Spring til indhold

Diskussion:Videnskabelig sandhed

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Videnskabelig sandhed

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Videnskabelig sandhed er et kort ordbodslignende opslag. En IP-bruger har oprettet og Bruger:Madglad har været forbi med {{QA-relevans}} hvilket sender artiklen i samme kategori som dem med notabilitetsproblemer. Derfor dette sletteforslag. Der er ingen kilder. Toxophilus (diskussion) 5. okt 2020, 10:30 (CEST)

Konklusion:
Fuld enighed om, at emnet ikke er tilpas velbeskrevet. Indtil nogen skriver en bedre artikel, omdirigerer den jf. Kartebolles forslag. --|EPO| COM: 13. okt 2020, 15:22 (CEST)

Jeg tror en artikel om Det naturvidenskabelig verdensbillede vil være mere passende, "sandhed" er ikke et begreb man bruger så meget i de kredse.--Per Abrahamsen 18. aug 2005 kl. 13:48 (CEST)

Nej, måske ikke, men naturvidenskabelige videnskabsfolk, kan heller ikke undgå at antage en eller anden egentlig metavidenskabelig teori om deres teoriers sandhedsstatus, dvs. en filosofi som præger deres forskning - og hvis den er almindeligt antaget, også præger hele paradigmet eller hele den naturvidenskabelige diskurs. Artiklen som den er nu er dog mere eller mindre hjælpeløs (bemærk desuden videnskabelig metode). I alle tilfælde skal artiklen ikke startes på "den" eller "det" brug fx Naturvidenskabeligt verdensbillede i stedet. --Anjoe (Anders) 18. aug 2005 kl. 14:17 (CEST)
Artiklen bærer umiskendeligt præg af at være skrevet af Haabet. -- Sebastjan 18. aug. 2005 kl. 14:25 (CEST)
Ja det er også mit gæt Sebastjan - derfor min forholdsvis hurtige reaktion med QA-mærkatet ;-) Mvh Malene Thyssen 18. aug 2005 kl. 15:04 (CEST)
Det er populært blandt naturvidenskabsfolk at tro på at det naturvidenskabelige verdensbillede 1) bliver gyldigt i flere og flere situationer, 2) konvergerer, og 3) at det det konvergerer mod er en meta-fysisk sandhed. Enkelte går videre til 4) at det er hele den meta-fysiske sandhed. Blandt dem der har læst lidt videnskabsteori er de fleste klar over at 1 og til dels 2 er de eneste der er belæg for, at 3 er et spørgsmål om tro og ganske unødvendig for at drive naturvidenskab, og at 4 fører til inkonsistens. I det 19'nde århundrede var 3 og 4 dog nær konsensus i det videnskabelige miljø. --Per Abrahamsen 21. aug 2005 kl. 15:00 (CEST)

I mit begrebssæt hører denne artikel til som forklaringen på fremgang inden for hvad Thomas Kuhn kalder normalvidenskab. Det, der er beskrevet som at en ny teori opstår, er ækvivalent med et paradigmeskift. Det vil sige, at artiklen bør være et underafsnit i artiklen normalvidenskab ellers skal den specificeres meget og eventuelt have nyt navn. --Sabbe 19. mar 2009, 19:53 (CET)