Domstolen (øverste instans)

Denne artikel omhandler den øverste instans af EU's dømmende organ, EU-Domstolen. For organet behandlet samlet, se Den Europæiske Unions Domstol

Domstolen er den øverste instans af Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen), et af EU's syv centrale organer.

Domstolens underinstans er Retten.

Domstolen har én dommer pr. medlemsstat samt 11 generaladvokater. Dommere og generaladvokater udpeges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvalg, og dommerne vælger en formand iblandt sig for en treårig periode, jf. TEF artikel 223.

Periode	Formand	Land
1952–1958	Massimo Pilotti	Italien
1958–1964	Andreas Matthias Donner	Holland
1964–1967	Charles Léon Hammes	Luxembourg
1967–1976	Robert Lecourt	Frankrig
1976–1980	Hans Kutscher	Tyskland
1980–1984	Josse Mertens de Wilmars	Belgien
1984–1988	John Mackenzie-Stuart	Storbritannien
1988–1994	Ole Due	Danmark
1994–2003	Gil Carlos Rodriguez Iglesias	Spanien
2003–2015	Vassilios Skouris	Grækenland	Spanien
2015–nu	Koen Lenaerts	Belgien
Source: "The Presidents of the Court of Justice". European NAvigator. Arkiveret fra originalen 7. juni 2011. Hentet 2007-07-13.

Disse kan afgøre sager i afdelinger af tre, fem eller tretten dommere eller i plenum (alle) alt efter sagens vigtighed. Dommerne skal være uafhængige og må ikke tage hensyn til deres egen medlemsstats interesser. Sagerne afgøres ved en afstemning blandt dommerne, som ikke bliver offentliggjort. Dette er en vigtig garanti for dommernes uafhængighed, idet man undgår, at regeringerne, der udpeger dommerne, får indirekte indflydelse på sagers udfald ved ikke at genudpege dommere, der stemmer til ulempe for sin medlemsstat.

Fodnoter

Spire Denne artikel om EU er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.