Diskussion:Windy
Udseende
Sletningsforslag: Windy
[redigér]
Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Windy har stået med notabilitetsskabelon siden 2017. Lad os tage diskussionen. Virksomheden sælger kampsportsudstyr og har en hjemmeside. Den har eksisteret siden 1951 ifølge denne side. Der er intet om omsætning, antal medarbejdere, udbredelse eller lignende, og artiklen findes ikke på andre landes wikier, så vidt jeg kan se. Toxophilus (diskussion) 12. aug 2019, 13:28 (CEST)
- Formalia @Nicho77: som artikelopretter har du måske en mening. Toxophilus (diskussion) 12. aug 2019, 13:28 (CEST)
- Slet Ingen kilder. --Madglad (diskussion) 12. aug 2019, 17:57 (CEST)
- Slet Selvom en del reklame-udsagn blev fjernet i 2016, virker artiklen stadig som reklame. Wikipedia skal ikke bruges til reklamer. --DenBlaaElg (diskussion) 20. aug 2019, 09:46 (CEST)
- Behold - Kendt mærke for kampsportsudstyr. Jeg ser ikke noget reklamerende i artiklen. --Pugilist (diskussion) 21. aug 2019, 13:11 (CEST) Jeg har indsat nogle kilder i artiklen, der er skrevet delvist om. --Pugilist (diskussion) 21. aug 2019, 14:23 (CEST)
- Kommentar Kendt? Opfylder firmaet Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler? --Madglad (diskussion) 22. aug 2019, 03:17 (CEST)
- Slet - Det er en Hollandsk enkeltmands-virksomhed, Windy Fightgear (KvK-nummer: 34164566) der er registreret på adressen "Burg Den Haan-Groenpark 143, 2272AZ Voorburg, NL". Det lader til at der er et sammenhæng med mærket Cusley.com, som er ejet af virksomheden FitnessResult BV (KvK-nummer: 58095284), men om den sammenhæng blot er at handskerne bliver produceret på de samme Thailandske fabrikker, har jeg ikke kunne finde ud af. Men jeg mener ikke at der er nok omtale om virksomheden, til at den er notabel.--Kjeldjoh (diskussion) 18. sep 2019, 08:36 (CEST)
- @Kjeldjoh - Du ser ud til at have misforstået de faktiske forhold. Windy er ikke en nederlandsk virksomhed. At en importør eller en anden registrerer et firm Windy har ikke noget at gøre med, hvem der ejer mærket, eller hvem der producerer udstyret. Windy er en gammel thailandsk virkomhed. At du finder en nederlandsk virksomhed, der har registreret navnet, siger intet om mærkets "kendthed". At nogle brugere ikke kender mærket, eller kender noget til kampsport er ej heller noget tvingende argument. At firmaets produkter er velkendte indenfor kampsport/thaiboksning er efter min opfattelse temmelig evident, hvilket et banal søgning "windy gloves" viser. Og så er spørgsmålet igen: Hvorfor skal en interesseret bruger ikke kunne finde information om, hvad Windy mærket er for en størrelse ? --Pugilist (diskussion) 23. sep 2019, 15:47 (CEST)
- Kommentar - @Pugilist: "Windy er ikke en nederlandsk virksomhed ... Windy er en gammel thailandsk virkomhed." Har du kilder på dette? (Adresse, ejer, antal medarbejdere og anden virksomhedsinfo?) En google-søgning på "windy gloves" giver ca. 12.400 resultater, men en søgning på "venum gloves" giver ca. 47.500 resultater og "title gloves" ca. 75.000 resultater, og vi har ikke artikler om de mærker, så jeg ser ikke at det er nok til at det er "temmelig evident" produktene er velkendte. Spørgsmålet "Hvorfor skal en interesseret bruger ikke kunne finde information om, hvad Windy mærket er for en størrelse ?" er ret grundlæggende for Wikipedia:Kriterier for artikler. Hvor "unikt" er emnet, hvis man skriver om ét ganske almindeligt pizzeria, hvorfor så ikke en artikel om ethvert pizzeria i hele verden? Er DK-Wiki nået til det detaljeringsniveau, at alle producenter af kampsportshandsker skal have hver sin artikkel, eller vil det være mere passende, hvis f.eks. de ca. 10 største producenter blev listet i artiklen Boksehandske.--Kjeldjoh (diskussion) 24. sep 2019, 09:03 (CEST)
- @Kjeldjoh: Til første sprgsmål, så fremgår det bl.a. at den første kilde i artiklen. Dit ønske om adgang til et thailandsk virksomhedsregister à la cvr.dk er prisværdigt, men ikke så realistisk, dels fordi der næppe findes et sådant, dels fordi det er vanskeligt af sproglige årsager at få meget ud af et sådant. Det er imidletid en blindgyde at gå denne vej, idet artiklen ikke omhandler en virksomhed, men et brand.
- Dine øvrige kommentarer er lidt mere generelle, og går på, at vi ikke kan have en artikel om Windy før end vi har en artikel om Fairtex og Twins osv. Det er et synspunkt, som du meget ofte fremfører, men som ikke rigtig har støtte i nogen praksis. Det er ikke noget krav, at artikler skal skrives i streng kronologisk orden i forhold til "kendthed" og at der ikke kan oprettes en artiklen om noget, der er mindre kendt før end, der er oprettet en artikel om noget der er mere kendt. Der er en tommelfingerregel om et vist hieraki i begreberne, men dette går på om der er "overordnede" artikler; eksempelvis "Er der en artikel om thaiboksning og om boksehandsker? Din udlægning af denne regel til, at hvis der er flere hits på "venum gloves" end på "windy gloves", så skal artiklen om Windy slettes, har ikke grundlag i WP:KA eller i den praksis, der hidtil har været gældende.
- Pizzaeksemplet holder ikke. Der er vel globalt ca 15-30 større brands/producenter af sportsudstyr af denne karakter. I Danmark alene er der tilsynelande godt 4.300 virksomheder med branchekoden "pizzeria" m.v.
- Dit forslag om, at vi bare skal liste boksehandskeproducenterne i artiklen boksehandske har en række problemer. For det første forekommer det uklart, hvorfor det er bedre af have en liste af navne i en artikel frem for at have artikler, der rent faktisk forklarer, hvad hver enekelt brand/producenter er for noget. Hvad er fordelen ved at slette information for i stedet at få en intetsigende liste ? For det andet er thai-boksehandsker temmelig forskellige fra boksehandsker til brug i "almindelig" boksning og MMA-boksning. Det giver derfor mindre mening. Og sidst, men ikke mindst, så står det mig fortsat ikke klart, hvorfor det skulle være interessant at sammenskrive artikler; i princippet til de tre artikler Liv, Ting og Begreber. Sammenskrivninger får ofte vægtningen i overordnede artikler til at blive skæv og uoverskuelig.
- Dit argument indeholder i sin grundform det problem, at der ikke kan skrives en artikel om et thaiboksehandske mærke, fordi der ikke i forvejen er en artikel om et andet thaiboksehandske mærke. Det bliver hurtigt lidt låst. Konkret er Windy et af de ældste mærker (kildebelagt i artiklen) og det er egetlig et ganske godt sted at begynde. Så kan der senere skrives artikler om Venum og Fairtex. For ikke så mange år siden havde vi 50.000 artikler. Nu har vi over 200.000. Det har vi ikke opnået ved at slette artikler, men derimod ved at forsøge at leve op til at være en encyklopædi, der forsøger at samle tilgængelig viden på et område. Og det omfatter også viden om thaiboksehandsker. --Pugilist (diskussion) 24. sep 2019, 10:54 (CEST)
- Der er artiklen Everlast (firma), som også producere thaiboksehandsker. Denne artikel er på mange andre wiki'er, og der er ingen tvivl om mærkets notabilitet, og der er link til virksomhedens hjemmeside. Fairtex kunne oprettes ved at oversætte en:Fairtex, og her er der basale virksomhedsinfo. Så der kan godt skrives artikeller om et thaiboksehandske mærker, når der kan findes kilder og der ikke er tvivl om at de er notable.
- Det er rigtigt at sproget er en udfordring, men "บจก. วินดี้สปอร์ต" kunne være et bud på virksomhed, der ligger på koordinaterne (13°33'50.6"N 100°48'03.8"E). Ud fra Google Street View ligner det ikke nogle stor virksomhed, men det kan godt være det kun er et lager. Men er det ikke usædvanligt at dk-wiki skal være den første wiki der skriver om en Thailands-virksomhed der eksportere til Europa gennem en Hollandsk virksomhed.--Kjeldjoh (diskussion) 24. sep 2019, 13:46 (CEST)
- Naturligvis er Everlast notabelt, men det gør ikke Windy ikke-notabelt. At vi har en artikel om Gasolin' gør ikke The KillerHertz ikke-notabelt.
- Jeg fornemmer, at du lægger meget vægt på at beskrive virksomheden bag. Det ville da også være fint, hvis der kunne stå noget om selve virksomheden, men det er i den konkrete artikel brandet, der er interessant. Der er rigeligt med links til sider, der omtaler brandet, og når dette er temmelig bredt omtalt, er det vanskeligt at lade det være et afgørende kriterium, om der er en artikel om produktionsvirksomheden. Vi har en artikel om brandet Frisko; der er ikke (længere) nogen virksomhed, der hedder Frisko, og hvor isene produceres er i den forbindelse ligegyldigt. Frisko er et brand. Der er ikke noget galt i at have artikler om brands.
- At artiklen kan forbedres, er ikke noget argument; det kan alle artikler. Afgørende er, om fænomenet er beskevet andre steder, og som din søgning har vist, så er der en hel del hits på brandet Windy, der uomtvisteligt er et kendt brand inden for kampsport. Artiklen er i øvrigt wikificeret og med eksterne kilder m.v. Jeg savner fortsat et argument for, hvorfor der ikke skal være et artikel om et inenfor thai-boksesporten kendt brand. --Pugilist (diskussion) 24. sep 2019, 16:23 (CEST)
- Vi er enige i at både Gasolin' og The KillerHertz er notable, men hvad med rockbandet th:ร็อคเคสตร้า? Det kan være svært at vurdere her i Danmark, men på Thai-wiki er de vurderet som notable. Thai-wiki har ikke en artikel om det thailandske brand Windy. Ja, jeg lægger vægt på sammenhængen mellem virksomhed og brand. Frisko er ejet af Unilever. Her er der ikke tvivl om at både brand og virksomhed er notable. Kan du finde nogle eksempler hvor brandet er notabel, men virksomheden ikke er det? Du skriver at Windy "uomtvisteligt er et kendt brand inden for kampsport." Det er ligenøjagtigt der jeg ikke er overbevist. Hvis f.eks. Christian Colombo havde en sponsoraftale med dem, eller de havde været omtalt i landsdækkende medier, så kunne jeg se det. Så argument for, hvorfor der ikke skal være en artikel om Windy, er at det ikke er klart at det er et kendt brand.--Kjeldjoh (diskussion) 25. sep 2019, 11:42 (CEST)
- Det er lidt bøvlet, at kronologien i diskussionen ikke holdes, men nu svarer jeg her, da det også bliver noget rod at flytte rundt i indlæggene. Til Kjeldjoh: Afgørende er ikke om du eller jeg kender til brandet. Det er i min optik afgørende, at mærket omtales, når det diskuteres, hvilke boksehandsker, der er de bedste. Som det fremgår af artiklens links, så omtales handsker fra Windy, når der laves sammenligninger mellem de bedste handsker. Så det er dokumenteret et mærke, der tages i betragtning, når fagfolk sammenligner de mærker, der er på markedet. At mærket derfor skulle være irrelevant for Wikipedia giver i min optik ingen mening. --Pugilist (diskussion) 26. sep 2019, 11:39 (CEST)
- Vi er enige i at både Gasolin' og The KillerHertz er notable, men hvad med rockbandet th:ร็อคเคสตร้า? Det kan være svært at vurdere her i Danmark, men på Thai-wiki er de vurderet som notable. Thai-wiki har ikke en artikel om det thailandske brand Windy. Ja, jeg lægger vægt på sammenhængen mellem virksomhed og brand. Frisko er ejet af Unilever. Her er der ikke tvivl om at både brand og virksomhed er notable. Kan du finde nogle eksempler hvor brandet er notabel, men virksomheden ikke er det? Du skriver at Windy "uomtvisteligt er et kendt brand inden for kampsport." Det er ligenøjagtigt der jeg ikke er overbevist. Hvis f.eks. Christian Colombo havde en sponsoraftale med dem, eller de havde været omtalt i landsdækkende medier, så kunne jeg se det. Så argument for, hvorfor der ikke skal være en artikel om Windy, er at det ikke er klart at det er et kendt brand.--Kjeldjoh (diskussion) 25. sep 2019, 11:42 (CEST)
- Slet - På de foreliggende grundlag mener jeg ikke, at notabilitet er godtgjort. Rmir2 (diskussion) 24. sep 2019, 18:08 (CEST)
- Behold - Jeg har været lidt i tvivl i denne sag, som jeg synes, er et grænsetilfælde, men jeg ender ved et behold. Jeg synes, at der er argumenteret godt for, at der ikke er tale om et hvilketsomhelst tilfældigt mærke, og at det kan være relevant for interesserede at kunne finde denne information om kampsportsudstyr. Ifølge artiklen har mærket både været et af de første og tidligere det største indenfor sin specifikke branche, hvilket må give noget notabilitet. Noget, man ofte vil være på vagt overfor i artikler med kommercielt indhold, er reklamepræg, men jeg synes ikke, at artiklen i sin nuværende form virker spor reklamerende, men derimod neutralt oplysende, selvom udseendet måske har været anderledes, da de første kommentarer på sletteforslaget blev skrevet. --Økonom (diskussion) 24. sep 2019, 19:51 (CEST)
- Behold - det er et kendt mærke, og jeg synes ikke artiklen mindre om reklame ---Zoizit (diskussion) 16. okt 2019, 18:04 (CEST)
Konklusion: Artiklen beholdes, da der ikke er tilstrækkelig opbakning til at gennemføre en sletning.--Kjeldjoh (diskussion) 14. nov 2019, 10:16 (CET) |