Diskussion:Natbus
Sletningsforslag: Natbus
Ordbogsopslaget Natbus bør slettes. Teksten er:
En natbus er en bybus, som kører om natten. Som oftest begynder natbusserne at køre kl. 00:00 og slutter kl. 06:00. ((Kilde mangler))
Første sætning er et intetsigende ordbogsopslag. Anden sætning er ikke kildebelagt og ikke korrekt i Danmarks vigtigste natbusby København.
- Slet --Madglad (diskussion) 23. apr 2016, 02:29 (CEST)
Slet Ja, der er jo Natbusser i København. Evt. kan den redirigere dertil. --Honymand (diskussion) 23. apr 2016, 08:20 (CEST)- Efter seneste ændringer så Behold--Honymand (diskussion) 25. apr 2016, 20:58 (CEST)
- Slet - Enig i sletningen, da der ikke er, og efter min mening ikke kan blive, en encyklopædisk artikel ud af emnet. Ved dog ikke, om det er en god idet med nævnte omdirigering, da andre byer jo også har natbusdrift. Hvis vi havde en artikel om busdrift, kunne man måske skrive lidt om de særlige forhold om rutekørsel om natten og henvise dertil. Måske til bybus som alternativ. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 23. apr 2016, 08:33 (CEST)
- Kommentar/ Behold (redigeringskonflikt)- der er også natbusser i andre byer/områder end Kbh. (feks. Midttrafik, Fynbus, Nordjyllands Trafikselskab...) så det vil ikke være korrekt at redirekte dertil. Artiklen bør udbygges. - Nico (diskussion) 23. apr 2016, 08:39 (CEST)
- Kommentar Behold ordbogsopslaget for at undgå at nogen opretter en omdirigering til en bestemt artikel? En temmelig underlig begrundelse. Men jeg er da enig i at der ikke skal være sådan en omdirigering. Og omdirigeringen Ekspresbus -> E-bus burde, nævnt i forbifarten, også fjernes. --Madglad (diskussion) 23. apr 2016, 09:19 (CEST)
- Behold - fuldstændig enig med Nico. Brug tiden på udbyggelse end snakke om sletning. --Royal Export 23. apr 2016, 09:21
(CEST)
- Kommentar Jeg har sat artiklen på WP:EA, så kan den blive skrevet, når en får lyst til det. Der er ikke i øvrigt noget at udbygge. --Madglad (diskussion) 23. apr 2016, 09:42 (CEST)
- Slet Trafik om natten kan sagtens beskrives i en hovedartikel. --|EPO| COM: 23. apr 2016, 09:38 (CEST)
- Behold - Natbusser findes i en række lande og er et fuldt ud relevant begreb. Artiklen bør dog som nævnt udbygges, f.eks. ved at oversætte nogle afsnit fra den tilsvarende tyske artikel. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. apr 2016, 13:08 (CEST)
- Spørgsmål Hvis artiklen ikke bliver skrevet, skal ordbogsopslaget så blive stående? Vi skal under alle omstændigheder fjerne den forkerte påstand. --Madglad (diskussion) 23. apr 2016, 13:28 (CEST)
- Behold - enig med de andre behold'er --Zoizit (diskussion) 23. apr 2016, 13:24 (CEST)
- Så er artiklen blevet udvidet fra ordbogsopslag til en ordentlig stub. Der kan stadig skrives mere, men nu er det overordnede skrevet. Hvad ordbogsopslag angår i øvrigt, så er det en principiel sag, der bør behandles på Landsbybrønden og ikke i tilslutning til en tilfældig artikel. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. apr 2016, 14:11 (CEST)
- Mht. Dannebrog Spys bemærkning om ordbogsopslag, må man gå ud fra at den gældende norm "Hvad Wikipedia ikke er" er vedtaget efter diskussion i Landsbybrønden, hvor den kan tages op til diskussion. Alternativet til at stille sletningsforslag for den enkelte artikel er at bede en administrator om at fjerne artiklen med det samme fordi den strider mod en norm, men det er ikke mit indtryk, at der er stemning for det, men det ville da være nemmere. Så en opfording til Dannebrog Spy til at stille forslag i Landsbybrønden om at beholde ordbogsopslag, hvis det er det der ønskes. --Madglad (diskussion) 23. apr 2016, 16:44 (CEST)
- Mht. artiklens nuværende tilstand: Den er blottet for kilder og baserer sig på en enkelt skribents personlige viden. Ikke egnet på Wikipedia. Fastholder Slet. --Madglad (diskussion) 23. apr 2016, 16:44 (CEST)
- Enig. Min anke er af principiel karakter. --|EPO| COM: 23. apr 2016, 16:52 (CEST)
- Så er artiklen blevet udvidet fra ordbogsopslag til en ordentlig stub. Der kan stadig skrives mere, men nu er det overordnede skrevet. Hvad ordbogsopslag angår i øvrigt, så er det en principiel sag, der bør behandles på Landsbybrønden og ikke i tilslutning til en tilfældig artikel. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. apr 2016, 14:11 (CEST)
- Omtalt norm blev til i november 2004 ved oversættelse fra engelsk. Der synes ikke at have været nogen overordnet diskussion forud for oprettelsen, men lige ordbogsopslag blev faktisk diskuteret i Wikipedia:Landsbybrønden/Encyklopædi eller ordbog?. Som det ses var der også delte meninger dengang. Min pointe overfor er dog kursen overfor ordbogsopslag er en generel ting, der bør diskuteres på Landsbybrønden og ikke i tilknytning til en tilfældig artikel. Og nej, jeg har ikke i sinde at tage det op.
- Hvad nærværende artikel angår så har undertegnede og Zoizit nu tilføjet nogle kilder. --Dannebrog Spy (diskussion) 23. apr 2016, 17:42 (CEST)
Kommentar Jeg ændrer {{slet}} til {{Uencyklopædisk|SDBS=ja}} på Natbus, da der er sket visse forbedringer, som muligvis er et skridt på vejen til at gøre artiklen encyklopædisk. Jeg har desuden lagt nogle spørgsmål på Diskussion:Natbus, som skal ses som forbedringsforslag, som kan udvikle artiklen henimod at være encyklopædisk. For mig at se vil det dog stadig være en fordel at lægge teksten ind i en større artikel. --Madglad (diskussion) 24. apr 2016, 03:38 (CEST)
- Behold - der er plads på andre Wiki's og denne er bedre end flere andre. --TorbenDK (diskussion) 24. apr 2016, 23:33 (CEST)
Konklusion: Artiklen er væsentligt forbedret siden oprettelsen af sletteforslaget. Ikke stemning for sletning. Skabelon fjernes - også "uencyklopædisk". --Pugilist (diskussion) 1. maj 2016, 15:10 (CEST) |
Movia 350S og 81N
[rediger kildetekst]Jeg synes at det kunne være interessant hvis artiklen behandlede det forhold, at Movias Linje 350S skifter linjenummer til linje 81N fra ca. 00.30 til 05.00. Dette kunne være ret afgørende for at få afklaret hvad en natbus egentligt er. --Madglad (diskussion) 24. apr 2016, 03:20 (CEST)
- Generelt gælder at nogle natbuslinjer har helt eller delvist samme linjeføring som daglinjer, mens andre ikke har. Ens linjeføring gør det nemt at orientere sig for passagererne, men i praksis er trafikselskaberne også nød til at se på andre ting. F.eks. kan en natbuslinje køre omveje eller en længere rute, så den kan erstatte flere linjer. Og i nogle tilfælde skaber de forbindelser, der slet ikke findes tilsvarende i dagtimerne, f.eks. linje 97N mellem København og Køge. Så der er altså ikke altid bare tale om at skifte linjenummer. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. apr 2016, 13:03 (CEST)
- Tak. Jeg vender tilbage med lidt kommentarer senere. Men se gerne mine spørgsmål i det nye afsnit Køredage/driftsdøgn nedenunder. --Madglad (diskussion) 24. apr 2016, 14:34 (CEST)
Eurolines
[rediger kildetekst]Eurolines kører dagligt en bus København 22.30 - Berlin 06.30. Den slags natbusser bør artiklen vel også indeholde? --Madglad (diskussion) 24. apr 2016, 03:20 (CEST)
- @Madglad: Undskyld du først får et svar så mange år senere. Men artiklens topnote siger at den omhandler bybusser som kører om natten. Det du siger må høre under en (kommende) artikel om fjernbusser eller noget i den retning. Fortsat god weekend fra Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 28. sep. 2024, 14:26 (CEST)
Køredage/driftsdøgn
[rediger kildetekst]En mere interessant detalje er køredage og tidregning. Nogen kan måske uddybe i hvilket omfang man stadig anvender køredage og en intern tidsregning med klokkeslæt efter 24 hos Movia? Måske Christian Giersing eller Dannebrog Spy ved noget?
I dette kaldenderdøgn (regnet fra 2016-04-24 kl. 00.00 CEST til 2016-04-24 kl. 23.59.59 CEST for tydelighedens skyld) afgik lørdags (forstået som køredag/driftsdøgn) sidste 350S kl. 00.17 CEST (lørdag 24.17 som driftstid) fra Ballerup St. og ankom til Dragør 01.39 CEST (lørdag 25.39 som driftstid).
Kl. 01.39 CEST var 8 af søndagens (regnet som kalenderdøgn) 81N afgået fra udgangsstoppestedet, heraf havde én allerede fuldført, ruten således at der var 7 81N undervejs, dag 350S indstillede lørdagens drift. Nogen der kan uddybe omkring driftsdøgn for disse 81N-afgange?
Undskyld, hvis dette lyder lidt indforstået og/eller misforstået. Terminologien kunne være rar at få uddybet, hvis nogen har godt styr på den. Mvh. --Madglad (diskussion) 24. apr 2016, 14:34 (CEST)
- Generelt gælder at driftsdøgnet for natbusserne overlapper med det for dagbusserne, så passagerne er sikret kontinuerlig drift, i det her tilfælde ved at første linje 81N afgår 20 minutter efter sidste linje 350S. For andre linjer er det traditionelt afgangstiderne fra Rådhuspladsen der tæller. De ligger typisk fra omkring kl. 1.00 til kl. 4.30, mens det ude på linjerne kan svinge med en time til begge sider.
- Om man stadig bruger klokkeslæt efter kl. 24 internt ved jeg ikke. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. apr 2016, 15:48 (CEST)
- I gamle dage skiftede driftsdøgnet svjhh (så vidt jeg har hørt) kl. 04.00. I DSB regner man svjv stadig i køredage internt i visse sammenhænge. IC 8188 (tidligere 190) kører således fra Aalborg 23.07 og Ankommer til København H 28.21. Langt senere tidspunkter kan forekomme i international trafik. Men dette er så tidsregning i forhold til kl. 00.00 på en køredag, som så er noget andet end et driftsdøgn. Det giver vel ingen mening at arbejde med driftsdøgn i Movia længere, så det må være afskaffet for længst. Tidligere, da natbuslinjerne hed A-E, gav det vel mere mening at tale om driftsdøgn.
- I øvrigt hænger artiklens emne jo tæt sammen med Natbusser_i_København, men lad os tage diskussionen her, for at skabe lidt klarhed om begrebet natbus og begreberne i det hele taget. Men begrebet er givetvis opstået som et ret veldefineret begreb fra den tid, hvor busserne i København havde sidste afgang fra Rådhuspladsen 00.30. --Madglad (diskussion) 24. apr 2016, 16:31 (CEST)
- Når man kigger på omtale af natbusser, så er det som regel i forbindelse med en bestemt linje, by eller trafikselskab. Begrebsdefinitioner er derimod en mangelvare, vel sagtens fordi det ligger i ordet, at det er busser, der kører om natten. Problemet er selvfølgelig bare, at nat er et temmelig vidt begreb, som de enkelte selskaber har vidt forskellige opfattelser af. F.eks. kører Londons natbusser bredt sagt i tidsrummet mellem 23.00 og 6.00 men med væsentlige udsving linjerne imellem. Et andet eksempel er Oslos natbusser, der typisk afgår fra det centrale punkt Jernbanetorget mellem 1.00 og 4.00, hvorefter der så er halvanden time med morgenbusser for dem, der skal meget tidligt op.
- Angående klokkeslæt efter 24.00 kan jeg i øvrigt nævne som et kuriosum, at japanske tv-stationer stadig benytter sig af det, da skillepunktet for tv-stationer ligesom trafikselskaber typisk er om morgenen og ikke ved midnat. Det betyder f.eks. at animeserien Shounen Maid sendes torsdag kl. 25.58 lokal tid, hvilket for almindelige dødelige skal forstås som fredag kl. 1.58. Og nej, der er selvfølgelig ikke ret mange seere på den tid af døgnet, men udsendelserne fylder død tid ud og fungerer som reklame for de senere blu-ray-udgivelser, hvor pengene skal tjenes hjem. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. apr 2016, 23:29 (CEST)
- Problemet med "natbusser" er at det er et forældet markedsføringsbegreb fra linje A-E's tid. Tiden er løbet fra begrebet. Men det er der så mange skribenter, der ikke vil indse. Lidt a la at at ekspresbusser og hurtigbusser nu markedsføres som E- og S-busser.
- Mht. til TV vil du kunne se at DR har de samme problemer hist og her. Fx på deres programoversigt på nettet. --Madglad (diskussion) 25. apr 2016, 00:21 (CEST)
- Forældet markedsføringsbegreb? Som det fremgår af henvisninger både her og i artiklen, så er det et begreb, adskillige selskaber selv benytter den dag i dag (eller den nat i nat om man vil). De færre passagerer om natten og behovet for at erstatte baner med nattepause gør det simpelthen nødvendigt med andre former for linjer end om dagen. Det er ikke et specielt københavnsk fænomen, men noget der findes i mange lande. Udformningen varierer ganske vist fra selskab til selskab, men princippet er det samme. --Dannebrog Spy (diskussion) 25. apr 2016, 13:00 (CEST)
Ubrugelig reference
[rediger kildetekst]@Dannebrog Spy: bl.a. Hej.
Referencen "Kom sikkert hjem med natbussen". amtsavisen.dk. er i princippet ubrugelig, da den kræver at man køber et abonnement for at kunne læse hele artiklen.
Er det muligt at erstatte den med en, som er tilgængelig gratis? Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 18. aug 2017, 11:21 (CEST)
- Jeg har indsat en pressemeddelelse fra Midttrafik i stedet for. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. aug 2017, 17:19 (CEST)