Diskussion:Thomas Madsen-Mygdal
Er der er en kilde på hans "velvillige holdning" til besættelsesmagten, har læst dette utallige steder, men altid kun fremsat som en påstand uden nogen som helst dokumentation/kildehenvisning. En førstehåndskilde fortæller mig at påstanden er opstået pga. et betydeligt opmøde af tyske officerer ved hans begravelse i 1943, men denne kildes objektivitet kan betvivles..
- Blandt det, jeg lige har på hylden, skriver Tage Kaarsted i De danske ministerier 1929-1953, København 1977, s. 45:
- "Madsen-Mygdal gik som formand for Venstres landsorganisation i 1941, fordi han fandt, at hans politik var blevet underkendt ved valgene, og fordi udviklingen tog en retning, som helt var i strid med hans liberale samfundsopfattelse. På længere sigt frygtede han for kommunismen og Sovjetunionen. Dette førte ham over i en sympati for Tyskland, som ikke var til at bære for Venstre, og på Venstres landsmøde i 1941 rakte den samme Mads Gram, som i sin tid havde fået Madsen-Mygdal kåret som Venstres høvding, ham silkesnoren."
- Som vanligt i dette værk er der ingen kildeangivelser, men jeg formoder, at dette har været ganske offentligt. Man kan nok se angivelsen på http://www.besaettelse-befrielse.dk/leksikon_v.html som en præcisering:
- "Tidligere stats- og landbrugsminister Thomas Madsen-Mygdal forlod i juli 1941 posten som formand for Venstres landsorganisation pga. manglende opbakning i partiet. Han var stærkt kritisk over for regeringssamarbejdet og gik ind for et tættere økonomisk samarbejde med Tyskland, herunder mønt- og toldunionen."
- Der kunne nok tænkes at være noget mere at hente i Joachim Lunds afhandling, som der henvises til sidstnævnte sted. --Heelgrasper 9. jan 2006 kl. 09:31 (CET)
Jeg har nu kigget lidt Joachim Lund: "Mellem fædreland og flæskepriser. Partiet Venstre under besættelsen" i Joachim Lund (red.): Partier under pres - demokratiet under besættelsen, Gyldendal:København 2003, s. 130-166. Her dokumenteres det, at Madsen-Mygdal dels var imod samlingsregeringen ("Vi frelser ikke landet ved at støtte dem, der har ført vort land til afgrunden."), og dels for et tættere samarbejde med besættelsesmagten. Ved Venstres landsmøde 14. september 1940 gav han udtryk for dette. Fire dage senere holdt Madsen-Mygdal et møde med den tyske gesandt Cecil von Renthe-Fink.
"Madsen-Mygdals søn, landsretssagfører og docent ved Københavns Universitet, N.P. Madsen-Mygdal, var også til stede under mødet med Renthe-Fink, og han fortalte gesandten, hvordan faderen skarpt havde irrettesat dem af de delegerede, der turde sætte deres lid til en engelsk sejr. Dette var vanvittigt, havde Madsen-Mygdal sagt, en engelsk sejr ville automatisk føre til en bolsjvisering af Europa. Danmark ville da gå til grunde. Landets fremtid lå i et samarbejde med det nye tyskledede Europa. Han havde erklæret, at han ville trække sig tilbage som formand, hvis partiet ikke kunne dele denne opfattelse. Derpå var han blevet genvalgt med stort flertal, og over 100 af de delegerede havde bagefter trykket ham på næven for at vise ham deres opbakning."
Beskrivelsen af mødet er taget fra Renthe-Finks notat om dette. Der kan selvfølgelig være blevet givet en lidt ekstra tyskvenlig udlægning af Madsen-Mygdals synspunkter, men næppe noget, der var fuldstændig modsat den reele holdning hos Madsen-Mygdal. Af notatet fremgår det også, at Madsen-Mygdal beklagede bruddet i forhandlingerne om en dansk-tysk mønt- og toldunion og mente, at årsagen lå i, at man fra dansk side var bange for at den danske selvstændighed var truet. Den ønskede Madsen-Mygdal heller ikke at give afkald på, men han så Danmarks økonomiske fremtid som afhængig af et tæt samarbejde med Tyskland. Hans motiv for for et tættere samarbejde med besættelsesmagten var altså økonomisk.
Venstres rigsdagsgruppe var imod en monetær union og behovet viste sig heller ikke at være stort, da eksporten til Tyskland klarede sig glimrende uden. Det var derfor i længden ikke holdbart med en formand for landsorganisationen, der havde det modsatte synspunkt, og ligesom Madsen-Mygdal i 1933 nedlagde sit folketingsmandat, da man med kriselovgivningen havde afveget fra den klassiske liberalisme, han stod for, valgte han i 1941 at trække sig som formand. I den anledning faldt der ved et lukket repræsentantmøde følgende bemærkning fra ham: "I spørgsmålet om kampen mellem stormagterne mærker jeg inden for Venstres rækker en mistillid og en mentalitet, som jeg ikke forstår, og som savner begrundelse." Han hentydede næppe til, at nogle elementer i partiet var for tyskvenlige.
Det synes således veldokumenteret, at han havde en velvillig holdning til besættelsesmagten. --Heelgrasper 10. jan 2006 kl. 23:02 (CET)
- Velvillig holdning er okay idet jeg år ud fra at ovenstående dokumentation holder. Det er derimod ikke neutralt at skrive "lidt for velvillig holdning".--Thomas Thorsen 9. jun 2006 kl. 19:13 (CEST)
- Jeg har rettet lidt til, og synes det er fornuftigt at bruge Kaarsted som kilde. Man skal dog passe på med at lægge for meget i hans holdning til nazismen, for han valgte reelt blot forkert mellem pest og kolera - man kan vel ikke sige at kommunismen er bedre end nazismen - to alen af samme dårlige stykke NyrupRasmussen 17. okt 2008, 16:13 (CEST)
- Jeg har flyttet ovenstående diskussionsindlæg ned til korrekt placering sidst. Desuden har jeg ændret artikelteksten lidt tilbage, da det at være tyskvenlig ikke er det samme som at gå ind for Adolf Hitler, og det har jeg ikke set nogen kilde til, at Madsen-Mygdal gjorde.--Sir48 (Thyge) 17. okt 2008, 16:46 (CEST)
- Jeg har rettet lidt til, og synes det er fornuftigt at bruge Kaarsted som kilde. Man skal dog passe på med at lægge for meget i hans holdning til nazismen, for han valgte reelt blot forkert mellem pest og kolera - man kan vel ikke sige at kommunismen er bedre end nazismen - to alen af samme dårlige stykke NyrupRasmussen 17. okt 2008, 16:13 (CEST)
Start en diskussion om Thomas Madsen-Mygdal
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Thomas Madsen-Mygdal.