Spring til indhold

Diskussion:Rationalisme

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Filosofi Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Guldalderen Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Guldalderen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af guldalder-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Modstillingen af rationalisme og empirisme forekommer at være temmelig søgt, og ideen om at man kan "tro" på rationalismen ligeså. --Palnatoke 20. apr 2005 kl. 10:14 (CEST)

Historisk set har denne første modstilling været særdeles vigtig - og egentlig også udbytterig. Klassiske filosofiske rationalister er fx Descartes, Leibniz og Spinoza. Af ligeså klassiske empirister kan fx nævnes Hume, Locke og Berkeley (de engelske empirister). Empiristerne inducere fra enkelterfaringer til generelle regler, mens rationalisterne forsøger at deducere viden fra helt ubetvivlige grundsætning (aksiomer). Sagen er, at fx Descartes tror på at han har fundet et helt afgørende sandt udsagn, nemlig at han selv nødvendigvis eksisterer. Herfra fortsætter han så til, over et Gudsbevis, at sikre sig hele verdens eksistens. Problemet er bare, at der er blevet rejst indvendinger mod alle led i hans argumentation fra filosofisk side af, selv mod hans grundargument. Aksiomet hos en rationalist er generelt hans/hendes akilleshæl, hvis dette kan debatteres, er hele projektet selvfølgelig problematiseret. Problemet for empiristen, er at induktion aldrig kan give dig 100% sikkerhed, men kun en sikkerhed gående mod 100% - den principielle forskel er filosofisk set enorm.
Udsagnet: at man kan "tro" på rationalismen, kan man som du påpeger anklage for at indikere en mangel på rationalisme, men problemet for rationalisem er jo netop at den aldrig - ikke på noget område er blevet bevist. Man troede (!) således på Descartes tid, at den euklidiske matematik med dens selvindlysende aksiomatiske net, netop var et eksempel på et fuldstændigt rationelt system, men sidenhen er alternative non-euklidiske geometrier kommet til, for slet ikke at tale om Gödels ufuldstændighedsteorem. --Anjoe 20. apr 2005 kl. 10:45 (CEST)


Erfaringen?

[rediger kildetekst]

Problemet med erfaringen er i denne sammenhæng, at denne aldrig kan give os en 100% sikkerhed for, at noget også er evigt sandt: ...

står der, men er det i grunden et problem med erfaringen? Er det i så fald ikke et problem med alle erkendelsesværktøjer? Ligger problemet ikke snarere i begrebet evigt sandt? --Palnatoke 26. apr 2005 kl. 12:24 (CEST)
Det er klart nok, at du ikke er epistemologisk rationalist Palnatoke (og det er jeg forresten heller ikke), men et rationalistisk bud på en evig sandhed, ville fx være, at enten regner det udenfor, eller også gør det ikke. Dette ved jeg fuldstændig uafhængig af enhver erfaring, mens det kræver at jeg trækker gardinerne fra for at jeg kan erfare at det faktisk ikke regner (i nabolaget, idag). Ligeledes hævdes det at 2+3=5 er fornuftssandhed; desuden påstår Kant (kritisk rationalist) at den moralske pligt intet har med erfaring at gøre, men kan bestemmes udelukkende på baggrund af fornuftsovervejelser. --Anjoe 26. apr 2005 kl. 13:11 (CEST)
Om det regner eller ej, er jo ikke nødvendigvis en enten-eller-ting, og tilsvarende hænger 2+3=5 på at "2", "+", "3", "=" og "5" har bestemte definitioner. I det hele taget er det problematisk med begrebet "evig sandhed", at det let kommer til at være synonymt med "definition". --Palnatoke 26. apr 2005 kl. 14:02 (CEST)