Spring til indhold

Diskussion:Vandlopper

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne artikel virker malplaceret. "Hoppekrebs" er ikke en almindelig dansk betegnelse, men virker som en oversættelse af det norske "hoppekreps"? På dansk kaldes de "vandlopper" eller copepoder, efter latin "copepoda", jvf. engelsk "copepods". Det ville være fint med en artikel om vandlopper ... (Skrev UffeHThygesen (diskussion • bidrag) 18. sep 2017, 22:49. Husk at signere dine indlæg.)

Flytteforslag: Hoppekrebs

Se evt. på Wikipedia:Flytteforslag

Artiklen Hoppekrebs er foreslået flyttet til Vandlopper, se diskussionssiden. Jeg er ikke ekspert, men umiddelbart ser det ud til, at artiklen er inspireret af en artikel på dr.dk, og at research på DR-artiklen nok er så som så. Men jeg kan se, at enkelte danske hjemmesider omtaler dyret som hoppekrebs, så måske er det i orden. Det står i hvert fald fast, at kræets latinske navn er Copepoda (copepoder). Så er det bare at finde den autoriserede betegnelse på dansk. -- Pugilist (diskussion) 18. sep 2017, 23:25 (CEST)

Jeg oprettede artiklen, da den manglede ved opslag ifm. søgning på mere viden til DR's artikel. Tjekkede for "Hoppekrebs" på andre Wiki, og de findes under dette navn på både norsk og svensk, og en del danske sider på Nettet omtaler også vandlopper som hoppekrebs. Kan efterfølgende se at Gyldendal kun skriver om "vandlopper". Jeg har ingen ekspertviden, men måske man bør man beholde binavnet "hoppekrebs" hvis/når artiklen flyttes, samt en henvisning (redirect), i tilfælde af ordet er ved at indgå i sproget. Per Meistrup (diskussion) 19. sep 2017, 20:29 (CEST)
Konklusion:
Det ser ud som om, at den officielle betegnelse er Vandlopper, og at DR ikke fik researchet deres artikel. Artiklen flyttes (og der efterlades redirect). --Pugilist (diskussion) 20. sep 2017, 09:04 (CEST)

Til orientering har DR nu rettet den artikel, der bruges som kilde i wikipediaartiklen. Det fremgår under billedet/i begyndelsen af artiklen.
- Sarrus (db) d. 20. sep 2017, 17:19 (CEST)

Det er der en vis humor i. Jeg tror, at jeg fjerner begrebet "Hoppekrebs" fra artiklen. --Pugilist (diskussion) 20. sep 2017, 21:19 (CEST)
Det påpeger i øvrigt et mere generelt problem, som jeg indimellem har iagttaget eller i hvert fald mistænkt: En Wikipedia-artikel uden kilder bliver (uden kildeangivelse) brugt af et medie, f.eks. i en "faktaboks" e.l. Derefter finder nogen frem til mediets artikel og sætter den på som kilde til Wikipedia-artiklen, fordi oplysningerne jo stemmer overens; og vupti, så er der kildebelæg for noget, som nogen måske selv har fundet på. Vh. SorenRK (diskussion) 21. sep 2017, 12:39 (CEST)
Det er desværre et problem, som hænder ret ofte. Det er ikke nemt at gardere sig imod, men vi bør stedse huske på at være kritiske over de kilder, der benyttes i artiklerne. Den konkrete DR-artikel i "Hoppekrebs"-artiklen omtaler eksempelvis dyret som "mikroskopisk", samtidig med, at de angiver en længde på op til 10 mm. Kilder baseret på DR og mange danske dagblade er desværre ofte af ringe kvalitet. --Pugilist (diskussion) 21. sep 2017, 13:26 (CEST)
Hvis man slet ikke bruger betegnelsen "hoppekrebs" på dansk, bør vi så ikke slette omdirigeringen?
- Sarrus (db) d. 21. sep 2017, 17:01 (CEST)
Jeg kan se, at der er andre en DR, der er gået i vandet med "Hoppekrebs", så det giver god mening med en viderestilling. Så slipper vi også for, at den bliver oprettet igen. --Pugilist (diskussion) 21. sep 2017, 17:10 (CEST)
Så lader vi den bare være :-).
- Sarrus (db) d. 23. sep 2017, 13:00 (CEST)