Diskussion:Tal

Udvider vi de naturlige tal (incl. 0) med de negative, hele tal, får vi de hele tal (Z)

Dette kan igen udvides med de positive og negative brøker til det rationale tallegeme (Q). Den del af de rationale tal, som kan repræsenteres ved en endelig brøk, kaldes de decimale tal og benævnes D

Ovenstående forekommer mig mærkeligt, ja selvmodsigende. Hvad er det for rationale tal, som ikke kan repræsenteres ved en endelig brøk? Kan der gives nogen autoritet (kilde) for påstanden? -- Sebastjan 06. jan. 2006 kl. 11:40 (CET)

1/3 giver en uendelig decimalbrøk, og en:Decimal giver grund til at tro at "kan repræsenteres ved en endelig brøk" skulle være "kan repræsenteres ved en endelig decimalbrøk". --Palnatoke 6. jan 2006 kl. 11:57 (CET)

Hvorfor er mængden

\mathbb {D}

af rationale tal med endelig titalsudvikling overhovedet særlig vigtig? I forhold til f.eks. tal med endelig totalsudvikling?

Diskussionen om tallegemer virker meget forkert på mig. F.eks. er hverken $\mathbb {N}$ eller $\mathbb {Z}$ legemer. Derudover behøver et legeme på ingen måde indeholde $\mathbb {N}$ , og kan sagtens være endeligt. Et legeme er en kommutativ ring med multiplikativ invers.

"Billiard"???

Betegnelserne "Billiard", "Trilliard", "Kvadrilliard" og "Kvintilliard" er nye for mig - de forekommer ikke i nogen ordbøger, jeg kender til, så mon ikke de er ret hjemmestrikkede? Kan forfatteren mon angive nogen kilde til disse udtryk?

Både billiard og trilliard står i min udgave af Politikkens nu dansk ordbog, så de er ikke helt hjemmestrikkede. --Leo Laursen 4. aug 2006 kl. 00:01 (CEST)

Brugen af "="

Jeg vil mene, at det ville være matematisk korrekt at passe mere på med brugen af "=". Lighedestegnet beruges ofte til at definere en eller anden form for værdi (ved ikke lige hvordan jeg skal forklare det bedre). Det jeg mener, er at jeg synes navnene (tusind, billion osv) bør stå fx i parantes og ikke sættes som lig med tallet. Ligeledes bør dette nok også gøres ved Googol og Googolplex. Man kunne evt. sætte det hele i en tabel? --Anigif 28. nov 2007, 18:45 (CET)

En tabel ville være fint, men der er altså ikke noget galt med brugen af "=". 1000 repræsenterer (i en kontekst hvor det er oplagt at vi bruger 10-tals-systemet osv.) et bestemt tal, og "tusind" repræsenterer (i en kontekst hvor vi bruger moderne dansk) samme tal. At to udtryk repræsenterer samme tal er betydningen af "=" - så hvad er problemet?--noe 29. nov 2007, 14:15 (CET)

Det er nok også mest en form for smag og behag. Jeg synes bare når man bruger det til tekst eller ord er det som at sige: Dreng på 17 år fra Lemvig = mig. --Anigif 29. nov 2007, 17:31 (CET)

Stilistisk kan man mene, at "=" er uskønt - jeg har dog ikke noget problem med det hér. Matematisk er det meget uligt dit eksempel, da der formodentlig er flere 17-årige drenge fra Lemvig, så "Dreng på 17 år fra Lemvig" og "dig" ikke behøver at referere til det samme. "Tusind" og "1000" refererer derimod altid til samme begreb (når vi altså ser bort fra 1000(binært) = 16(decimalt) og lignende afvigende betydninger).--noe 30. nov 2007, 10:14 (CET)

Ja, det kan vi nok blive ved med at diskutere og er som sagt nok mest noget med smag og behag. Men alt det kommer vi udenom ved tabellen! =D --Anigif 30. nov 2007, 14:16 (CET)