movies (engelsk)
- Drew Barrymore på Rotten Tomatoes (engelsk)
- Drew Barrymore på TV Guide (engelsk)
- Drew Barrymore på The Movie Database (engelsk)