Diskussion:Racismeparagraffen

Diskussion om betegnelserne 'racediskrimination' og 'racismeparagraffen'

Hmm er det ikke noget vrøvl?

Racediskrimination er vel diskrimination pga. race, ellers hedder det vel religionsdiskrimination osv.. Malene 14. dec 2003 kl. 18:55 (CET)

Helt enig - diskrimination eller forskelsbehandling må vel være det overordnede begreb. Jone 14. dec 2003 kl. 19:50 (CET)Jon

Faktisk ikke! Man har jo det såkaldte danske racismeparagraf der forbyder diskrimination på basis af race, etnicitet og religion. Jeg kan dog godt forstå forvirringen, i det beskrivelsen bedre passer til racisme. Baggrunden er dog at 'race' oprindeligt var synonym med 'folk' og stammer fra den tid, før adoption mfl., at ens biologiske udseende var øjensynligt forbundet med hvad 'folk' men tilhørte. Jeg vil undersøge mulighederne for en bedre formulering....
Fedor 14. dec 2003 kl. 20:46 (CET)

Faktisk jo: 'racismeparagraffen' er kun en populær betegnelse - ikke selve lovteksten: Jone 14. dec 2003 kl. 20:57 (CET)Jon

Racismeparagraffen

PARAGRAF

Lovbekendtgørelse nr 648 af 12/8/1997

Straffeloven

Kapitel 27: Freds- og ærekrænkelser

§ 266b

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

Uanset hvad kaldes det racismeparagraffen, og når man diskriminerer f.eks. jøder eller muslimer, så er man jo trods alt racist! Men selve ordet 'racediskrimination' er lidt uheldigt i forhold til 'racisme', som klart omfatter mere end alene biologiske race. Jeg vil derfor foreslå at begrebene kobles sammen under racisme, da sidstnævnte bruges mere hyppigt på nettet (18,700 mod 2,360).
Fedor 14. dec 2003 kl. 21:54 (CET)

Det ovenstående er noget vrøvl, da der ikke findes en jødisk race og muslimer er vedrørende en religion. Jone 14. dec 2003 kl. 22:46 (CET)Jon

Hej Jone Øhm jeg tror nok det netop er Fedors pointe, altså at racisme også omfatter diskrimination af f.eks. jøder og muslimer. For min skyld kan vi godt koble begreberne sammen i en artikel, der hedder racisme. Mvh Malene 14. dec 2003 kl. 23:13 (CET)

Jeg kan godt se hvad han mener, men racisme indbefatter logisk IKKE diskrimination af dem han nævner. Det kan godt være at man af uvidenhed gør det, med det gør det vel ikke mere rigtigt.Det var jo det der var nazismens bedrag: at bilde folk ind at der findes en jødisk race - hvad der ikke gør.

Jeg mener diskrimination er den rigtige og logiske vej at gå. MVH Jone 14. dec 2003 kl. 23:21 (CET)Jon

PS: man er antisemit eller anti-israelsk hvis man diskriminerer jøder man er racist hvis man diskriminerer sorte, hvide, røde, eskimoer eller pygmæer.

Kan godt se din pointe, Well der går ingen skår af mig hvis vi opbygger artiklerne på den måde, så længe der, som nu, er henvisninger mellem de forskellige slags diskrimination :-) Mvh Malene 14. dec 2003 kl. 23:26 (CET)

Undskyld mig, Jone, men jeg synes at din holdning er mere negativ end din indsigt i emnet tillader. Bare fordi du har en anden opfattelse, behøver det andre mener ikke automatisk være noget vrøvl. Vi kan godt diskutere tingene i en mere venlig tone!

Det er nu temmelig normalt at bruge ordet 'racist' til at omfatte folk der håner muslimer eller folk af anden religion. Hvordan ville du eller kalde det? Religionisme?! Det er jo ikke et ord der findes og ordet 'religionsdiskrimination' giver kun 7(!) sider i Google. Racisme i det brede forstand er så en udmærket generel betegnelse for begrebet, i det 'race' ikke nødvendigvis alene behøver at betyde 'biologisk race'. Det er faktisk, og har altid været, et ret vagt begreb. Det er i hvert fald ikke på grund af uvidenhed at folk bruger begrebet i bred forstand; de har bare en anden opfattelse end du har. Jeg vil dog præcisere i artiklen at der findes en bred og en snæver opfattelse af begrebet. Det er vel det mest objektive.
Fedor 15. dec 2003 kl. 08:19 (CET)

Jeg vil for øvrigt foreslå at 'redirecte' racediskrimination til racisme]], da det klart er det mere almindeligt udtryk ifølge Google. Racediskrimination behandles allerede to steder alligevel: diskrimination og racisme.
Fedor 15. dec 2003 kl. 08:23 (CET)

Jeg undskylder hvis min bemærkning er blevet negativt opfattet, men det er almindeligt kendt og skrevet mange steder gennem tiden, at fx den nazistiske racelære, om at jøderne er en race, er noget: citat 'forvrøvlet sludder'. Det beror på, at ikke alene nazisterne men flere andre forveksler folkeslag med race, hvilket ikke er rigtigt, deraf min kommentar. Angående religion har man i mange år anvendt ordet 'religionsforfølgelse', hvad der må sidestilles med 'religionsdiskrimination. Bøsser og lesbiske vil sikker gerne have sig frabedt at blive benævnt med racediskrimination, da de findes indenfor alle racer, de bruger vistnok selv ordet 'homofobi'. MVH Jone 15. dec 2003 kl. 08:52 (CET)Jon

Race versus folkeslag

Godt at vi kan føre en god diskussion! :-) Du skriver at begrebet 'folkeslag' fejlagtigt altid har været lig med 'race' og at dette faktisk er blevet groft udnyttet af nazisterne. Jeg siger at, uanset hvad nazisterne har gjort, så er det nu netop fordi race traditionelt altid har været bundet sammen met folkeslag, der gør at det i princippet ikke er ukorrekt. Kun når man definierer race snævert som biologisk race (som godt nok er mest almindeligt i disse dage] bliver det ukorrekt. Udover det kommer hånelse på basis af race eller religion i praksis ned på det samme, da det grundlæggende handler om folk der er anderledes af en eller anden grund. Religionsforfølgelse dækker endvidere ikke begrebet, da man godt kan håne og forskelsbehandle muslimer, katolikker osv. uden at forfølge dem.
Fedor 15. dec 2003 kl. 09:22 (CET)

Race har ikke altid været forbundet med folkeslag, det opstod i 1800-tallet. I middelalderen f.ex. diskriminerede man ikke sorte o.l. Diskriminitaion pga race er pga udseende, mens religion er pga. tanker/tro. Hvordan håner og forskelbehandler man dem, uden at de føler sig forfulgt? Tro=religion er direkte nævnt i lovparagraffen. MVH Jone 15. dec 2003 kl. 10:45 (CET)Jon

Ej, nu mener jeg altså at, når der er tale om 'forfølgelse' af folk af bestemt tro, at de bliver arresteret eller på anden måde begrænset i deres frihed og i værste fald drabt. Sammenlignet med det er forhånelse og forskelsbehandling relativ harmløs. Og som jeg sagde: i praksis kommer religions- og racediskriminering ned på det samme. Muslimerne er som regel folk med en bestemt (sydvestasiatisk) udseende. Pæredanske muslimer kommer som regel ikke diskriminering til dels. 'Muslim' er for mange folk en samlebetegnelse for 'de der mørklodede typer'.
Fedor 15. dec 2003 kl. 12:26 (CET)

Det kommer vel an på om de pæredanske går med tørklæde eller ej :-) Hvor passer nationale oprindelse eller seksuelle orientering ind i din definition, de mangler på racisme men indgår i racismeparagraffen?? Forhånelse og forskelsbehandling er så harmløst at det kan give op til 2 års fængsel. Jone 15. dec 2003 kl. 13:03 (CET)Jon

FN's definition

FN's definition af menneskerettighederne: artikel 2:

[1]

Article 2 Everyone is entitled to all the rights and freedoms set forth in this Declaration, without distinction of any kind, such as race, colour, sex, language, religion, political or other opinion, national or social origin, property, birth or other status.

samme på dansk: (min fremhævelse) Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.

race er kun et delproblem af diskrimination.

Jone 15. dec 2003 kl. 13:15 (CET)Jon

Jeg kan godt se pointen at men skal se race separat fra religion i diskriminationsspørgsmål. Alligevel bliver det hele tit blandet sammen med hinanden (dvs. race, etnicitet og religion). Lad mig lige prøve noget andet...
Fedor 15. dec 2003 kl. 13:32 (CET)

Det kan vi blive helt enige i :-)) Jone 15. dec 2003 kl. 13:35 (CET)Jon

Jo, men jeg mente nu egentlig at ihvertfald race og enticitet ikke kan ses løst fra hinanden. Fedor 15. dec 2003 kl. 17:48 (CET)

På det tyske wikipedia fandt jeg noget meget interessant. Jeg har ikke tid mere til at undersøge det nærmere i dag, men læs følgende:

(citat) In der politischen Diskussion gängig und international anerkannt ist z. B. die UNO-Definition laut International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination. Adopted and opened for signature and ratification by General Assembly resolution 2106 (XX) of 21 December 1965 entry into force 4 January 1969, in accordance with Article 19.

Dort heißt es im Part I Article I (1):

In dieser Übereinkunft umfasst der Begriff 'Rassendiskriminierung' jede Unterscheidung, jeden Ausschluss, jede Einschränkung oder Bevorzugung auf Grund von Rasse, Farbe, Abstammung, nationaler oder ethnischer Herkunft mit dem Ziel oder der Folge, die Anerkennung, den Genuss oder die Ausübung der Menschenrechte und Grundfreiheiten auf gleicher Grundlage im politischen, wirtschaftlichen, sozialen, kulturellen oder jedem anderen Bereich des öffentlichen Lebens aufzuheben oder zu behindern.

(citat slut)

Det ser ud til at FN mener noget andet alligevel! :-) Fedor 15. dec 2003 kl. 13:53 (CET)

Måske men ikke i 1981:

Similarly, the Declaration on the Elimination of All Forms of Intolerance and of Discrimination Based on Religion or Belief, proclaimed by the General Assembly in 1981 (resolution 36/55); clearly defines the nature and scope of the principles of non discrimination and equality before the law and the right to freedom of thought, conscience, religion and belief contained in the Universal Declaration and the International Covenants.

OK, jeg fandt en side fra FN om The International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination. Læg mærke til titlen der indeholder Racial Discrimination!

citat: ...everyone is entitled to all the rights and freedoms set out therein, without distinction of any kind, in particular as to race, colour or national origin...

Det forsætter gennem hele teksten at nævne race i takt med etnisk eller national oprindelse.

Jeg vil indrømme at koblingen af racisme til religion er noget tyndt, men folkeslaget er klart indbegrebet, som denne konvention klart understreger. Når man forhåner kinesere så er man racist. Du har selv også nævnt eskimoer i din række 'racer' der er relevante for racisme, men eskimoer er nu netop ikke en race, de er gule (mongolide), men en etnisk gruppe. Så du ser du har selv bekræftet min pointe. :-) Fedor 15. dec 2003 kl. 21:27 (CET)

Eksisterer der overhovedet racer?? + definition

Et problem, der opstår med begrebet racisme, er vel, at der slet ikke eksisterer nogen racer, kun arter, hvor mennesket er én af mange. Selve racebegrebet er jo netop opfundet af racister, der brugte denne opdeling af mennesker, til at retfærdiggøre deres forskelsbehandling af mennesker. En definition af racisme må derfor tage fat i den faktiske forskelsbehandling af mennesker - og i sin definition ikke begrænses af om nogle mener, at kun race hænger sammen med racisme. Men racisme er naturligvis ikke hvilken som helst forskelsbehandling. Nogle forskelsbehandles fordi de er homoseksuelle, andre fordi de er kvinder.

En måde at nå frem til en definition på racisme kunne derfor være, ikke at definere den racediskrimineredes væsen, men dens modsætning, hvis I ved hvad jeg mener: I Danmark må den racediskrimineredes modsætning siges at være den etniske dansker (i racistens verdensbillede). Den etniske danskers væsen er, at han/hun er lys i huden, fordi han/hun er fra Nordeuropa; han/hun er evangelisk-luthersk af tro, fordi vi har en folkekirke i DK; desuden tilhører han/hun det danske folkeslag, fordi slægten stammer fra DK.

Dette er grunden til, at man inkluderer mere end race i definitionen af racisme (og faktisk burde udelade race). For at lave en historisk sammenligning: En vigtig del af den nazistiske ideologi som Hitler stod bag var racismen. Hitlers baggrund for racismen var ikke så meget hudfarve, det var mere præcist, at han mente at der eksisterede et germansk folkefællesskab. Denne folkesjæl definerede han, og folk udenfor denne diskrimineredes eller udryddedes. Racisme beskriver denne ideologi, derfor har racisme heller ikke noget med hudfarve at gøre nødvendigvis, men har noget at gøre med forskelbehandlingen mellem dem der hører under folkefællesskabet og dem der ikke gør.

Derfor bør racisme efter min mening være al diskrimination og forskelsbehandling på baggrund af hudfarve, nationalitet, religion eller etnicitet - stort set som FNs fortolkning.

Hermed løber man godt nok ind i et problem, fordi så kan homofobi/heterosexisme også kaldes racisme, hvis man erklærer, at homoseksuelle ikke hører ind under folkefællesskabet. Hvorved racisme bliver en slags paraply for de andre. Dette må man dog bære over med. Grunden til at det er praktisk at have begreber som homofobi/heterosexisme er, at det homoseksuelle individ praktisk talt passer på beskrivelsen af fx den individuelle, etniske dansker, hvorfor homofobi/heterosexisme ikke nødvendigvis er en del af en racistisk ideologi eller politik. -- Randale 31. jul 2005 kl. 01:30 (CEST)

--> At påstå at der ikke eksistere racer, er cirka lige så virkelighedsfjernt som Rosenbergs fantasier om samme emne. -- K.M.

Så rykkes der med "troværdige kilder"

Rmir2 har indsat "en troværdig kilde" til påstanden om at Eman al-Nafjan skulle have udtalt til Politiken d. 13. februar 2013: "Det her er blot et eksempel på en type af sager, der forekommer hele tiden i Saudi- Arabien". Imidlertid fremgår det her at politiken overhovedet ikke omtalte Eman al-Nafjan den dag. Den eneste dag Eman al-Nafjan har været omtalt i Politiken er den 27. november 2012, en artikel der handler om smser til Saudiske mænd.

Imidlertid har samme påstand om Politikens indhold været bragt til torvs af Trykkefrihedsselskabet i deres netorgan Sappho under overskriften Et aktuelt eksempel på Politikens dobbeltmoral den 20. juni, som så bliver citeret af Rmir2 her på wikipedia den 25. juni med teksten sprogret. Jeg anser ikke indsættelse af denne kilde som "sprogret" ligesom jeg ikke anser Trykkefrihedsselskabet for en "troværdig kilde" når det angår dets formand Lars Hedegård. Jeg fjerner derfor citatet af Eman al-Nafjan til Rmir2 kan præstere en anden kilde end Trykkefrihedsselskabet. mvh Per (PerV) (diskussion) 7. aug 2013, 03:13 (CEST)

Blot til orientering: jeg indsatte den kilde til citatet, som manglede tidligere. Jeg har i og for sig ikke taget stilling til kilden. Dog vil jeg mene, at det er yderst betænkeligt, hvis vi begynder at opdele kilder i mere eller mindre troværdige. Det smager af politisk censur. Uden at ville blande mig yderligere i diskussionen om det omtalte citat, vil jeg mene, at hvis der er kilde til det, så vil det også kunne bruges. Det er IKKE PerV, der skal afgøre, om Trykkefrihedsselskabet eller Politiken er troværdige kilder eller ej. venlig hilsenRmir2 (diskussion) 7. aug 2013, 06:17 (CEST)

PS: Noget andet er, om citatet hører hjemme i artiklen. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 7. aug 2013, 06:40 (CEST)

Hvis det er faktuelt forkert, at Politiken har bragt påstanden, kan Politiken i sagens natur ikke være kilden. Jeg har nu fjernet citatet helt. --Palnatoke (diskussion) 7. aug 2013, 06:45 (CEST)

Jeg påpegede, at Politiken ikke har bragt et citat af Eman al-Nafjan. Der er vel ingen tvivl om, at et medie, der udgives af Lars Hedegårds forening ikke kan være en kilde til frifindelse af ham, specielt når citatet er mere end tvivlsomt. Jeg synes det er fair, at forvente, at kilder, der indsættes, undersøges før de sættes ind. Det er vel naturligt at undersøge om artiklen virkeligt findes når et involveret medie bringer den til torvs. Og hvis vi indsætteer kilder til f.eks. Politiken, bør man vel have fundet citatet der, ikke hentet det på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside.

Der er ingen tvivl om at dette er politisk, men det er vel ikke mig der udfører politisk censur, der i mod er det Trykkefrihedsselskabet, der laver politisk citatfusk.

I øvrigt forstår jeg ikke at fjernelse af et krav om kilde kan beskrives som "sprogret", det må vel som minimum beskrives som "indsat kilde" eller "ex {{km}}". Den anden beskrivelse lugter af fusk for mig. mvh Per (PerV) (diskussion) 7. aug 2013, 09:29 (CEST)

Politiken.dk's arkiv dækker vel kun netavisen? Papiraviser har undertiden ting med, som ikke bliver lagt på nettet. Hvad redigeringsbeskrivelser angår, så er det oplagt at man skal beskrive så godt som muligt, selv om det undertiden smutter. --Palnatoke (diskussion) 7. aug 2013, 09:38 (CEST)

Du har muligvis ret Palnatoke, men under alle omstændigheder, kan vi vel ikke citere en kilde, vi ikke selv har konstateret er korrekt, når påstanden kommer fra en involveret part. Jeg vil undersøge om det forholder sig som du siger med Politiken.dk. Hvis det forholder sig sådan som du antyder, må vi jo bare finde artiklen i den trykte udgave af Politiken. Derfor indsatte jeg også blot  om citatet, til det er ordentligt undersøgt.

Fjernet udokumenteret påstand

Jeg har lige fjernet en delsætning om at Søren Krarup "har hævdet, at også SF's stifter (tidligere kommunist) Aksel Larsen var modstander" (af racismeparagraffen). At Søren Krarup har hævdet det, er muligvis sandt (artiklen er ikke offentligt tilgængelig, så jeg kan ikke tjekke det), men den centrale insinuerede påstand i sætningen er ikke dokumenteret, og Søren Krarup kan ikke just siges at være en troværdig kilde. Derfor finder jeg det ikke relevant at medtage hvad han måtte hævde, medmindre det han hævder kan dokumenteres. --Jhertel (diskussion) 24. sep 2016, 00:21 (CEST)

Hvorfor skulle Søren Krarup ikke være en troværdig kilde til om Aksel Larsen har besøgt ham på præstegården i 1970 i anledning af Krarups kronik om § 266 b? Det ville da være noget underligt noget at finde på! Der er ikke nogen grund til at tro han lyver og det stemmer fint med at SF var imod lovændringen. Artiklen kan i øvrigt læses på Archive.org: "Jeg må dog i sandhedens navn tilføje, at der var enkelte, der gjorde det. I samme måned, som kronikkerne havde været i Berlingske Tidende, fik jeg i Seem præstegård besøg af Aksel Larsen, der havde holdt foredrag om EF i Øster Vedsted, og han havde over for sine værter ytret ønske om at komme til at tale med den unge præst i det nærliggende Seem Sogn, som han netop havde læst i Berlingske. Vi havde ham til frokost, et spændende besøg, og han erklærede sig ganske enig med mig i min kritik af det fremsatte lovforslag og mente, at det ikke ville blive vedtaget, idet hans eget partis ordfører, Poul Dam, havde været meget kritisk i Folketinget." TorbenTT (diskussion) 24. sep 2016, 02:46 (CEST)

"Hvorfor skulle Søren Krarup ikke være en troværdig kilde til om Aksel Larsen har besøgt ham på præstegården i 1970 i anledning af Krarups kronik om § 266 b?" 1) Det var ikke det, jeg skrev, og det var ikke den påstand, jeg fjernede fra artiklen. 2) Jeg havde, som skrevet, ikke adgang til artiklen, da den i referencens form ikke er offentligt tilgængelig, så hele delen med besøget på præstegården var ikke tilgængelig. Men tak for linket til arkivversionen; vi bør tilføje det link til referencen, så vi har en offentlig reference.

Påstanden i Wikipedia-artiklen var, at "Aksel Larsen var modstander". Hvis man læser Krarups kronik, så påstår den faktisk ikke, ifølge Krarups egen beretning, at Aksel Larsen var modstander: Den påstår kun, at Aksel "erklærede sig ganske enig med mig i min kritik". At være enig i en kritik af noget betyder ikke nødvendigvis at man samlet set er imod det. Der er nok en vis sandsynlighed for det, men det er ikke det samme. Og vi skal holde os til fakta her på Wikipedia.

Angående Krarup som troværdig kilde: Krarup er dybt involveret i diskussioner om racismeparagraffen; han er en af de største modstandere af den, og selve kronikken er et direkte angreb på den. Han er dermed alt for tæt på og har alt for mange følelser involveret til at være en troværdig kilde til fakta, der relaterer sig til racismeparagraffen. Det kan godt være, at Krarup siger visse ting, der faktuelt er sande, men uanset hvor faktuelt sande de er, kan han ikke bruges som kilde til dem. Det er bestemt en mulighed, at Aksel Larsen var imod racismeparagraffen i den daværende formulering, men den påstand kræver uafhængige, troværdige kilder. Lige som Aksel Larsen heller ikke ville være en troværdig kilde til, hvad Krarup måtte mene om dette eller hint.

Så ikke alene var kronikken fejlciteret her på Wikipedia, men selve den oprindelige påstand (at Larsen skulle have været helt enig kritikken) kræver en troværdig, uafhængig kilde, da emnet er for tæt på Krarups følelser til at gøre ham troværdig. Det er simpelthen for nemt for Krarups hjerne lige at bøje det en smule, eller simpelthen at have misforstået det, selv helt ubevidst for ham, især fordi han har så mange følelser involveret.

"Der er ikke nogen grund til at tro han lyver": Husk at man godt kan sige noget usandt uden nødvendigvis at lyve. Løgn betyder, at man selv er bevidst om, at det er usandt. Men vi mennesker har jo den noget besynderlige evne, at vi kan tro fuldt og fast på alverdens ting, som er milevidt fra sandheden. Og så længe vi siger ærligt, hvad vi tror, så lyver vi ikke – heller ikke selvom det, vi tror, faktisk er usandt. --Jhertel (diskussion) 24. sep 2016, 12:45 (CEST)

Tvivlsom påstand

@Gamren: Bruger:Gamren indsatte tidligere i dag et afsnit om Rasmus Paludans racismedom, og et af underafsnittene indledes med sætningen: “Paludans dom er et eksempel på, at sande udsagn godt kan være dækket af §266b.” Jeg er med på, at der efterfølgende bliver argumenteret for sætningens korrekthed, dels ved anvendelse af en professor, dels via Paludan selv. Jeg er dog meget lidt glad for den konstaterende og udebaterbare facon, som sætningen illustrer, når det er et særdeles kontroversielt emne. --Morten1997 (diskussion) 22. jul 2019, 21:27 (CEST)

@Morten1997: Hm, kan du uddybe hvad jeg har udtrykt på en konstaterende og udebaterbar facon? Er det det forhold, at §266b ikke forholder sig til sandhedsværdien af Paludans udtalelse, eller er det fordi du læser det jeg har skrevet som en bekræftelse af samme sandhedsværdi (altså, af den såkaldte "kobling mellem afrikanere og lav intelligens")? Fordi det sidste var ikke min mening, og er ikke relevant på en artikel om et juridisk emne. Ville en af følgende versioner fjerne problemet: "Paludans dom er et eksempel på, at §266b også finder anvendelse på faktuelle påstande, deres sandhedsværdi uagtet" eller "Paludans dom er et eksempel på, at §266b ikke forholder sig til sandhedsværdien af den udtalelse, der gav anledning til anklage"? (Er der et transitivt verbum der betyder "at anklage ngn for at have været ansvarlig for OBJEKT"?)__Gamren (diskussion) 22. jul 2019, 22:54 (CEST)

Ja, det var nemlig koblingen mellem påstanden og ‘sandheden’, jeg fandt speciel, dvs. en form for beskæftigelse på udsagnet. Jeg synes, at begge versioner fint kan gå an, så tak for hjælpen. mvh --Morten1997 (diskussion) 23. jul 2019, 00:02 (CEST)

No problem, godt vi fik det afklaret. Du vælger bare den formulering du bedst kan lide.__Gamren (diskussion) 23. jul 2019, 00:06 (CEST)

Jeg har fjernet påstand om sandhed, da den angiver at RP's påstand var sand. Det er mig bekendt ikke tilfældet, og den smule videnskab der er lavet på området, skulle være bredt kritiseret som dårlig videnskab. mvh Tøndemageren (diskussion) 23. jul 2019, 10:05 (CEST)

@Tøndemageren: Jeg er ked af, at du fjernede sætningen i stedet for at omskrive den (f.eks. med en af mine forslag ovenfor). Sætningen dannede kontekst for Greve-citatet og forklarede, på hvilken måde det relaterede til sagen. Med din version bliver citatet blot smidt i hovedet på læseren.__Gamren (diskussion) 23. jul 2019, 14:49 (CEST)

Så tænker jeg det er bedre at droppe hele citatet. mvh Tøndemageren (diskussion) 23. jul 2019, 14:53 (CEST)

Jeg er enig med Tøndemageren her. Forklaring af at et udsagns sandhedsværdi ikke er afgørende, hører ikke hjemme under de konkrete sager og domme, men i de generelle afsnit for at undgå misforståelser. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 23. jul 2019, 15:03 (CEST)

@Dipsacus fullonum: Hvis du kan finde et bedre sted at inkorperere citatet, så vær velkommen. Du har ret i, at den egenskab af lovens anvendelse kan redegøres for i en mere generel kontekst, men det er samtidig relevant at pointere, i hvilke sager egenskaben har haft betydning for retssagen. P.S. Hvilke "misforståelser" er det, du er bekymret for?__Gamren (diskussion) 23. jul 2019, 15:47 (CEST)

Jeg har flyttet teksten. Den type misforståelse jeg er bekymret for, er at nogen måske kunne tro at der stod at Paludans udtalelser var sande. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 23. jul 2019, 22:00 (CEST)

Jeg er tilfreds med den nuværende version. At den gennemsnitlige sydafrikaner (og afrikaner syd for Sahara generelt) har meget lav IQ lader dog ikke til at være kontroversielt (kun at dette skulle være overvejende genetisk betinget), og jeg har derfor svært ved at forstå bekymringen over sætningen som andet end ideologisk.__Gamren (diskussion) 24. jul 2019, 12:59 (CEST)

Det er meget kontroversielt og på ingen måde i orden at skrive. En påstand som den, skal bakkes op med endog meget troværdige kilder, ellers er den i høj grad racistisk. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. jul 2019, 13:32 (CEST)

Hvis du kan finde bare én god kilde der modsiger det, så vil jeg da opfordre dig til at tilføje den til en:Race and intelligence#Group differences eller en:Nations and intelligence. Din anklage om racisme påvirker mig ikke, så du kan spare dig selv besværet.__Gamren (diskussion) 24. jul 2019, 19:53 (CEST)

Kilder:

why genetic IQ differences between races are unlikely

James Watson, comments on DNA

--Brown (diskussion) 24. jul 2019, 20:05 (CEST)

Bruger:Gamren Hvis du kan finde bare én troværdig kilde, der siger at heste ikke kan flyve, vil jeg opfordre til at påføre den på indlægget om Pegasus. --Krabat (diskussion) 24. jul 2019, 20:51 (CEST)

┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘ @Gamren: Det handler ikke om du påvirkes eller ej. Det handler om, at ekstremt kontroversielle (herunder potentielt racistiske) påstande SKAL bakkes op af troværdige kilder - jo mere kontroversiel, jo mere troværdig kilde. I dit tilfælde er påstanden endog meget racistisk som udgangspunkt, og du skal derfor kunne fremvise meget troværdige kilder der bakker påstanden op. Hvis du ikke kan finde en (meget gerne flere) troværdig(e) kilder, så skal påstanden ikke nævnes i artiklen. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. jul 2019, 21:26 (CEST)