Diskussion:Magnus den Stærke
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Monarki, et forsøg på at koordinere oprettelsen af monarki-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Sverige, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Sverigerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. |
Der står: "Efter at Magnus døde, giftede hun sig med storhertug Volodar af Minsk, og med ham fik hun datteren Sofia af Minsk, som hendes halvbror Knud bortgiftede til sin rival, den senere kong Valdemar den Store."
Man bør konsultere John H. Lind: De russiske ægteskaber. Det var en anden Volodar hun giftede sig med. (Skrev 94.189.65.209 (diskussion • bidrag) 22. jul 2010, 17:27. Husk at signere dine indlæg.)
- Du er velkommen til at rette hvis du har adgang til nævnte kilde; alternativt kan afsnittet slettes, da det jo er Magnus og ikke Rikissa artiklen omhandler. - vh. Nico 22. jul 2010, 18:37 (CEST)
Roskildekrønikens ord om Magnus død
[rediger kildetekst]Bør vel indsættes i artiklen:
"Ve hint grufulde år, hin bitre dag, dødens dag, mørkets dag, fuld af jammer, tung af gråd! Ve hin dag, da Magnus dræbes, Danmarks blomst knækkes!"
Resten af klagen kan passende læses via et link til http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/roskildekroeniken-om-slaget-ved-fodevig-og-kong-niels-doed-1134/
"Den skønneste blandt de unge, kæk og kraftig, en glad giver, både klog og en ynder af fasthed: Magnus dræbes - og med ham jarler og fem bisper: Peder af Roskilde, Thore af Ribe, Ketil af Vestervig, Henrik, som var fordrevet fra Sverige. Adelbjørn af Slesvig fik et uhelbredeligt sår og overlevede knap halvandet år derefter. Men en sjette, biskop Eskil, havde Erik to år før dette slag ladet dræbe i kirken, mens han forrettede morgengudstjenesten - en meget skøn og forstandig mand, og yderst lærd."