Diskussion:Store bededag
Store Bededag i 2009 er IKKE som anført fredag den 10. maj, idet 10. maj er en søndag. (Skrev 83.73.239.94 (diskussion • bidrag) 26. maj 2008, 01:22. Husk at signere dine indlæg.)
- Du har ret, det er nu rettet (til det forhåbentlig rigtige). --Hockeyindustrien 26. maj 2008, 01:44 (CEST)
Der står at der spadseres på voldene på grund af klokkespillet. Jeg har ofte hørt en anden forklaring, som jeg godt nok ikke kan finde referencer til online. Da helligdagen blev anlagt var Belejringen af København stadig i frisk erindring, og de studerende ved Københavns Universitet havde som tradition at gå på voldene for at ære de 266 studerende som meldte sig frivillig i forsvaret på København, og hvoraf de fleste omkom, fordi den bastion de forsvarede blev en af de hårdste ramte. Over tid kom andre af københavns borgerskab til, og det blev en brede tradition. Denne tradition og mundlige fortælling holdes stadig i hævd på KUs gamle kolligier såsom Regensen, hvor de tager til Kastellet, hvor også studentersangerne synger, og hvor kolligierne dystes i tovtrækning. 129.142.143.67 19. feb 2009, 21:51 (CET)
Struensee eller ej?
[rediger kildetekst]For at citere artiklen så "bliver [helligdagsreformen] ofte fejlagtigt tilskrevet Struensee", som for eksempel i afsnittet lige efter hvor der står, "Borgerskabets forkærlighed for denne skik var angiveligt medvirkende til, at Struensee ikke turde sløjfe store bededag ved helligdagsreformen".
- Jeg har rettet "Struensee" til "helligdagsreformkommissionen" i stedet. Jeg har også tilføjet en "kilde mangler"-skabelon ved påstanden, da den er udokumenteret, og efter min mening lidt tvivlsom. --Saddhiyama 25. mar 2011, 09:53 (CET)
- Forresten er linket til kristendom.dk dødt, og jeg har ikke været i stand til at finde et nyt link fra den side til at erstatte det. Folkekirken.dk var også dødt, men heldigvis var det kun flyttet til anden adresse. --Saddhiyama 25. mar 2011, 10:01 (CET)
Tilføje nutidig drøftelser om nedlæggelse af dagen?
[rediger kildetekst]Da det er regeringens plan at nedlægge dagen og det måske endog kan ende ud i en folkeafstemning jf. grundlovens §42 mener jeg at det er ret relevant, jeg tilføjer det senere idag, såfremt der ikke er indvendinger inden da.
Indvendinger er meget velkomne efter også. Chri695a (diskussion) 18. jan. 2023, 12:38 (CET)
- Det er relevant at henvise til både planer og debat. Hvordan et sådant afsnit så skal fremstå, når en afgørelse foreligger, må besluttes senere; for Wiki er jo et dynamisk leksikon. Men jeg mener, der skal gives grønt lys til at beskrive den nuværende problematik og debat, og selvfølgelig med henvisniger; for det er et aktuelt anliggende, som mange søger på. Mvh. Hans Christophersen (diskussion) 18. jan. 2023, 14:05 (CET)
- Samtidig skal man dog have in mente, at wikipedia er en encyklopædi og ikke en nyhedsrapport, jf. afsnittet herom i Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. Artiklerne skal være tidløse, dvs. formuleres, så de stadig er lige relevante at læse om fem og ti år. Derfor bør man eksempelvis ikke skrive diverse detaljer fra den øjeblikkelige debat ind, men nøjes med at anvende kilder og formuleringer med en opsamlende og overbliksskabende vinkel. Sådanne kilder er oftest nemmest at finde, når begivenhederne er kommet lidt på afstand. Det er også vigtigt, at den samlede artikel ikke får slagside, så øjeblikkelige begivenheder kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i forhold til resten af den eksisterende tekst. --Økonom (diskussion) 19. jan. 2023, 08:06 (CET)
- Jeg ha lige rettet 2023 til så det er skrevet i datid og påtænker egentlig ikke at fylde mere på før at det er kommet lidt på afstand og der er en egentlig ende på historien.
- medmindre der sker noget exeptionelt, så som en folkeafstemning før eller efter (grundloven §42 mener jeg) lovbehandlingen i folketinget. Chri695a (diskussion) 19. jan. 2023, 09:13 (CET)
- Samtidig skal man dog have in mente, at wikipedia er en encyklopædi og ikke en nyhedsrapport, jf. afsnittet herom i Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. Artiklerne skal være tidløse, dvs. formuleres, så de stadig er lige relevante at læse om fem og ti år. Derfor bør man eksempelvis ikke skrive diverse detaljer fra den øjeblikkelige debat ind, men nøjes med at anvende kilder og formuleringer med en opsamlende og overbliksskabende vinkel. Sådanne kilder er oftest nemmest at finde, når begivenhederne er kommet lidt på afstand. Det er også vigtigt, at den samlede artikel ikke får slagside, så øjeblikkelige begivenheder kommer til at fylde uforholdsmæssigt meget i forhold til resten af den eksisterende tekst. --Økonom (diskussion) 19. jan. 2023, 08:06 (CET)