Spring til indhold

Djiboutiske franc

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Djiboutiske franc er valutaen i Djibouti. Valutakoden er DJF. Djiboutiske franc har historisk været inddelt i 100 centimer, men inddelingen bruges ikke længere. Francen har siden 1973 været fastlåst til amerikanske dollar med kursen 177,721 franc for 1 dollar.

Fra Fransk Somaliland blev oprettet blev der brugt franske franc sideløbende med indiske rupee og Maria Theresia-talere. Deres indbyrdes forhold var 2 franc for 1 rupee og 4,20 franc for en Maria Theresa-taler.

Startende i 1910 begyndte Banque de l'Indochine at udstede pengesedler i landet, og i 1948 kom de første mønter for kun Fransk Somaliland med navnet "Côte Française des Somalis". I 1949 blev der er indført en selvstændig franc som blev låst til amerikanske dollar med 214,392 franc for 1 dollar.

I 1971 blev den låste kurs overfor dollar justeret til 197,466 franc for en dollar, og igen i 1973 til 177,721 franc for en dollar. Sidstnævnte kurs bruges stadig.

Sedler og mønter fik nyt design efter Djiboutis selvstændighed i 1977, men valutaen blev ikke ændret.

Spire
Denne artikel om penge eller valuta er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.