Diskussion:Maria Theresia af Østrig
Hej Sebastjan
rettet "falsk opremsning" - Det begreb kender jeg ikke , og umiddelbart synes jeg også det ser forkert ud, men du plejer jo at ha' en forklaring ?
-vh. Nico 19. jan 2005 kl. 09:54 (CET)
Hej Nico, - Det var faktisk delvis ment som en provokation, og jeg er da også glad for at der kom er reaktion. Her er min forklaring:
Når man opremser tre eller flere sideordnede led, plejer man at sætte kommaer imellem dem, undtagen mellem det næstsidste og det sidste, hvor man sætter og:
Han havde sønnerne Ole, Hans og Peter.
Hvad jeg kalder "falsk" opremsning er det når man skriver:
Han havde sønnerne Ole, Hans og i 1830 rejste han til Paris.
Her er det sidste led ikke sideordnet med de to første.
Fejlen - hvis det er en fejl - forekommer ikke så sjældent.
Hilsner, Sebastjan 19 jan. 2005 kl. 10:15 (CET)
- Det kan jeg ikke være uenig i , men jeg kan ikke se hvorfor de ikke er sideordnede alle tre - ? Nico 19. jan 2005 kl. 10:27 (CET)
Jeg formoder du mener artiklens oprindelige tekst:
"hun fik 16 børn, heriblandt kejserne Josef 2., Leopold 2. og dronning Marie-Antoinette af Frankrig blev de kendteste"
Her er Marie-Antoinette ikke sideordnet med Josef og Leopold, så vist som hun ikke var kejser. (Havde der stået "kejser J., kejser L. og M.-A." havde det været ok.)
Sebastjan 19 jan. 2005 kl. 10:35 (CET)
- Jeg synes at den halter lidt. Opremsningen er i orden nu, men jeg ville hellere skifte ordet heriblandt til hvoraf og måske et og til samt :
- Hun blev i 1736 gift med Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige) med hvem hun fik 16 børn, hvoraf kejserne Josef 2. og Leopold 2. samt dronning Marie-Antoinette af Frankrig blev de kendteste.
- --Jørgen 19. jan 2005 kl. 10:44 (CET)
- Vi er nede i meget små ting her. Jeg synes godt man kan regne sideordningen ud fra at de blev de kendteste, men dobbelt-og synes jeg lød forkert, så jeg har rettet sefter Jørgens forslag vh. Nico 19. jan 2005 kl. 13:24 (CET)
- Og jeg har rettet heriblandt til hvoraf, som Jørgen foreslog. Sætningen gav ikke mening som den stod.--tsh 19. jan 2005 kl. 13:49 (CET)
Start en diskussion om Maria Theresia af Østrig
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Maria Theresia af Østrig.