Diskussion:Morten Jung

Fordi man har titlen "rådmand", er man så pr. automatik notabel? I dette tilfælde hvor vi snakker Frederiksberg Kommune bruger de titlen som "rådmand", for det man i mange andre kommuner kalder "udvalgsformand", ligesom personer med plads i Frederiksberg Kommunes økonomiudvalg også får titlen som "rådmand" . MVH. --Pusleogpixi 27. sep 2009, 16:46 (CEST)

På den måde, vil jeg ikke mene, at det kandiderer til notabilitet. --|EPO| ^COM: 27. sep 2009, 17:41 (CEST)

Forskellen er bare, at et rådmand administrererer et væsentligt større budget end mange udvalgsformænd gør - derfor er de notatable. --Brandsen 27. sep 2009, 19:36 (CEST)

Jeg ved ikke hvor det står henne at en rådmand "administrererer et væsentligt større budget". - men jeg kan næppe tro at "lille" Frederiksberg Kommunes folkevalgte har flere skattekroner at flytte rundt på, end så mange andre kommuner i landet hvor indbyggertallet er højere.
Man kan ikke sammenligne rådmænd i Københavns- og Frederiksberg Kommuner. I København er de fuldtidsansatte, og har et ansvarsområde som er væsentligt større end resten af landets formænd og rådmænd. I Frederiksberg kan man "tituleres" rådmand hvis man bare sidder i økonomiudvalget, og rådmænd på Frederiksberg er ikke fastansatte af kommunen, hvilket også fremgår af teksten i artiklen. --Pusleogpixi 27. sep 2009, 19:53 (CEST)

Det med budgettets størrelse følger jo logisk af, at de kommuner, der har råmdænd og dermed enten magistratsstyre eller mellemformstyre, er blandt landets største. Tidligere var de de største, men det har reformen jo ændret noget på. At Frederiksberg så har en særlig model uden fuldtidsrådmænd gør jo ikke (nødvendigvis) deres betydning mindre. --Brandsen 27. sep 2009, 20:37 (CEST)

Sletningsforslag: Morten Jung

[redigér]

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Jf. både Pusleogpixi's og EPO's indlæg på Diskussion:Morten Jung har rådmænd ingen notabilitet. Derfor foreslår jeg nu siden Slettet. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 27. sep 2009, 17:43 (CEST)

• Slet - det er ikke noget "særligt" at være rådmand i Frederiksberg Kommune. --Pusleogpixi 27. sep 2009, 17:54 (CEST)
• Behold Jeg kan ikke se hvad der adskiller Frederiksberg fra andre byer med rådmænd. Vi har haft diskussionen før, og der var konsensus om at rådmænd/borgmestre i København ER notable - derfor står de også her: Wikipedia:Kriterier for biografier#Personer, der pr. definition er notable - og derfor skal denne artikel naturligvis ikke slettes. Heller ikke selv om Frederiksberg ikke er nævnt - det er vist blot en forglemmelse fra min side --Brandsen 27. sep 2009, 19:35 (CEST)
• Behold - Den liste havde jeg vist overset og/eller glemt. --|EPO| ^COM: 27. sep 2009, 19:43 (CEST)

•  Kommentar Brugen af betegnelsen rådmand varierer kommunerne imellem. I Frederiksberg Kommune betyder det et medlem af magistraten, der svarer til økonomiudvalget i de fleste af landets kommuner. Men i f.eks. Århus Kommune betyder rådmand udvalgsformand. Der er altså en væsentlig forskel. Listen sigter til sidstnævnte betydning, hvilket altså bare ikke er blevet noteret. --Dannebrog Spy 27. sep 2009, 21:02 (CEST)
  Til videre læsning for de interesserede: Frederiksberg Kommunes styrelsesvedtægter, hvor der udtrykkeligt skelnes mellem rådmænd og udvalgsformænd. Morten Jung er tilfældigvis begge dele, men flere af de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer er kun en af delene. Men skal praksis svare til København, Odense, Århus og Aalborg Kommuner, så er det på Frederiksberg udvalgsformændene, der er notable, ikke rådmændene. Og ja det er ulogisk, men det er altså de betegnelser, politikerne har valgt at bruge. --Dannebrog Spy 27. sep 2009, 21:23 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

•  Kommentar For så vidt angår Frederiksberg har du ret, men med hensyn til Århus tager du helt fejl. Rådmændene i Århus er ikke udvalgsformænd, men alene medlem af magistraten. Ud over magistraten har man syv faste udvalg, der alene er rådgivende, og som ledes af en udvalgsformand. --Brandsen 27. sep 2009, 21:26 (CEST)

Ja, jeg kan godt se, at det er for længe siden, jeg har rodet med de ting. I det hele taget bliver tingene temmelig indviklede af, at de fem berørte kommuner har indrettet sig på hver sin måde. Men efter at have tjekket op på tingene skulle det vist fordele sig som følger:

• Frederiksberg: Borgmesteren og rådmændene udgør magistraten, der fungerer som økonomiudvalg. Udvalgene, der forbereder og fører tilsyn, ledes af hver deres udvalgsformand. Nogle af disse er også rådmænd.
• København: Overborgmesteren, de seks fagborgmestre og seks menige borgerrepræsentanter udgør økonomiudvalget. Fagborgmestrene er både formænd for hver deres udvalg og leder af hver deres forvaltning. Udvalgene træffer afgørelser indenfor respektive områder.
• Odense: Borgmesteren og rådmændene udgør økonomiudvalget. De øvrige udvalg, hvis arbejde er af forberende karakter, ledes af hver deres udvalgsformand. Denne er i de fleste tilfælde identisk med en af rådmændene.
• Aalborg: Udvalgsformændene benævnes rådmænd. Sammen med borgmesteren udgør de magistraten, der fungerer som økonomiudvalg. Udvalgene har ansvaret for respektive områder.
• Århus: Rådmændene leder hver deres afdeling og udgør sammen med borgmesteren magistraten, der fungerer som "regering". Derudover findes der udvalg, der kun er rådgivende, og som har hver deres udvalgsformand.

Men spørgsmålet er så hvilke praktiske funktioner, der skal føre til notabilitet, uanset hvad de så kaldes lokalt. Borgmestre/overborgmester og viceborgmestre er utvivlsomt. Men så er der yderligere tre typer:

• Reel leder af forvaltning/afdeling (fagborgmestre i København, rådmænd i Århus)
• Formænd for fagudvalg (fagborgmestre i København, rådmænd i Aalborg, formænd i Frederiksberg, Odense og Århus)
• Medlemmer af økonomiudvalg (magistraten i Frederiksberg og Aalborg) (rådmænd i Frederiksberg, Odense og Aalborg, fagborgmestre og medlemmer i København, medlemmer i Århus)

Efter min mening bør det være de to første funktioner. Den slags medfører alt andet lige en større kendthedsfakta end det bare at være udvalgsmedlem. Alle kommunalbestyrelsesmedlemmer er jo alligevel normalt medlem af et eller flere udvalg. --Dannebrog Spy 27. sep 2009, 23:07 (CEST)

 Kommentar Jeg medgiver gerne, at det er indviklet. Der er jo en grund til at statskundskabsstudiet tager fem år ;-) Desværre har der indsneget sig nogle fejl i ovenstående. Når du skriver, at Odense Kommunes politiske udvalg er af forberedende karakter, er det simpelthen ikke rigtigt. Udvalgene har beslutningskompetence præcis som de fleste andre stående udvalg i kommuner (Århus er skolebogsundtagelsen her) og bruger den flittigt i en lang række småsager. I virkeligheden er Odenses model fuldstændig som Aalborgs - dog sådan, at magistraten hedder økonomiudvalget. Alle rådmænd er udvalgsformænd og samtidig medlem af økonomiudvalget. De er også øverste politiske og administrative leder hver i deres respektive forvaltning, ligesom borgmesteren leder Borgmesterforvaltningen. Og så må jeg i øvrigt pointere, at gåseøjnene omkring regering under Århus-afsnittet virkeligt skal tages bogstaveligt. Alle partier over en vis størrelse får automatisk en rådmandspost og får dermed sæde i magistraten, så det er så som så med dens evne til at regere. Når det er sagt, kan jeg godt følge dit ræsonnement mht. at nogle er mere notable end andre; jeg mener blot, at det i tilfældet Frederiksberg er svært at 'dokumentere' at udvalgsformændene skulle have mere at skulle have sagt end rådmændene.--Brandsen 27. sep 2009, 23:41 (CEST)

Med hensyn til Odense skriver de selv: "En sag starter typisk op i en af forvaltningerne og bliver behandlet i forvaltningens stående udvalg. Derefter behandles sagen i Økonomiudvalget og til sidst i byrådet." At de har beslutningskompetence fremgår ikke af teksten, men jeg tror på dig. Til gengæld har du ret i med ligheden mellem Odense og Aalborg. Det snyder bare lidt, at de begge har en rådmand, der er formand for to udvalg.

Med hensyn til Århus og "regering" så er det deres egen populærbetegnelse, i det kommunalbestyrelsen sammenlignes med Folketinget. At evnen til at regere på grund af forholdstalsvalgmåden så er noget begrænset medgiver jeg. Men det er jo så et dilemma, de deler med København, Odense og Aalborg, hvor fagborgmestre/rådmænd nok er udvalgsformænd men ikke nødvendigvis repræsenterer flertallet.

Med hensyn til Frederiksberg kan jeg godt følge dig. Økonomiudvalget er jo det overordnede udvalg i alle normale kommuner. Men når der er en eller anden aktuel sag fremme, vil pressen som regel gå til den relevante udvalgsformand, også selv vedkommende måske ikke har det reelle ansvar i den givne sag. --Dannebrog Spy 28. sep 2009, 13:30 (CEST)

Konklusion: Der er ikke konsensus for at slette, hvorfor artiklen beholdes. - Sarrus (diskussion • bidrag) d. 16. okt 2009, 20:34 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun dette sletteforslag