Diskussion:Supermarine Spitfire: operationel historie
Huskeliste for Supermarine Spitfire: operationel historie: | rediger · historik · overvåg · opdater |
---|---|
|
Jeg har truffet et valg i serien af Spitfire-artikler.
Navngivningen af de forskellige Spitfire Marks er ikke bare forvirrende; det er kaos. Supermarine kunne ikke engang selv finde ud af det. Alle fagbøger har hver deres måde at benævne flyene på.
For eksempel kan en Spitfire Mark V med C-vinge blive benævnt: Spitfire V, Mk V, Mk.VC, MKVc, VC og så videre. Det bliver endnu værre når man får L.F., F., H.F., P.R. og F.R. versionerne rodet ind i det.
Jeg har indset at ligegyldigt hvad jeg gør, uanset hvordan jeg præsenterer typerne, vil det være forkert og en eller anden Spitfire-fanatiker vil lave vrøvl over det, formodentligt med blodskudte øjne og fråde om munden.
Derfor har jeg forsøgt at være konsekvent:
- Hovedtypen, som f.eks. Mark V, bliver benævnt Mk.V
- Vingetypen bliver betegnet med lille postfix, så en Mk.V med C-vinge bliver til Mk.Vc
- Optimeringsbetegnelsen bliver tildelt som punktumadskit præfix med et mellemrum til hovedtypen; en 'Low-level Fighter' Mk.Vc bliver til en L.F. Mk.Vc
Jeg håber det er lykkedes at gennemføre skrivemåden konsekvent, og at dette bringer mere klarhed end forvirring. Håber.
The_Pirate (diskussion) 12. jul 2021, 15:56 (CEST)