Diskussion:Participium
Particip-form er det ikke det samme som bestemt form?John Peters 25. okt 2008, 13:55 (CEST)
Nej, bestemt form er den form af substantiverne, der har bøjningsendelse -en -et på dansk (hesten, skabet), på andre sprog står med bestemt artikel (engelsk: the horse, tysk: das Pferd, etc.) - På latin og visse andre sprog har man ikke bestemt form, så latinsk femina betyder flere ting: kvinde, en kvinde, kvinden. --Hans Christophersen 26. apr 2011, 10:08 (CEST)
Unøjagtigheder og forkerte oplysninger
[rediger kildetekst]Der er adskillige unøjagtigheder i denne artikel:
1. En præsens participium bruges ikke kun som et attributivt adjektiv. Det bruges også som et frit prædikativ "Hun kom grædende ind ad døren".
Denne form kan sagtens bruges transitivt, -både som subjektsprædikativ og objektsprædikativ. Der er intet dårligt sprog i "Han gik syngende en sang". Det er ganske normalt dansk, lige som f.eks. "Han brasede ind ad døren, mumlende nogle uforståelige ord" eller "Jeg fandt Peter i køkkenet, læsende avisen".
2. Det giver ingen mening at skrive at participium bruges til at "omskrive"(?) perfektum (med), men nok til at danne sammensatte tider med.Kategori:Grammatik
3. " " " " " " at den engelske ing-form "bruges som subjekt i en sætning". Det er også absurd at skrive at "Det (participiet) bruges med verbet to be til at omskrive(?) imperfektiv. Imperfektiv er et aspekt, ikke en verbalform. Der tænkes formodentlig på den såkaldte udvidede tid, men denne dannes ikke med præsens participium, men med den substantiviske form der hedder gerundium. Dette ses bl.a. når den er styrelse for en præposition.
4. Hvad der menes med at konstruktioner som "having written the letter, he went home" er ved at trænge ind i dansk, er uforståeligt. Hvis der menes "efter at have skrevet brevet gik han hjem", må man sige at er det en udmærket og helt normal dansk sætning, som ingen regner for "ikke for god stil".
En formulering som "havende skrevet brevet gik han hjem" er nok ikke ved at trænge ind i dansk. --87.72.90.205 20. apr 2014, 19:47 (CEST)