Spring til indhold

Diskussion:Tove

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Betydning af "måg"

[rediger kildetekst]

I kilder på nettet (i modsætning til kilder i trykte bøger) oversættes ordet "måg" fra runestenen ved Gunderup kirke overraskende med "stedfar". Den oversættelse af ordet har jeg ikke set før, og den er helt sikkert forkert.

Både i danske og norske ordbøger oversættes "måg" konsekvent med "svoger": http://ordbok.uib.no/perl/ordbok.cgi?OPP=m%C3%A5g&ant_bokmaal=5&ant_nynorsk=5&begge=+&ordbok=begge https://no.wikipedia.org/wiki/Norr%C3%B8ne_uttrykk

"Mågkone" betød "svigerinde": http://www.kryssord.org/Xsyn2.php?id=589156&word=m%E5gkone

http://home.broadpark.no/~jantaule/middelaldersk_ordliste.htm

"Svigersøn" er også en mulig oversættelse, men det er mindre sandsynligt, at en svigersøn efterlader sin svigerfar sin ejendom. Endelig er "svigerfar" en mulig oversættelse: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=m%C3%A5g

Venlig hilsen --Nordfra (diskussion) 7. apr 2017, 09:49 (CEST)

Enig, den mest almindelige oversættelse er svoger eller svigerfar/svigersøn. Vi retter os efter de trykte kilder.Maunus (diskussion) 7. apr 2017, 14:02 (CEST)

Tova eller Tofa

[rediger kildetekst]

Kan Tova være en svensk form? Jeg finder ikke belæg for den noget sted, og på norsk eller dansk er navneformen Tofa.

Hvad enten der er tale om Hervørs mor, Strut-Haralds datter eller Gunderup-stenen, er navnet Tofa.

I Landnåmstiden ser det ud til, at hver fjerde person havde et navn, der viste til guden Tor. I Danmark er pigenavnene underligt nok forsvundet, men har holdt sig i Norge: Tordis https://www.ssb.no/a/navn/piker/tordis.html - Torunn https://www.ssb.no/a/navn/piker/torunn.html - Torhild/Torill, Torgunn, Torborg, Torfrid.

I Norge har man kortformen Tuva, og Torfrid er blevet til Turid. Det ser ud til, at o-lyden i Tor blev bevaret i dansk ("Tove"), mens man i Norge foretrak u-lyd ("Tuva", "Turid").

Mvh --Nordfra (diskussion) 26. sep 2019, 14:11 (CEST)