Diskussion:Scala (programmeringssprog)
Udtryk der bør uddybes
[rediger kildetekst]Jeg lagde mærke til at enkelte funktionelle udtryk blev bedt om at blive uddybet. Hvordan skal det forstås? Er det en dybere forklaring for begreberne, eller er det referencer det drejer sig om? Grunden til at jeg spørger er, at hvis det var det første der var motivationen, var min intention egentlig da jeg skrev dem, at besøgeren har mulighed for at få stillet sin nysgerrighed ved at følge link'ene (når de bliver skrevet engang). Mvh Jensep 24. nov 2009, 23:52 (CET)
- Det var blot en smule forklaring, uddybning. Da jeg ikke er særlig indsat i dette emne, studsede jeg over udtrykket currying[1] som et slangudtryk: at krydre programmering med karry? Nu er problemet jo ikke voldsomt, men hvis man end ikke tilbydes muligheden for at gå til "andre sprog" (se Hjælp:Henvisninger til andre sprog), så ville det jo være en fin service over for læseren med en lille forklaring – især hvis det indforståede udtryk endnu er rødt, currying.
- Her er en der mener : "It smacks of academic mumbo jumbo" – dog: problemet er ikke voldsomt, men tænk generelt på den forudsætningsløse læser, der ikke er særlig godt hjulpet af mange røde henvisninger, der måske, måske aldrig bliver blå.
- Note:
- ^ Udtrykket currying henviser ikke til gastronomien, men til den amerikanske matematiker Haskell Curry (1900-82) der videreudviklede ... osv ... den russiske matematiker Moses Schönfinkel ( 1882-1942) ... osv ...
- -- Mvh PHansen 25. nov 2009, 10:01 (CET)
Ok. Jeg kan sagtens se hvad du mener. Jeg har forsøgt at tilføje nogle korte beskrivelser til de tre koncepter, så det forhåbentlig står lidt mere klart at det ikke drejer sig om madlavning :) Kort ang. det "academic mumbo jumbo" så er currying - så vidt jeg ved - et meget brugt logisk term, hvorom der er skrevet mange lange, tykke bøger. I nogle sammenhænge (fx det forfatteren skriver om i linket - Haskell), der har en meget 'indøvet' tilgang til currying, kan den lidt mere logisk sammenhæng virke mindre synlig, men jeg skulle mene at det er en rimelig relevant term. Men sandt at sige er logik og currying heller ikke mit primære felt.
Tak fordi du gjorde mig opmærksom på manglerne. Mvh Jensep 25. nov 2009, 12:29 (CET)