Diskussion:S-tog/Arkiv 2

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:S-tog.

Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Hjelp !

Jeg har foretaget en lille ændring i ingressen. Selv om "S" ikke står for Stadsbane mener jeg at S-togen er en Stadsbane (lokaltog findes der fx mellem Jægersborg og Nærum)Af S-togskortet har jeg tællet stationernes antal til 84. Men de 155 km banelængde er jeg ikke helt sikker på, hvis nogen kan finde det ud... At Metron findes som kompllement til S-togen synes jeg må være med. Lænken til DSB går ikke til spørsmålet om hvordan navnet S-tog kom til. / Pontus Eriksson (fra Landskrona, Skåne , Østdanmark) hvis jeg stavet forkert (i selve artiklen)- må någen stave det korrekt for mig (Skrev Pontus Eriksson (diskussion • bidrag) 5. april seneste udgave 02:53. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg har rettet indledningen til og derved fjernet flere af dine ændringer. For eksempel bruges ordet stad bruges stort set ikke på dansk mere, og de færreste kender betydningen af den direkte oversættelse af Stadtbahn, nemlig bybane. Derimod forstå alle meningen med lokaltog. Henvisningen til metroen er overflødig. Det er to uafhængige banesystemer, der ejes og drives af uafhængige selskaber. Navnet S-tog er forklaret længere nede i artiklen. --Dannebrog Spy 5. apr 2009, 11:52 (CEST)

Jeg kender til at navnet S-tog kommer fra en avis-konkurrence i Politiken. Ordet "stad" bruges ikke som på svensk - men i "Hovedstaden" bruges det. Jeg synes ikke "lokaltog" er

godt nokk eftersom der ju findes andre lokale baner omkring København. At metroen er bygget for at komplettere S-togen er fakta, og ikke uvidkommende, selv om det er to forskællige systemer. (Metroen bygges isted for ny S-tog, og billetsystemet er fælles). Prøv og se artikel "S-tåg" på svenske Wikipedia (ikke "S-tog") - der benævnes S-togen som "pendeltåg" og det er vel fejl !? (Grunden til dette er at svenske Wikipedia udgår fra forholdene i Stockholm - (hvor det findes "tunnelbana" der minder om S-togen, men også "pendeltåg" - vilke mer må betegnes som Re-tog. På diskussionen har jeg påtalet at S-tog ikke minder om stockholmernes pendeltog fx fordi det findes omkring 25 stationer i København og Frederiksberg kommuner (dvs den centrale by og brokvarterene) og at der findes flere store stationer for skifte mellem baner (og/eller metro) Ryparken, Flintholm , Danshøj, Nørreport etc, og S-togen bruges ikke kun for transport mellem city og det der heter "förorter" i Stockholm. Med andre ord: I Stockholm vil de forringe hvad S-tog er. Det har jeg prøvet at forbedre. Jeg synes selvfølgelig "lokaltog" er forståelig men der er i alt 8-9 linier indenfor HUR-området der ikke er S-tog men - lige "lokaltog". Er ikke det en pedagogisk problem ? Unskuld dårlig dansk. /Pontus Eriksson

Jeg nok bruge nærbane-tog istedet for lokaltog her.

Samligningen med Pendeltog passer godt, men S-banen har metro-træk uden at være det - begge tilhøre engelske betegnelse en:Commuter rail - det er den bedste definition, jeg kan finde. S-tog bruger de samme regler, har næsten det samme signal-system som fjerntog, drives af et selskab under DSB og spor ejes af BaneDanmark. Og der kører andre tog end fjerntog på S-banen - selvom det nu er blevet mere begrænset. Takstsystemet er fælles for et meget stor område og mens historisk har det hængt sammen med det øvrige DSB.

Ellers er S-banen i København i lille gruppe af baner af Commuter rail-systemer, hvor S-Bahn i Berlin og Hamborg, samt Merseyrail i Liverpool hvor nettet i praksis er selvstændig ved deres brug af strømsystem, mens Stockholm kan sammenlignes med S-bahn i München, Stuttgart og Frankfurt - specielt når Citybanan er færdig. --Steen Th 6. apr 2009, 15:52 (CEST)

Det er umuligt at ha bestemte definitioner på jernbaneområdet, særlig internationellt. Vi har prøvet på svensk wikipedia at definiere "pendeltåg" som term, og det er umuligt, det blir ikke korrekt med virkligheten. Er "S-tog", "Nærumbanen", "Pågatåg", "Roslagsbanan", med flere "pendeltog"? Så en diskussion om S-tog er pendeltåg bliver ikke meningsfull. Pendeltåg er et varemærke i Stockholm og Göteborg, men ikke i Skåne og ikke i Danmark. --BIL 6. apr 2009, 16:09 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Lokaltog og lokalbaner er en forholdsvis ny betegnelser. De bruges primært om privatbaneerne, vel sagtens for at understrege deres lokale tilknytning. De er dog stadig private aktieselskaber, men kommuner og trafikselskaber sidder på næsten alle aktier.

Men ordet lokal kan også bruges om andre ting, der er lokale, også selvom de ikke hedder det. T-banen i Stockholm kaldes for eksempel ikke lokalbane, selvom den hører under Storstockholms Lokaltrafik og vitterligt kører lokalt. For stockholmere er T-banen imidlertid et begreb, der ikke kræver forklaring, ligesom københavnerne ikke behøver uddybning af ordet S-tog. Men når man skal forklare det for udenforstående, er man nød til at benytte ord, folk i almindelighed kan forstå, så som at det er lokale tog.

Stad er ikke noget godt ord at bruge. Det bruges i hovedstad og købstad ja og lettere antikveret om Københavns Stadsarkiv, stadsingeniør og stadsarkitekt samt naturligvis i eventyret Stadsmusikanterne fra Bremen. Men hvis du spørger en københavner om "staden", så er det for vedkommende ensbetydende med Fristaden Christinia. København som sådan er derimod en by. Men at kalde S-banen for bybane duer ikke, for de færreste kender ordet, og de få, der gør, bruger det som dansk ord for det tyske Stadtbahn, moderne sporvej. Derimod vil alle forstå, hvad man mener med lokaltog.

Jeg har ikke så godt kendskab til Stockholms pendeltåg, men umiddelbart vil jeg nok nærmere sammeligne S-banen med T-banen, den rækker bare lidt længere ud. Egentlig tunnelbane har København som bekendt først fået med metroen. Og havde det stået til DSB's oprindelige planer, var den bygget a la Stadtbahn. Senere ideer er gået på at tilslutte den Frederikssundsbanen og Høje Taastrup-banen, så tog herfra kunne køre skiftevis ad den og ad Boulevardbanen. Men politikerne valgte altså at gå egne veje og blæse på DSB. Jeg vil ikke kalde metroen for et supplement men nærmere en realisering af de tunnelbanedrømme, der har rumsteret siden 1940'erne.

Regionaltog bruges på dansk om tog, der kører lokalt og regionalt overalt i landet. Og det uanset om de kører de 147 km fra København til Nykøbing Falster, eller det bare er de 22 km fra Odense til Ringe. En skelnen som i Sverige mellem pendeltåg, lokaltåg og regionaltåg har vi således ikke. Til gengæld er der så som en undtagelse øresundstogene, der fungerer som regionaltog i Danmark men intercity i Sverige. --Dannebrog Spy 6. apr 2009, 16:39 (CEST)

Lokaltog har jeg set i gamle tekster for standsende tog på hovedstrækninger...

Men jeg vil ikke sammeligne den Københavnske S-bane med T-banen. T-banen er meget regelret metro-system - se en:Rapid transit - det er et meget selvstændig system - egne signalsystem, egne regler, egne spor og drives for og ejes af de lokale myndigheder og en simpel linjestruktur - det 3 forskellige uafhænge systemer - grøn, råd og blå. Mens S-banen er det modsatte - de hver især 2 forskellige klasser af systemer.. S-banen er klart et en:Commuter rail-system - dog med træk som en metro - fx Ringbanen med den meget hyppige frekvens. Men som dog er Ringbanen forbundet med det øvrige jernbanenet på 3 stationer, samt 4 steder på det øvrige net. Den københavnske S-banen ligner på mange måder mest den berlinske S-bahn - baggrund fx. Dog køres i København lang mere intensiv end Berlin på den central del, mens i Berlin er trafikken fordelt på flere strækninger.

Jeg vil give ret i at Pendeltog og S-tog er betegnelse for varemærker. Og det er svært at sammenligne systemer fra forskellige lande..--Steen Th 6. apr 2009, 23:10 (CEST)

.

Det jeg egentlig prövede at fortälle er at det i Stockholm findes dem der fx bruger Wikipedia for at fortälle hvor meget bedre allt er i Stockholm. Ikke kun i forhold til Köbenhavn, men isär i forhold til Köbenhavn. Dette komplex i forhold til Köbenhavn er

ikke besvaret af Köbenhavn, hvor "Sverige" mest betyder "på andre siden af Öresund". Det er på mange måder en sund synsvinkel. Men när stockholmare sammenligner Köbenhavns S-tog med "pendeltogen" i Stockholm er det gået helt agurk, synes jeg. S-tog minder mer om Stockholms tunnelbane end "pendeltåg" , selv om der ikke er meget tunnel i Köbenhavn. Fx er omkring 25 af de 84 S-togs stationerne indenfor det centale Köbenhavn (Indre By/City + Frederiksberg og brokvarterene), mener jeg. På samme måde er 25 af Stockholms tunnelbanas stationer indenfor "innerstaden". De själlendske regionaltog (inkl Öresundstog der kun er et navn ikke et begrepp) har derimod 4 stationer indenfor den centrale by - vilket godt tilsvarer Stockholms pendeltogs 3 stationer indenfor den ekvivalente "innerstaden". Selvfölgelig var "stadsbane" ikke en god måde at pröve at få stockholmare til at forstå at hvis S-togen skal sammenlignes med forhold i Stockholm så er "pendeltog" ikke et godt valg. (Men det står i rubrikken og kan ikke ändres. Sögning på "S-tåg" omdirigeres til "Köpenhamns pendeltåg") Og eftersom jeg syntes at "lokaltog" ikke det optimale gjorde jeg ändringen. Det var ikke så godt, men jeg mener at den beste sammenligning S-tog kan få (hvis sammenligning overhoved taged skal göres) så er det med fx S-bahn i Hamborg (og Berlin). Det tekniske må andre beskrive men fx billetsystem, linjer både centralt og til nabo-byer som fx. Potsdam udenfor Berlin mener jeg gör at S-tog (ved ev. sammenligning internationellt) best sammenlignes med S-bahn, i sär udifra en passagereres synsvinkel. Hvis stockholmarna vil sammenligne deras pendeltog med tog i HUR-området er Re-tog det ende der er muligt. Og Stockholms tunnelbana må (hvis nödvendigt) sammenlignes med S-tog og Metro. Eller S-tog plus metro. Det er selvfölgelig to helt forskällige systemer (dog med fälles billetsystem) - men hvis stockholmarna er nödt til sammenligning synes jeg at det optimale svar må väre S-tog + Metro. Det hele er dog ikke primert et danskt problem uden stockholmskt. Har hermed prövet erkläre min forändring af texten i artiklen./Pontus Eriksson

.

Og til Steen Th. Du har stor kunskab om de tekniske forhold, men som passagér findes der ikkke en samligning mellem S-banen og Pendeltog. Pendeltog kör på en bane (der er fälles med fx X2000 og IC-tog) gennem det centrale Stockholm, "innerstan" hvor der kun standes ved "Södra station","Centralstationen" og "Karlberg". Pendeltogen er i princip kun to linjer (Bålsta-Centralen-Nynäshamn og Märsta-Centralen-Södertälje) med et lille "bihang" (Södertälje - Gnesta). Det findes ikke faste minuttal og langt ud går kun et tog per time.

Selv om S-banens signalsystem minder om pendeltogens så körer S-togen på egne spor. I Köbenhavn findes det - til forskäl fra Stockholm - store skiftestationer som Flintholm, Danshöj, Ny Ellebjeg og Nörreport fx. I Stockholm findes kun T-centralen og Centralstationen (der forbindes med en flere hundrede meter lang gång) og en T-bane skiftested "Fridhemsplan". Det gör at man med hele Stockholms tunnelbana og pendeltog (sammen) kun kan välge en vej mellem to stationer (undtagen T-centralen-Fridhemsplan). I Köbenhavn findes der flere måder at rejse mellem fx Valby og Bispjeberg. (og med Cityringen mange fler) Sammentaget mener jeg at det eneste fejl med den Köbenhavnske sportrafik er at der er områder med lang vej til en station. (Nordvestkvarteret,indre Nörrebro og omkring Parken) men med den ny cityring bliver det en stor forbedring. Måske skulle man bygge S-tog stationer ved Georg Brandes Plads, Jarmers Plads og Carlsberg for at få det lidt tättere mellem stationerne i isär indre by !?

.

Til Dannebrog Spy

.

De har skrivet indläg på svenske Wikipedia ang. S-tog

Jeg må besvare Dig (kopierat fra mit svar på svensk Wikipedia)

.

Ang. det gula sträcket - det finns naturligtvis det "säkerhetssträcket" som du

talar om här. Men vid den där automaten man stoppar in t.ex. rabattkort för ett eller

flera klipp, så finns det också ett lite tunnare sträck man inte får passera.

Det står också på skyltar att man "ikke må passere uden gyldig billet"

Som dansk riskerar man troligen inte att bli arresterad utan giltig biljett, men jag

har själv varit med om att S-kontrollanterna höll kvar en icke-dansk man till polisen kom

enbart för han saknade giltig biljett och inte heller kunde betala böterna direkt.

Det kan vara på sin plats att varna om att det inte är gratis att åka s-tåg,tycker

jag.

På DSBs sidor läste jag om att omkörningsspår höll på att byggas på Hillerödbanan, med

hänvisning till att det skulle se ut som på Kögebugtbanan.

Angående antalet banor- det finns väl inte fler än 4 banor åtminstone ??? Tre banor

kommer in söderifrån och tre norrifrån - dessa sammankopplas någonstans mellan

Dybbelsbro och Svanemöllen, och jag vet att t.ex. linje B från Höje Tåstrup har gått

såväl till Holte som till Farum. Linje F (som kör på Ringbanan) har tidigare kört

till Klampenborg. Men varför krångla till det i en kort ingress, de mer tekniska

detaljerna får väl behandlas under separat kapitel. Tillsammans med signalsystem

strömförsörjning osv /Pontus Eriksson

.

Jeg vil dessutom tilföre at det til stor del er på den samme måde i Londons Underground

fx. körer Circle line alltid sammen med minst en linje mer. Og DLR tälles som en af

London Undergrounds linjer, selv hvis det er et system der helt skiljer sig fra de övrige

linjer. I Hamborg og Berlin er det også en selvklarhed att for passagerernes skyld

präsentere S-bahn og U-bahn sammen fx på schematiske kort. Det er ikke sådan at jeg mener

at artiklen til 50% skal beskrive metron, men selv om det teknisk sedt er et 100%

forskälleligt system, så for passagerare savner det betydelse. Metron der har bleved

bygged og som kommer at bygges - fx cityringen, forhåbelig mer, har byggts isted for

mer S-tog.

/Pontus Eriksson

PS Du nämner ikke på den svenske Wikipedia hvad du synes om at S-togen kallas

nedsättande "Köpenhamns pendeltåg" Jag gentar fakta: Pendeltågen körer på fälles

baner med fx IC-tåg, X2000 og andre - og der findes kun tre stationer i det

centrale Stockholm, mens i Kbh zon 1 og 2 har 32 S-togs stationer. Commuter rail

er en samlingsbegrep på engelsk og passer ind på all slags lokal sportrafik.

Jeg mener at S-tog er S-tog (og en slags lokaltog) men de Köbenhavnske S-tog

kan simpel hän ikke sammenlignes med Stockholms Pendeltåg på den måde de gör på

svenske Wikipedia. S-tog / S-bahn i diverse forsällige former findes overallt i

Tyskland og Österig (fx Rostock og Innsbruck har S-baner) og havd jeg läst findes

S-tog også i Italien (i Lombardiet). När Stockholmarna oversätter S-tog til

Pendeltog gör de det ikke på grund af sproglig oversättelse, men de udgår fra

hvordan det ser ud i Stockholm og der findes desse s.k. pendeltog - og kun der.

Fx kallas de lignende tog i Skåne "Pågatåg". DS

Den første del af dit indlæg har jeg besvaret på den svenske diskussionsside. Hold venligst diskussionen der sammen med navnespørgsmålet. Det sidste vil jeg i øvrigt ikke gå nærmere ind i. Det må I selv slås om.

Hvad metroen angår: mange byer opererer med flere banesystemer, der præsenteres sammen overfor publikum. Meget praktisk for turister men Wikipedia er altså ikke en rejseguide. Her holder vi os til det, der kommer sagen ved. Det andet kan man fortælle om på Wikitravel, af hvilken der i øvrigt også findes en svensk udgave. --Dannebrog Spy 16. apr 2009, 09:16 (CEST)

.

Selvfölgelig kender jeg S-banens historie, det er også mig der har kopieret S-togens historie 1934-2007 på den svenske Wikipedia. Den svenske Wikipedias artikel var

tidliger minst 50% rejsehandbog - dog med mange fejl. Isär om billetsystemet. Deraf skrev jeg hvordan man köber billetter eller rabatkort (uden at gå ind på detaljer om de mange forskällige rabatkort). Hvis svenske Wikipedias artikel stadigvis er en rejsebok er det ikke min fejl. I et lexikon derimod er det normalt at beskrive lidt om banesystemet (men historien må komme sist i artiklen, som brugeligt er) Om de tekniske signalsystemer og den slags ting synes jeg mere hör til speciallitteratur end i et lexikon eftersom det intresserer så få. Billetsystemet skrev jeg om fordi det var 100% rejsehandbog for stockholmare i februar 2009. Der giver jeg en lille advarsel mod at ikke pröve at köre med togene uden gyldig billet - dette var kun pga det der stod tidliger. Ellers er det meget nämt at begynne köre uden billet. Ekakt hvor hårde S-kontrollörerne er, er selvfölgelig forskälligt. (I år 1990 hade jeg selv en billet köbt på Svanemöllen , men kun to-zoners - dog jeg skulle til Höje Tåstrup. Den gang gick det godt, jeg fick kun betale for de extra zoner, men hvis man ikke har nogen ID har jag fler end en gang sett at kontrollörerne tilkaldt betjänter - det er i hvert fald ikke gratis. men pytt med det så)

.

Derimod synes jeg at diskussion og artikel er to forskällige ting. Ikke ? På vilken måde har jeg i artiklen bidraged til at göre Wikipedia mer "turistbog" ? På den danske skrev jeg "Stadsbane" og det har jeg ångrat. Dog bidragede jeg med fakta om antallet stationer. Men jeg står fast ved at S-banen kan beskrives som tre baner fra syd , en fälles bane og så splittes banen igen - plus ringbanen. Det er så kort det er muligt. Längre ned i den svenske artikel har jeg kopierat den meget udförlige historie om S-banen. Hvilke baner der kopples sammen med hindanden i "röret" har jeg ikke kommenteret. Jeg kan dog ikke fårstå hvorfor det skulle vare negativt at nämt kunde skifte som fx at togen fra Tåstrup/Höje Tåstrup kör til Holte eller Farum. Men det gör ikke S-togen til "pendeltog", selv ikke om signalsystemet er 110% lika.

.

Og til sisdt : Jeg har aldrig skrivit at Metro og S-tog er det samme - men indenfor HUR-området har all sportrafik et fälles billetsystem, og lige nu findes det tre stationer med både Metro og S-tog, skiftestationer. När cityringen bliver klar tilkommer Österport, Nörrebro og Hovedbanen, så er der 6, og 8 hvis man täller med Re-togen. I London tälles DLR som en af linjerne i the Underground. Men Du mener at der må ikke nävnes et ord om metro i artikeln om S-tog.

.

Og aldre sist det var ikke mig der skrev om Boulevardtunneln på sv Wikipedia - men som Du selv skriver der er fler tunnler for S-tog. Du skriver intet om tunneln under motorring 3, tunneln mellem Hovedbanegården og Vesterport (der ikke er Boulevardtunneln), og på ringbanen ved KB hallen. De er ikke lange, men dog tunnler. /mvh Pontus Eriksson

For udenforstående: Det meste af Pontus Erikssons indlæg hører hjemme på sv:Diskussion:Köpenhamns pendeltåg. Af praktiske årsager svarer jeg imidlertid her:

Hvad billetsystemet angår, så er den nuværende udgave iorden. Det havde tidligere karakter af rejseguide og var delvist forkert, men sv:user:Kildor rettede det til.

Hvordan man behandles, hvis man ikke har billet, kan variere lidt afhængig af egen opførsel og de S-togsrevisorer (kontrollanterne), man møder. En uvidende turist slipper typisk nemt, men en der ikke vil gøre rede for hvem vedkommende er gør ikke.

Hvad bemærkningen om rejseguide/turistbog angår, så skrev jeg om banesystemerne, ikke billetsystemet. Det sidste var i øvrigt indsat i artiklen af en anonym bruger.

Hvad antallet af baner angår, så var problemet, at du beskrev S-banen som fire baner, hvor det reelt er otte: en central bane hvor til seks andre baner er tilsluttet samt Ringbanen.

Metroen må gerne nævnes i artiklen, men det skal være relevant. Artiklen handler om S-banen og ikke samtlige baner i København. For turister kan forskellen være lige meget, men her beskriver vi tingene hver for sig. De har fælles billetsystem ja og præsenteres gerne sammen overfor borgere og turister, men det er stadig forskellige systemer. Og derfor skal de også behandles hver for sig. I sv:Stockholms tunnelbana står der jo heller ikke noget om Pendeltåg, og Tvärbanan er kun nævnt, fordi der er sporforbindelse.

Der er ikke tunnel ved Motorring 3 og KB Hallen. Det er broer/viadukter anlagt der, hvor man tilfældigvis skulle have en vej over banen. Den slags kan du finde overalt i verden. --Dannebrog Spy 17. apr 2009, 09:52 (CEST)

.

På http//dk.trackmap.net/a findes alle spor i Kbh og man kan se at der findes mulighed for overhalening mellem Hundige og Ishöj på Kögebugtbanen. Du har dog rätt i at S-banen har 8 spor hvis man täller på den måde (og jeg synes ikke det er forkert tället) - men i en kort ingress synes jeg ikke heller min beskrivning var fejl. Isär ikke i en ingress. (Og jeg har ikke skrivet 4 linjer vel ? I hvert fald menade jeg - lige som du selv siger 3 plus 3, eller 3 ind og 3 ud. (plus ringbanen). På svensk skrev jeg "4 huvudbanor" og "6 linjer". (flere af de x og + linjer blev fjernede med 10 min trafiken. - synes ikke Bx kan tälles som linje i en miljonby, det derjer sig kun om någre få extra afganger i myldretid)

Men togen på fx linjen fra Köge (hvis det nu er A eller E) så körer den ju til Hovedbanen og derfra videre til Hilleröd. Deraf min måde at tälle på. En forenkling måske, men ikke kämpe-total-fejl !? Det normale i et leksikon er at lidt större artikler begynner med en kort ingress, så fölger mer detaljerede opgifter og hvis der er en historisk baggrund plejer den at komme sisdt. Jeg synes du letar fejl, gör dem större og kun om mindre betydande sager, isär hvis jeg skrivit dem - og det var på den svenske side der stadig kallar S-togen for "Köpenhamns pendeltåg". Men som jeg prövet forklare er S-banen mer og meget bedre togsystem end pendeltåg, der i övrigt ikke er et svenskt begreb kun et navn på to linjer omkring Stockholm. Hvis S-togen skal samlignes med noget andet system skal det ikke väre pendeltog. Jag spurgte då Dig - Dannebrog Spy - at se på den svenske Wikipedia (der var meget dårliger tidligere, för jeg kom at se på den) hvis du kunde göre nogot ved den sag. Hvis du ikke var intressered af det hved jeg ikke hvorfor du skrev ett indläg. På någen måde synes jeg også stadig at metron hörer sammen med S-tog - ikke kun for passagerere uden også for den debat der pågår. Skal det bygges metro til nordvestkvarteret eller nordhavn - eller måske S-tog eller Letbane. Og all den slags. Selvfölgelig findes der tunnler af alle slags over allt i verlden. Jeg har ikke skrivit at S-banen er den eneste lokalbane (jeg har sett navnet bybane på bybane.net og/eller myldretid.net, men bruger det du fortält mig) med tunnler. Jeg har heller ikke skrivit om Boulevardtunnlen (lade dog til at den plejer kaldes "röret") - Men der er fler end en tunnel, du skrev selv om en tunnel ved Svanemöllen og så er der den mellem Vesterport og Hovedbanen. Og i hvert fald er der en extra lang viadukt langs motorring 3 (längre end vejens bredd, jeg stod i bilkö der en gang for måske 5-6 år sidden) Men jeg vil ikke göre stor sag af vad andre skrivit om Boulevardtunneln, det er kun det at jeg ikke kan forstå hvorfor du selv skriver lort om S-banen. Jeg mener fakta er at der findes "fler end en" = "minst to", i dette fald tre (eller 4) tunnler end kun Boulevardtunnlen. Der er også flere tunnler på Amager, dog körer der kun Re-tog (inkl Ö-tog). Det der virkligen gör mig sur er dog ikke vil förstå at Stockholm og Skåne er mer forskällige end Danmark og Skåne. Jeg kan ikke skrive dansk, fordi vi må läse kun svensk. Stockholm er i hvert fald ikke min hovedstad/hovedby. Og Sverige er ikke det du kan se på andre siden Öresund - det tillhör Sverige, men er ikke Sverige. Basta og Pasta. slut. (skrev 83.249.49.217 (disk. • bidrag) . Husk at signére dine indlæg.)

Jeg skriver ikke lort om S-banen men påpeger fakta. Du bedes moderere dit sprogbrug og lade være med at angribe andre brugere uden håndfaste beviser. For fortsætter du i den stil, risikerer du at blive blokeret af administratorerne.

Overhalingsspor ved Hundige: ja jeg tænkte nok, at det var det, du havde set. Men de ekstra spor ligger på selve Hundige Station og skyldes ganske simpelt, at linie A ender der, mens linie E kører videre, hvorfor der er brug for ekstra spor og perroner. Du finder et lignende spor på Holte Station (Ballerup Station har derimod ikke, men det er nok et spørgsmål om plads).

Baner og (S-togs)linier er to forskellige ting. En bane kan betjenes af flere linier, og en linie kan køre ad flere baner. Ligesom der kan køre flere buslinier ad samme gade, og en buslinie kan køre ad flere gader. I dette tilfælde er der 8 baner, der betjenes af 6+1 linie. Det er disse to forhold, jeg skelner imellem. I øvrigt henviser jeg til den af undertegnede forfattede Linje (trafik).

Du vælger at se bort fra linie Bx, da det er en myldretidslinie. Men så se på linie A og E. De kommer begge fra Køge Bugt-banen, men den ene kører til Farum og den anden til Hillerød. Eller linie B og E. Begge betjener Nordbanen, men i den anden ende kører den ene til Høje Taastrup og den anden til Køge. To nutidige eksempler på at linjer og baner ikke følges ad. Der findes flere historiske eksempler på det samme. Hvordan banenettet omkring København er bundet sammen, har jeg gjort rede for på den svenske diskussionsside.

Ja en leksikonartikel skal indledes med en enkel indledning, men den skal stadig være korrekt og ikke indeholder forenklinger, der ikke er belæg for.

Hvad fejlene i den svenske artikel angår, så læste jeg artiklen igennem og påpegede fejlene. Jeg så ikke på hvem, der havde skrevet hvad. At du så åbenbart havde bidraget med flertallet af dem er så dit eget ansvar. Jeg er ikke gået efter nogen bestemt men blot på påpeget de ting, der nemt kunne rettes uden diskussion, da de var åbenlyse. Det er jo trods alt i alles interesse, at artiklerne er så korrekte som mulige. Det er muligt, du ikke mener, at navnet er korrekt, men det er et spørgsmål om navngivningspolitiken på svensk Wikipedia. Men det må I selv skændes om. Jeg har holdt mig til de andre problemer, hvilket jeg er i min fulde ret til.

Metroen og eventuelle kommende sporveje/letbaner er i det store hele S-banen uvedkommende og skal derfor kun nævnes der hvor de faktisk har noget med sagen at gøre. At der er bygget metro til lufthavnen og måske kommer det til Nordhavnen angår ikke S-banen.

Naturligvis må det gerne nævnes, at der er flere tunneller, men Boulevardbanen er den eneste af betydning. Ved Svanemøllen er det bare et spørgsmål om at få et spor under et par andre. Den ved Hovedbanegården kan med lidt god vilje godt regnes som tunnel, om end den dog først blev overdækket, da man opførte SAS-hotellet. Hvad Mottorring 3's og naboen Kantatevejs krydsning med S-banen ved Herlev angår, så er det kun nogle få meter, der er overdækkede udover det strengt nødvendige. Vel sagtens lavet fordi hverken Ring 3 eller Kantatevej krydser S-banen vinkelret så lidt tilpasning var nødvendig. Tunneller har de derimod helt sikkert aldrig været tænkt som og regnes da heller ikke som sådan.

Din holdning til forholdet Skåne/Sverige/Stockholm er både S-banen og Wikipedia uvedkommende. Dem må du kæmpe for et andet sted. --Dannebrog Spy 17. apr 2009, 20:00 (CEST)

Unskuld dårlig dansk og ev dårlig språgbrug. Ang. den danske Wikipedia har jeg ingen klager, den er dog i lidt behov af opdatering, fx linjenetet.

.

Dog: "Men det må I selv skændes om" - dine ord !!! Hvilke er "I" ?? Hvis jeg påstod at du ikke er dansk (det gör jeg ikke) - hade du ikke fölet det som et "påhopp uden bevis" ? Jeg kunde ikke li det, og det er du intelligent nok at forstå.

.

Men ang. den svenske var der faktaproblemer, som jeg har gjort rättelser af. Andre har derefter tillagt fx "stämpeluret", som du måske missförstod - der er i hvert fald en apparat/maskine/automat som man stopper ind rabatkort i, ikke ? Der er også en linje/streg der ikke må overträdes uden gyldig billet. Måske er linjen ikke gul, men sådan husker jeg det. Den skal ikke forveksles med de sikkerhedsmarkeringer der altid findes i en ... metro eller bane af S-togstype. Et problem her er også at texten ursprunglig var skriven af en (formudlig) ung mand som en slags rejsebeskrivning. Og så husker jeg (nu) att ordet "konstig" på svensk ikke betyder "kunstig" på dansk, uden "märkelig". Det stod ungifär "...det är konstigt (=märkeligt) för (=for)det finns inga spärrgrindar (=automatisk billetkontroll med en dör)..." Jeg skrev om artikllen og påpegede at S-banen har et "öppet" billetsystem med kontrollörer - lige som i Berlin og Hamborg. Jeg påpekade på den måde, og uden at skrive det direkt at det köbenhavnske system ikke er "konstigt/merkeligt".

.

Nogån annan ändrede derefter texten og tillade "stämpelklockan". (Ikke min version, men der er dog et ur i "kort-klippe-maskinen") Det plus en enkel forklaring/erklaring om strukturen af S-banen er det eneste jeg skrivet selv för du påpegede en del ting. (Senere skrev jeg også fakta med kun S-tog og med S-tog plus metro - det er fjernet nu) Deremod har jeg kopierat fra danske Wikipedia fx det udmärkte afsnit om historie - fra förste sträckan 1934 til 2007 med den "nye" Ny Elleberg. Selv at Bispjeberg station obnede et år i halvfemserne, jag tog med det hele.

.

Jeg skrev ikke om Boulevardtunnlen men tillade at den plejer kaldes "röret". Og at det ikke er den eneste tunnel. Hvor lang skal en tunnel väre for at få kaldes tunnel ? Den slags ting diskuteres også under diskussion för Stockholms tunnelbane. Jeg synes ikke antalet er viktigt heller ikke längderna - men fakta er at der er fler end en, det hvar alt jeg skrev i artiklen. Og i hvert fald mellem Vesterport og Hovedbanen er banen i tunnel undtagen lige udenfor hovedbanens nord / nordvest-side. Meningen "Boulevardtunneln är inte den enda tunneln" er derfor ikke forkert ifölge mig. (to er fler end en) Dog var det ikke dette der måske irriteret mig.

.Men at man ikke må pröve at sakligt beskrive banestrukturen på en ungefärlig

måde - det kan jeg ikke forstå. Der er dog forskäl på baner og linjer. Jag tror ikke at lige dette er en sproglig problem. I hvert fald mener jeg at banen er sporen meden linjen er hvilken vej togen körer s.a.s.

.

Jeg prövede beskrive banstrukturen men måske kom ordet "linje" med fordi man pröver at bruge synonymer og ikke det samme ord mange ganger. Jeg har i hvert fald svärt at fortså fejlet i tre baner der kommer in mod Hovedbanen sydfra som (efter en fälles sträcka) splittes op igen. OK de mödes ved Valby og ... Dybbölsbro (?) samt i nord ved Svanemöllen og Hellerup. Og OK de er bygde efter den historie jeg også tillagt (kopierat fra dk wikipedia) Men jeg synes det er en god måde at beskrive banen (banerne) på. Linjerne er dog en anden sag, og det ser man nämt på kortet. Og lige som du skriver er der muligheder at skifte mellem hvilke steder linjen/togen körer. Det har dog ikke med banestrukturen at göre. Eller jeg mener banestrukturen forendres ikke lige nämt som linjerne. Man har for övrigt skiftet linjer även i Londons Underground. Den måske 10 år gamle "Hammersmith and City line" er ikke en ny bane kun en ny linje. Tidliger var den en del af "Metropolitan line" hvis jeg husker rigtigt. Med andre ord: det er ikke särligt märkeligt at lägge om linjer i metrosystemer (inkl S-baner i Hamborg eller Köbenhavn)

.

På Londons officielle transport side står förresten "the Underground" beskriven som et "Metro system". Men metro må ikke skrives om, fast der ikke er nogen Wikipedia side om HUR-områdets sportrafik. At man kan skifte fra S-tog til Metro på tre stationer synes jeg lige relevant som en 11 år gammel sak fra TV-avisen. Isär som det inträffat andre uheld i S-banen med langt värre konsekvenser. Jeg husker flere dödsuheld. (Ta dog ikke det som at jeg skriver at S-banen er usikker, det synes jeg nok ikke den er. Og heller ikke som at jeg synes det er fejl at ha med asbestsagen. Men hvis man er konsekvent og kun skriver det som er relevant lige precis om S-banen så skal asbestsagen stå under historie, sagen er ikke relevant mer)

.

Nu får dette väre slut. Med venlig hilsen Pontus Eriksson, bor 25 km fra Rådhuspladsen

.

Opdage dog lige nu, Söndag , at på engelsk Wikipedia står at S-tog er "surburban rail" og lidt senere står "it is complemented by the Copenhagen Metro". Må jeg straks falde död ned hvis jeg har noget med det at göre.

.Jeg skal give dig redt i at der er ikke meget tunnel på S-banen, og jeg har ikke nogen invändelse mod din måde at beskrive strukturen af S-banen. Men her står jag dog "på mig"

hvis det udtykk findes på dansk. Min måde var heller ikke forkert. Dog skrev jeg "fyra huvudlinjer" og det skulle selvfölgeligt värit "fyra huvudbanor", men orsagen var den usedvanlige kombination af ung forfader på rejse der synes alt der ikke er som hjemme er märkeligt ("konstigt" på svensk) og en "stor-svensk" perspektiv. Eftersom "pendeltåg" kun findes i Stockholm og som jeg flere ganger prövet påpege fx ikke har egne spor, kun har tre stationer indenfor det område i Stockholm der kan samlignes med IndreBy, Frederiksbegberg og brokvarterene i Köbenhavn, så er desse "pendeltog" mere som Re-tog i Danmark. Ikke eksakt men tät på.

.

Jeg skulle definitivt heller ikke skrivit "stadsbane" i den danske artikel. "Lokaltog" synes jeg duger godt, men kan måske forveksles med den andre slags lokaltog synts jeg da, jeg gjorde ändingen sammen med at ha tället stationerne og prövet summere längderne af hele S-banen. (Er dog stadig ikke sikker på eksakt 155 km.) Men unskuld for det med "stadsbane", og jeg kende til at "S" ikke stod for "stad".

.

Jeg ber også om unskuld hvis jeg blivit irritered, af dit indläg på den svenske side. Dog ikke så meget for det du skrev (måske undtagen linjen/streget - men det var en misforståelse tror jeg) , men for det du ikke skrev - altså at du ikke kommenterede pendeltog. Hvis nu "stadsbane" er forkert så kan jeg slet ikke forstå hvorfor du godtager "pendeltog" ? Selv hvis det står på svensk. Jeg mener Du kommenterede ju en svensk side og ikke kun funktionen mellem "pendeltog" og "lokaltog" er forkärt, oversättelsen DK lokalog = SV pendeltog er heller ikke korrekt, og det er ligegyldig hvis man ser orden som begreb eller navn (navn kan slet ikke oversättes) Det er det centrale i diskussionen (for min del). Jeg har påpeget fejler flere ganger på svensk Wikipedia (og kender ikke hvordan man ändrer rubrikker. Deraf at jeg skrev at ikke skrive lort om S-banen. Og det hvar måske fejl af mig, men for den der läser om S-tog på svensk Wikipedia.

.

Der findes ikke en Skånsk Wikipedia, og langt de fleste skåninger föler sig langt mer hjemme i Köbenhavn end i Stockholm. Og husk at Skåne egentlig er land ockuperat af en fed svensk konge 1658. Frem til 1864 var spörsmålet om Skåne ikke over for Danmark, men det år tabte Danmark mere land 1864 til Preussen (og Örserrig-Ungarn) der 1871 blef Kaiserdömmet Tyskland, og så blev Slesvig det store spörsmål. Efter 1920 da Nordslesvig atter blef dansk har kun byen Flensborg väret en (lille) dansk ambition at måske få tilbage - dog byen kun har 5-10% dansktalende. Dette har selvfölgelig ikke ret meget med S-banen at göre, men måske med våres diskussion. Af din signatur hade jeg en lille forhåbning om dansk hjälp. S-banen har betydning også på andre siden Öresund, men ikke i Stockholm. Lige vel er det opfattelsen de har i Stockholm der bestemmer om tog de ikke bruger. Se forresten under diskussionen under artikeln om Metron på svensk Wikipedia. Den side har för värit länked til "Köpenhamns tunnelbana", mens de mener at kun metron i Helsinki/Helsingfors skal benävnes "Metro" med argument som at "den bruges af svensker". Efter mange skånske protester har den der Kildor dog flyttat tilbage til "Köpenhams Metro". Jeg har kun skrivit der den seneste tid. Men eftersom jeg aldrig nogensin har hört en svensk/skånsk-talende person benämne S-togen som "pendeltåg" irriterer denne sag mig meget. Vi siger lige som I Köbenhavnere "S-tog" eller "S-tåg" ikke någet annat. Jeg spör derfor igen: kan Du ikke fortälle den der Kildor at S-togen ikke er pendeltåg, hvarken sprogligt (på både svensk og dansk) eller strukturellt ? Og unskuld at jeg kun taler dansk, at stave fick jeg läre mig på svensk. Det kan jeg ikke hjelpe. (Og jeg kan ikke ställe om min computer til dansk tangentbord mer, då bliver der strax andre fejl. At bruge specialbokstäverne i den her editor, som jeg gjorde i mine förste indläg bliver irriterende efter kun kort tid)

.

Med venlig hilsen /Pontus Eriksson

Allerførst: gider du godt:

huske at logge ind. Du har en konto, så det vil lette tingene en hel del, hvis du også brugte den, i stedet for at vi andre skal bruge energi på at finde netop dine indlæg fra dine IP-adresser.
diskutere tingene der hvor de hører hjemme. Forhold vedrørende den svenske artikel skal diskuteres på den tilhørende svenske diskussionsside. Ikke her og da slet ikke i selve den svenske artikel.
se på hvordan vi andre laver vores indlæg istedet for at opfinde dine egne måder at lave indrykninger og mellemrum mellem afsnittene.

Med "I" mener jeg folk, der bidrager til svensk Wikipedia herunder dig selv. Det gør jeg imidlertid ikke, og jeg har ikke noget kendskab til hvilke svenske regler og traditioner, der gælder for navngivning. Så det er en diskussion, jeg ikke ønsker at blive blandet mere ind i. Den diskussion må du tage med brugerne på svensk Wikipedia på den svenske diskussionsside.

Med hensyn til tunneller så er det kun ca. 2 km ud af S-banens samlede længde på 170 km, der ligger i tunnel. Altså næsten ubetydeligt når bortses fra Nørreport Station, landets første tunnelbanestation og den mest benyttede station på landsplan i dag. Ja selv flere danske jernbaneentusiaster er tilsyneladende ikke engang klar over, at der i det hele taget er tunneller på S-banen.

Tastaturer: tja du kunne jo købe et dansk tastatur, næste gang du er i Danmark...

Baner og linier: vi er enige om forskellen på baner og linier. Problemet er, at du kobler de sydgående og nordgående baner sammen, som om for eksempel Køge Bugt-banen og Nordbanen (til Hillerød) var en lang bane. Men det er ikke tilfældet. Det er to forskellige baner foruden Boulevardbanen. Tilsvarende med de andre baner. Det er resultatet af en lang historisk udvikling og geografiske forhold:

Set fra København ligger købstæderne Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør i en halvkreds omkring byen. Disse byer har med tiden fået hver sin bane til/fra København. Men disse baner skulle naturligvis bindes sammen, så man ikke endte ligesom Paris og London med 8-10 forskellige endestationer i alle verdenshjørner. I første omgang gjorde man det i 1863-1864, hvor banerne fra Roskilde, Hillerød og Klampenborg sammen blev ført ind via Gyldenløvesgade til en ny banegård omtrent hvor nu Palads Teatret ligger. Senere kom så Frederikssundsbanen til. På File:Karte Kopenhagen MKL1888.jpg kan du se, hvordan det så ud dengang.

Men som du måske også kan fornemme, var det en upraktisk løsning. Der var for lidt plads, og på vej ud af byen krydsede banerne adskillige gader i niveau. En helt ny løsning var nødvendig. Resultatet blev Boulevardbanen og Hovedbanegården, hvortil de forskellige blev omlagt. Først Vestbanen og Frederikssundsbanen i 1911 ved Hovedbanegårdens indvielse. Og dernæst i 1917 Nordbanen og Klampenborgbanen i 1917 ved Boulevardbanens åbning. Hareskovbanen (dengang Slangerupbanen) endte derimod ude ved siden af Nørrebro Station og blev først koblet til de øvrige baner, da den blev S-bane i 1977. Køge Bugt-banen blev først indviet i 1972.

Men alt i alt seks forskellige baner som først med tiden er bundet sammen, som de er nu. De drives sammen ja, men det er først kommet med S-togene, og hovedsageligt fordi det er praktisk. De fleste passagerer stiger alligevel af og på i city. --Dannebrog Spy 21. apr 2009, 10:37 (CEST)

Allre först jeg var nesten klar med et svar det pludslig blev fjernet. Så jeg må pröve igen, og nu gemmer jeg for sikkerhedens skuld flere ganger. (Skrev 83.249.49.217 (diskussion • bidrag) 22. apr 2009, 10:39. Husk at signere dine indlæg.)

Till Pontus Eriksson: Du kan få tastatur med Æ og Ø som jag har (hvis du har Windows XP) Vælg "Tangentbord: svensk med samiska språk" och ta bort "Tangentbord: svenskt" i Kontrollpanelen-Nationella inställningar. Då får du Æ med AltGr-Ä och Ø med AltGr-Ö. Jag skrev en gång angående hur Wikipedia ska skriva danska/norska namn, att svenska journalister skriver alltid (de gör det!) Ä (eller AE) och Ö för danska/norska personnamn, såsom Pia Kjärsgård og Lars Lökke Rasmussen. Jag skrev att de gör det av lättja då de inte har Æ och Ø på tangentbordet. Nu har vi en som känner sig som dansk men ändå inte skriver Æ och Ø. För övrigt, varför debatterar ni innehållet i svensk Wikipedia här? Ordet pendeltåg finns ikke i denna artikel. Privat debatt kan göras på brugerdiskussion. Pontus Eriksson: logga in! Skaffa en dansk-svensk ordbok, då lär du dig skriva danska bättre! (Jag har en norsk-svensk för jag skriver på norska WP)--BIL 23. apr 2009, 22:30 (CEST)

.

til BIL.

Tack för tipset ang. tangentbordet. Annars är jag 100% autodidakt beträffande det fina danska språket. I skolan ingick dock ingen danskstavning, vilket jag tycker borde vara obligatoriskt i Skåne och Blekinge. Beträffande själva Wikipedia är jag nybörjare. Vilket inte skall missförstås för att inte veta vad jag skriver. Solen har förstås sina fläckar, vilket jag dock inte bara gäller mig. Jag vet inte vem som känner sig dansk men använder Ä och Ö ? Jag känner mig definitivt inte svensk. Jag betraktar mig som Skåning och stor vän av Danmark. En återförening som upphäver freden i Roskilde 1658 hade absolut fått mitt stöd. Betr. svenska/danska har jag funnit en grammatisk skillnad jag själv tycker är intressant. På danska använder man aldrig "dubbel artikel". Ex-Sv "Jag ser DEN blå bilEN" men -Dk: "Jeg såg DEN blå bil". Annars är detta samt räkneorden de enda grammatiska skillnaderna som jag lagt märke till. Finns det fler ? Detta är f.ö. första gången jag skulle haft behov av en SV-DK ordbok, jag behöver den knappast i andra sammanhang. Tala danska är inga problem, har till och med blivit misstrodd ang. den saken en gång! Har även bott i Tåstrup ett år (nästan) - men språket lärde jag mig långt innan ,genom TV och täta besök, min pappa arbetade t.ex. i Danmark i 30 år... Och det gick färjor från Landskrona till Tuborg varje timme. Ja, jag minns att min första världsuppfattning var att världen bestod av Sverige och Danmark. Till nyår 1969/70 åkte vi upp till släkt Västmanland (min mors syster gifte sig med en upplänning, som dock är helt OK), och jag trodde att det var ett helt annat, snöigt land, där folk tittade konstigt på mig (som var 5 år) när jag pratade. Dessutom kunde alla barnen där uppe stå på skidor, men jag fastnade i en snödriva och började gråta... Ang. Inloggning. Jag har loggat in, markerat att bli ihågkommen. Det funkade länge, men plötsligt gnälldes det om att jag skulle logga in !! Så jag loggade in igen. Och då kom klagomål om att jag hade två inloggningar !!! Jag antar det har med nån cookie att göra. Men jag ber om ursäkt, fast jag kan inte hjälpa att jag inte kan få bort den inloggningen som inte fungerar - har provat tips som inte funkade. Jag betraktar det därför numera som Wikipedias eget problem. De får väl stänga av mig om de tvunget vill, vilket skulle göra mig lite ledsen men life goes on... Uppriktig tacksamhet för din vilja att hjälpa mig, Tack BIL ! Og unskuld jeg skrev på svensk isted for dårlig dansk. Det hela började f.ö. med att jag bad om hjälp... Men Dannebrog Spy blev inte på "hjälphumör" trots att jag lade till fakta om antal stationer samt banlängd. Men framförallt ändrade jag artiklen om S-tåg på svenska Wikipedia, och där klagade samme person över förbättringarna. (t.ex från ungifär: "Men det är så konstigt [DK=merkeligt] för när man kommer in på stationerna finns där inga grindar och spärrvakter" M.a.o an resebeskrivning gjord av en ung stockholmare som förutsätter att de förhållande som gäller just i deras stad är normen för vad som är "normalt" ! Jag ändrade till unifär "S-tågen har ett öppet biljettsystem med kontrollanter, på samma sätt som vid S-bahn och U-bahn i Berlin och Hamburg." Rubriken "Köpenhamns pendeltåg" klarade jag dock ej av att ändra, och trotsatt jag uttryckligen bad Dannebrog Spy om hjälp, klagade han bara på en massa saker småsaker. T.ex menar jag at DSB har förbjudit folk att uppehålla sig på just S-tågsperronger utan att ha giltig biljett - det har åtminstone varit så, och gränslinjen är precis vid "kortklipparmaskinen". Då börjar han tala om prejudikatsdommar från Østre Landsret etc. Vilket jag tycker inte riktig passar in i en ingress, ja överhuvudtaget inte i en artikel om S-tåg /Vänliga hälsningar Pontus Eriksson (Skrev JPEriksson (diskussion • bidrag) 27. apr 2009, 00:39. Husk at signere dine indlæg.)

Temmelig sent svar men jeg orkede ikke rigtig længere dengang diskussionen var aktuel. Men for lige at forklare tingene som de vitterligt var/er:

Der var nogle fejl i den svenske artikel, som jeg påpegede. Jeg så ikke efter hvem, der havde begået hvilke fejl, da det jo var ligegyldigt for både mig og læserne. Nogle af fejlene havde Pontus Eriksson så åbenbart begået, da han ville rette, hvad en anden bruger havde skrevet. For mig at se på baggrund af, at han havde nogle erfaringer, som desværre bare i mellemtiden er blevet forældede. Undertegnede bor derimod i byen og har derfor et aktuelt kendskab til sagerne og kunne følgeligt også påpege de fejl, der var kommet ud af rettelserne. Men at Pontus Eriksson havde stået for nogle af fejlene anede jeg altså intet om. Så ingen grund til at blive ophidset der.

Adgang til perron uden billet: Pontus Eriksson, du ændrede selv det pågældende afsnit i den svenske artikel fra noget der var skrevet af en stockholmsk hjemmeføding til noget der var forældet for København. Jeg forklarede så, hvorfor det var forældet. Om man vil nævne om der er på baggrund af en retssag er så smag og behag. Dog vil jeg lige påpege, at jeg ikke skrev, at dommen lige var fra Østre Landsret. Læs venligst hvad andre faktisk skriver og ikke hvad du tror de gør.

Bede om hjælp: her er pointen, at Pontus Eriksson ville have støtte til at flytte den svenske artikel til et andet navn. Men jeg kender ikke de svenske normer og traditioner for navngivning og ville derfor ikke rodes i den diskussion. Noget jeg påpegede gentagne gange og ikke burde være så svært at forstå. Desværre havde Pontus Eriksson åbenbart stirret sig blind på det og betragtede følgelig alt andet som uvedkommende småting. Men den holdning til tingene er altså noget, andre hurtigt bliver temmelig trætte af. At der så yderligere blev inddraget en masse uvedkommende skånsk nationalisme gjorde absolut ikke sagen bedre.

Slutteligt: den svenske artikel blev 3. maj 2009 flyttet fra sv:Köpenhamns pendeltåg til sv:Köpenhamns S-tåg. --Dannebrog Spy 7. aug 2009, 15:35 (CEST)