Diskussion:Moviestarplanet
Sletningsforslag: Moviestarplanet
Jeg syntes at Moviestarplanet ligner en reklame for spillet. Moviestarplanet er en side der hendvender sig til 8 - 15 årige hvor de kan deltage i et spil hvor en figur kan blive moviestar, nogle funktioner koste penge. Der har også været oprettet sider om Moviestarplanet på enwiki, dewiki, svwiki, frwiki, nlwiki, fiwiki og plwiki og er alle steder blevet slettet med begrundelsen uencyklopædisk el. reklame. --Wholle 17. jan 2012, 13:14 (CET)
- Slet --Wholle 17. jan 2012, 13:14 (CET)
- Behold Der bør være oplysninger på Wikipedia om Moviestarplanet o.lign., så udenforstående (forældre) kan informeres om hvad det er. Artiklen skal naturligvis være neutral og indeholde kritiske elementer som fx "nogle funktioner koster penge". Om Moviestarplanet har stof nok til en hel wikiartikel, eller om den skal være et afsnit i en samlende wikiartikel om "sociale" websites rettet mod børn, er jeg ligeglad med. --Med venlig hilsen Necessary Evil 17. jan 2012, 14:16 (CET)
- Neutral - Jeg har aldrig hørt om den, men nu er jeg jo ikke ligefrem i målgruppen. Til gengæld er der åbenbart over 270.000 danske brugere [1], med de problemer sådan et community ellers medfører, og er udviklet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og er åbenbart støttet af Det danske Undervisnings- og Videnskabsministeriet, så det er ikke et lille hyggeforum. Knud Winckelmann 17. jan 2012, 15:02 (CET)
- Behold - Artiklen er notorisk ikke oprettet som reklame. Den blev oprindeligt oprettet af en (formentlig) yngre bruger, der temmelig klart ikke har økonomiske interesser i virksomheden eller sitet. Jeg forsøgte så efter bedste - men muligvis fattige evne - at skrive en hurtig stub baseret på den oprindelige artikel. Jeg synes ikke, at jeg i min redigering reklamerer for sitet. Omtale af en fænomen er ikke reklame. Jeg kan supplerende afsløre, at jeg heller ikke har økonomiske interesser i sitet, og at jeg i øvrigt næppe er i sitets målgruppe. At tilsvarende artikler er blevet slettet på andre wiki'er som værende reklame og/eller uencyklopædisk har ingen betydning overhovedet på dansk wiki, da sådanne sletninger har været baseret på konkrete kvalitetsproblemer i de nu slettede artikler. Det eneste relevante problem er notabilitet (igen, suk ...). Jeg var lidt i tvivl, da jeg skrev artiklen om, men efter at have kigget lidt efter, er det min opfattelse, at sitet ser ud til at være tilpas "kendt" til at få en artikel. Vi har også artikler om Habbo Hotel, Habbo retro (!), Hundeparken, Højhuset og en masse tilsvarende i Kategori:Community Sites. Jeg synes at fornemme, at Moviestarplanet er mere benyttet og "kendt" i dag end en lang række af de der opregnede sites. Pugilist 17. jan 2012, 16:13 (CET)
- Kommentar -Jeg har ikke haft til hendsigt at beskylde Pungilist for at oprette reklamer, jeg havde egentlig ikke lagt mærke til at han/hun havde rettet artiklen - hvilket jeg kun kan beklage!
- Da jeg satte rekalme-skiltet på overvejede jeg egentlig at sætte et notblitet-skilt på, jeg endte med reklame-skiltet da jeg kunne se at andre havde slettet p.g.a. rekalme (jeg lod mig så desverre påvirke af hvad andre havde gjort - hvilket jeg også kun kan beklage). Jeg overvejede også at sætte både reklame og natablitet skilt på, men jeg syntes at det er unødvendig med mere end et skilt - jeg tog muligvis fejl :( --Wholle 17. jan 2012, 16:45 (CET)
- Ikke noget problem Wholle :-) Jeg har skam ikke taget det personligt ;-) Pugilist 17. jan 2012, 16:46 (CET)
- Behold - Min søster laver ikke andet end at spille dette spil; ikke at det betyder noget, men af hvad jeg har set af det, synes jeg afgjort at spillet har encyklopædisk relevans. Jeg mener også at der sagtens kan komme en fin artikel ud af det, så det håber jeg vil ske. --Altaïr Ibn-La'Ahad 17. jan 2012, 19:44 (CET) -
- Altaïr kan du ikke hjælpe med at få skrevet en bedere artikel end den nuværende? Det lyder jo til at du kender lidt til spillet. --Wholle 17. jan 2012, 21:18 (CET)
- Slet - --Rmir2 18. jan 2012, 20:34 (CET)
- Spørgsmål - Rmir2: Hvad er dit argument for slet? Jeg synes ikke rigtig at jeg kan fange grunden, når du nu ikke har skrevet én. --Altaïr Ibn-La'Ahad 19. jan 2012, 06:56 (CET) -
Konklusion: Der er ikke opnået konsensus og ej heller overvældende flertal om at slette (2:4), så status quo opretholdes: Beholdes. MVH Henrik (heb, Diskussion • Bidrag • E-mail) 27. jan 2012, 09:07 (CET) |
Jeg faldt tilfældigvis over Googles interessante oversigt over, hvad danskerne googlede efter i 2012. Som det ses af listen var Moviestarplanet det tredjemest brugte søgeord i 2012. Det viser, at der i 2012 var en meget - meget - betydelig interesse for at vide noget om Moviestarplanet. Det er tankevækkende, at vi på Wikipedia i ramme alvor bruger tid på at diskutere, om det tredjemest googlede emne i 2012 er notabelt eller ej. Pugilist (diskussion) 16. nov 2013, 13:22 (CET)