Diskussion:Lukasevangeliet
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Bibelen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af bibelrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. |
Oprindeligt er juleevangeliet kun 2,1-14, da man normalt slutter med ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”. Jeg skal imidlertid ikke kunne udelukke, at også vers 15-20 medtages i nogle prækner.--B.A.C. 20. dec 2005 kl. 20:45 (CET)
- Ifølge Alterbogen autoriseret 1992 (som er uændret i forhold til 1953-udgaven) er den tekst, der prædikes over Juleaften og Juledag (efter første række) Luk 2,1-14. Hvis der er Aftensang juledag prædikes over fortsættelsen, nemlig vers 15-20. Men læg lige mærke til, at der ingen steder hverken i Bibelen eller Alterbogen er brugt betegnelsen Juleevangeliet. Men der er tradition for at kalde afsnittet 2,1-14 for Juleevangeliet, som wiki-linket her også gør. --Brams 20. dec 2005 kl. 21:21 (CET) I forhold til sagen her er Alterbogen uændret. --Brams 20. dec 2005 kl. 22:20 (CET)
- Til den skarpsindige iagttagelse, at "Juleevangeliet" ikke er nogen officiel betegnelse for Luk.2,1–14, vil jeg bemærke, at man ved at bruge betegnelsen bortleder opmærksomheden fra at Matthæus 1,18–2,23, som ligeledes omhandler Jesu fødsel, indeholder enkeltheder som gør at de to evangelisters beretninger ikke begge kan være historiske i alle detaljer. -- Sebastjan 21. dec. 2005 kl. 10:25 (CET)
- I Johannesevangeliet 1,1–14 står også et juleevangelium, som der i folkekirken prædikes over hvert andet år (efter anden række). Teksten taler på en mere poetisk/filosofisk måde om, at Jesus blev menneske. Dermed står vi med tre fortællinger. For mig at se kan det udmærket være den samme historie/begivenhed fortalt fra tre vinkler. Sebastjan (og andre), hvor ser du/I de enkeltheder i beretningerne hos Mattæus og Lukas, der "modsiger hinanden"? I 1992-oversættelsen af Bibelen henvises der fra Mattæusevangeliet til Lukasevangeliet og modsat. Dette samt en fornyet gennemlæsning lige nu (og med tankegangen om de forskellige indgangsvinkler) afslører ikke umiddelbart problemer med historiciteten for mig. --Brams 21. dec 2005 kl. 17:35 (CET)
- Der er ellers nok at komme efter: For det første er geneologierne forskellige. Dertil kommer, at der berettes om vidt forskellige forløb vedr. selve fødslen. Hos Matthæus kommer der en engel til Josef, som åbenbart bor i Bethlehem. Jesus bliver født, de vise mænd kommer på besøg, Herodes foranstalter et barnemord, hvorefter familien flygter til Ægypten og først derefter bosætter de sig i Nazareth. Hos Lukas er der ikke noget barnemord, men til gengæld er der historien om Elizabeth og Zakarias. Englen kommer her til Maria, som i forvejen bor i Nazareth med Josef, og de rejser kun til Bethlehem pga. en folketælling. Der er ingen vise mænd, men til gengæld nogle hyrder, der kommer for at se Jesusbarnet. De rejser ikke til Ægypten, men rejser til gengæld til Jerusalem for at ofre to fugle, osv. /Vice 21. dec 2005 kl. 18:45 (CET)
- Og dertil kan tilføjes, at hos Matthæus bliver Jesus født i et hus hvor familien bor, mens fødslen hos Lukas foregår i en stald - eller et andet sted, hvor der fandtes en krybbe. Faktisk siger Lukas bare, at der ikke var plads til dem i herberget.
- I øvrigt er historiciteten omkring folketællingen som begrundelse for at rejse til Betlehem ret usikker, eftersom den første kendte folketælling under Quirinius fandt sted i 6 e. Kr. Snarere har Lukas kendt til at familien senere boede i Nazareth, men ikke at de oprindelig havde boet i Betlehem. Lukas har så skulle finde på en begrundelse for, hvorfor Jesus blev født i Betlehem, og har brugt folketællingen som forklaring.
- Jesus kan heller ikke være født både mens der var folketælling i 6 e.Kr. (Lukas), og mens Herodes var hersker i Judæa, efterom Herodes døde i 4 f.Kr.
- Der er ellers nok at komme efter: For det første er geneologierne forskellige. Dertil kommer, at der berettes om vidt forskellige forløb vedr. selve fødslen. Hos Matthæus kommer der en engel til Josef, som åbenbart bor i Bethlehem. Jesus bliver født, de vise mænd kommer på besøg, Herodes foranstalter et barnemord, hvorefter familien flygter til Ægypten og først derefter bosætter de sig i Nazareth. Hos Lukas er der ikke noget barnemord, men til gengæld er der historien om Elizabeth og Zakarias. Englen kommer her til Maria, som i forvejen bor i Nazareth med Josef, og de rejser kun til Bethlehem pga. en folketælling. Der er ingen vise mænd, men til gengæld nogle hyrder, der kommer for at se Jesusbarnet. De rejser ikke til Ægypten, men rejser til gengæld til Jerusalem for at ofre to fugle, osv. /Vice 21. dec 2005 kl. 18:45 (CET)
JKrons 22. dec 2005 kl. 11:01 (CET)
Da jeg er var den eneste anden deltagende i debatten, ud over Sebastian, må jeg vel være have været de ’andre’. Jeg pointere skam bare, at når man snakker om juleevangeliet, så snakker man traditionelt om Luk. 2,1-14. At der også findes passager i de andre evangelier Matthæusevangeliet, som omhandler samme begivenhed, står da slet ikke til diskussion.--B.A.C. 21. dec 2005 kl. 18:05 (CET)
- Om Det Nye Testamentes tavshed (uden for disse to evangeliers første kapitler) om omstændighederne ved Jesu fødsel kan jeg i øvrigt henvise til Jesus i Det Nye Testamente. -- Sebastjan 22. dec. 2005 kl. 09:40 (CET)
- Som indlæg i debatten se den svenske artikel om Jesus sv:Jesus, der sammenstiller tider, steder, regenter mm. --Brams 22. dec 2005 kl. 13:07 (CET)
- Desværre fastlægger den svenske side Jesu fødselsår til 6 e.Kr. Ut evangelierna kan man därför dra slutsatsen att Jesus föddes år 6 e.Kr. Siden drager den konklusion, at når Lukas taler om folketællingen og Matthæus om Kong Herodes, så skyldes det, at Matthæus sammenblander Herodes den store med dennes efterfølger. Han var imidlertid ikke konge, men alene regent i Galilæa. De flester kilder jeg har læst placerer da også fødselsåret en gang før år 4 f.Kr. Formodentlig senest omkring år 6. f.Kr eller endnu tidligere.--JKrons 23. dec 2005 kl. 00:31 (CET)
Nu, da det ser ud til, der er samlet en del bibelinteresserede personer omkring denne diskussion, vil jeg tillade mig at komme med et off-topic emne: Var det ikke en ide at få lagt teksten til biblen op? Enten som en underside til de forskellige bøger, eller på wikisource. Jeg sidder selv med en autoriseret bibeloversættelse, men den er fra 1948, hvilket har resulteret i, at jeg i artiklerne om evangelierne har brugt ’forædlede’ bibelcitater, der sener er blevet ændret til en nyere oversættelse. Det ville da være smart, at have den nye, officielle oversættelse. Men så er spørgsmålet jo, om der er copyrights på den nye bibeloversættelse?--B.A.C. 22. dec 2005 kl. 11:47 (CET)
- Jeg er ret sikker på, at Bibelselskabet har ophavsretten til den nye bibeloversættelse og vi derfor ikke må publicere den her på Wikipedia. Den ligger til gengæld frit tilgængelig på http://www.bibelen.dk. /Vice 22. dec 2005 kl. 12:03 (CET)
- Hmm, der kan man jo bare se :) tak for henvisningen--B.A.C. 22. dec 2005 kl. 12:52 (CET)
Litteratur
[rediger kildetekst]Den mig bekendt grundigste "lærde" behandling af emnet er R.E. Brown, The Birth of the Messiah : a commentary on the infancy narratives in the gospels of Matthew and Luke, New York 1977; udvidet udg. 1993 (752 sider). -- Sebastjan 22. dec. 2005 kl. 11:15 (CET)
Artiklens troværdighed og autoritet ville styrkes med fyldestgørende kildeangivelser. apw 25. maj 2006 kl. 10:48 (CEST)