Diskussion:Viabill
Antal kunder
[rediger kildetekst]Artikeloprettet har valgt at lægge megen vægt på Viabills antal af kunder (se artiklens historik). Oplysningen om de 270.000 danske kunder er imidlertid ikke indeholdt i nogle af de kilder, som artikelopretter har indsat. Dertil kommer, at begrebet "kunde" er lidt vagt defineret. Ifølge artiklen er virksomhedens kunder de virksomheder, der benytter Viabills løsning, men de 270.000 kunder, som virksomheden hævdes at have er formentlig forbrugere, der har benyttet betalingsløsningen. Det sidste kan måles på mange måder (downloadet app'en, brugt app'en én gang, bruger jævnligt app'en, o.s.v.), og uden en klar definition på, hvad en "kunde" er, er oplysningen om antallet af kunder noget arbitrært. Dertil kommer, at påstanden om de 270.000 kunder alene er underbygget af en pressemeddelelse fra virksomheden selv.
Oplysningen om kunder, er derfor slettet. Kan der med troværdige kilder, der citeres loyalt, underbygges et tal for kunder, og kan der redegøres for, hvad der menes med en "kunde", vil det være fint, hvis der kommer oplysninger med om antal kunder. Men indtil da er det blot lidt varm luft. --Pugilist (diskussion) 16. apr. 2024, 14:24 (CEST)
- Er der en konkret redaktionel-kultur om, at man ikke må henvise til antal af kunder via selskaber selv? Som kilde er virksomheder underlagt en række juridisk-forpligtende forhold og derfor vurderede jeg, at oplysningen var relevant og sandfærdig. Hvis ikke det er relevant kan det vel undlades eller gives forbeholdet "i følge dem selv" - Hvis kun det er omfanget af kunder, der er til diskussion, bør artiklen så ikke bare udgives uden det forbehold om at forfatteren ikke synes at være objektiv? Det er trods alt en helt kosher måde at skrive på indenfor finans-journalistik.
- Ellers kan vi måske Soenilist (diskussion) 8. maj 2024, 11:47 (CEST)
- Hvad der er kosher i finansjournalistik må de selv rode med på Journalisthøjskolen; afgørende er, at information på Wikipedia skal være troværdig. Og uden en klar definition af, hvad en "kunde" er, er oplysningen om de 270.000 kunder mindre troværdig. Viabill er ikke børsnoteret, og kan derfor i princippet skrive hvad der passer dem i deres pressemeddelelser.
- Virksomheden, dens historik og dens betalingsløsning er interessant, og netop af den grund bør artiklen fremstå uden marketinggejl. Kan der skaffes valide kilder på de mange kunder, og ikke mindst, hvad der menes med en kunde, er det en fin oplysning at få med. --Pugilist (diskussion) 8. maj 2024, 14:24 (CEST)
- Jeg synes det er en helt fint betragtning og jeg vil til næste gange undlade at bruge en virksomhed som kilde for egne forhold.
- Hvis vi eksempelvis på denne artikel fra Finans.dk, der under sin fakta-boks har det listet, at de har over 300.000 brugere i Danmark: Vækstkomet får 800 mio. kr. til udlandseventyr - vil dominere i USA og Europa (finans.dk), så mener jeg bare, at det er ærgerligt at kaste hele artiklens indhold under bussen grundet en detalje, der ville være accepteret under mindre stamme redaktionelle linjer (eksempelvis Finans der i mine øjne er et lødigt medie). Helt fair, hvis den redaktionelle linje her er anerledes på Wiki end Finans, men ud fra denne artikels forbehold, får man den fornemmelse, at indholdet på nuværende tidspunkt skulle være problematisk og givet, at der er behørig kildeangivelse for nuværende, mener jeg at den bør fjernes, med mindre der skulle være andet. Soenilist (diskussion) 9. maj 2024, 17:08 (CEST)