Diskussion:Naturressourcer (uddannelse)
Udseende
Sletningsforslag: Naturressourcer (uddannelse)
[redigér]
Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Naturressourcer (uddannelse) er en uddannelse på Københavns Universitet. Den er oprettet af en IP-bruger. Vi har rigtigt mange artikler om forskellige uddannelser foskellige steder i landet. Fælles for dem er det dog, mange af dem ofte skifter navn, opbygning osv. Det kan være et stort arbejde at holde opdateret hele tiden. Derudover mener jeg, at det er mere relevant at beskrive de stillinger, som man kan besidde efter endt uddannelse. Heri kan man beskrives, hvilken uddannelse der er relevant. Uddannelsen kan i aritklerne om de enkelte uddannelsesinstitutioner. Toxophilus (diskussion) 1. sep 2020, 11:03 (CEST)
- Slet - vi skal ikke have artikler om alle typer uddannelser. Den er ikke stor eller relevant nok til en selvstændig artikel, men kan nævnes i aritklen om KU eller fakultetet. Toxophilus (diskussion) 1. sep 2020, 11:03 (CEST)
- Slet - Det r lidt pudsigt, at artiklen ikke angiver, hvilket institut under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, der udbyder uddannelsen. Er der nogen, der kan afklare det, kan det i artiklen om instituttet nævnes, at instituttet aktuelt udbyder denne bacheloruddannelse. Det er dog lidt pudsigt, at der mangler en del artikler om de enkelte institutter, så artiklen Naturressourcer (uddannelse) kan formentlig ikke en gang viderestilles til instituttet, som uddannelsen hører under. Jeg mener ikke, at der skal viderestilles til fakuteltet. --Pugilist (diskussion) 1. sep 2020, 11:58 (CEST)
- Kommentar Institutterne udbyder kurser, ikke uddannelser. Uddannelsen er givetvis sammensat af kurser fra forskellige institutter. --Madglad (diskussion) 1. sep 2020, 16:27 (CEST)
- Behold - Uddannelsen havde 99 optagne studerende i år og et lignende antal de foregående år. Dermed er det en i hvert fald mellemstor dansk universitetsuddannelse, og den slags har efter min mening almen interesse, så jeg forstår ikke helt argumenterne for, at artiklen opfattes som uønsket på dawp. Såvel uddannelser som sådan som de stillinger, der følger bagefter, vil være relevante at læse om hver for sig i forskellige sammenhænge, og det virker rimeligt, at en encyklopædi har artikler om begge - som man f.eks. både har artiklen økonom og artiklen cand.polit. Artikler om uddannelser kan selvfølgelig være besværlige at holde opdateret, men herved adskiller de sig ikke fra rigtig mange andre artikler, vi har om diverse levende personer - fodboldspillere, erhvervsfolk, kunstnere, politikere osv. - og virksomheder og institutioner, som typisk også ofte har forældede eller i hvert fald manglende oplysninger. Det opfatter jeg som et grundvilkår, sålænge dawp ikke har flere aktive brugere, end tilfældet er, og jeg synes ikke, at det er en rationel strategi at begynde at slette antallet af i øvrigt relevante artikler for at undgå opdateringsarbejde. Økonom (diskussion) 2. sep 2020, 16:12 (CEST)
- Behold - Enig med bruger:Økonom; Undres til stadighed over den energi der bruges på at gøre alment indhold uønsket. - Nico (diskussion) 2. sep 2020, 16:54 (CEST)
- Slet. Formuleringerne i artiklen ligger så tæt op ad formuleringerne, der gives i Københans Universitets information til potentielt kommende studerende, at det er sandsynligt at begge tekster er forfattet af samme person. I lighed med en lignende artikel, der også er under sletningsbehandling, er artiklen også lagt op tre måneder før ansøgningsfristen. Der er ingen grund til at Københavns universitet replikerer deres studieinformation til Wikipedia. Wikipedia er til encyklopædiske artikler, ikke til reklamer for kommende uddannelserpakker. Kombinationsuddannelser kommer og går som vindene blæser. Der er tidligere spurgt om, hvorfor det ikke fremgår hvilket institut, uddannelsen hører under, og det gør den jo netop ikke fordi det er en kombinationsuddannelse sammenstykket af forskellige fag. Det er fagene, der er universitets grundpiller, fagpakkerne varierer efter hvad, der for tiden af forskellige årsager er interessant. --Madglad (diskussion) 2. sep 2020, 18:32 (CEST)
Konklusion: |