Diskussion:VM i håndbold 2011 (mænd)
Hyppige opdateringer
[rediger kildetekst]Jeg har noteret mig, at denne artikel er udsat for et stort antal opdateringer på spilledage. Der er en klar tendens til, at ivrige følgere af store idrætsbegivenheder som denne - givetvis i bedste mening - opdaterer adskillige gange dagligt, hvilket gør historikken meget større end nødvendig.
Jeg vil opfordre bidragsyderne til at huske på, at Wikipedia ikke er et nyhedssite, og at det derfor absolut ikke er nødvendigt at opdatere med pausestillinger, stillinger inden forlænget spilletid osv. Rent faktisk ville det efter min mening være optimalt, hvis den type sider måske blot blev opdateret en gang dagligt! Alternativt må man kunne nøjes med opdateringer med resultater af helt færdigspillede kampe.
Med ønske om et fortsat godt VM (og andre store begivenheder). Mvh. Arne (Amjaabc) 24. jan 2011, 22:59 (CET)
Er enig med dig i det med ikke-færdigspillede kampe, men jeg syns nu det er ok at skrive når en kamp er slut. (Skrev 77.213.68.21 (diskussion • bidrag) 24. jan 2011, 23:09. Husk at signere dine indlæg.)
- Det kan jeg som nævnt også godt leve med. Det mest grelle, jeg har oplevet, var dog ikke i håndbold, men ved VM i ishockey, hvor der sad en bruger og opdaterede, hver gang der var scoret et mål! Og der bliver trods alt scoret en del mål i ishockey. Mvh. Arne (Amjaabc) 24. jan 2011, 23:19 (CET)