Diskussion:Lagtinget
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Færøerne, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Færøernerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Politik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af politikrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
Hvorfor ligger denne artikel under det færøske navn i stedet for det danske? --Palnatoke 23. jan 2005 kl. 18:41 (CET)
- Det var der åbenbart ingen, der havde lyst til at byde ind på, så nu flyttede jeg den. --Palnatoke 25. jan 2005 kl. 19:42 (CET)
- Hm, i hvert fald kaldes Lagting også Løgting i den nuværende danske litteratur. Det skyldes måske Færøernes særlig sprog, man skal akceptere. Også danske stedenavne på Færøerne er jo uden brug idag -- Arne List 15. apr 2005 kl. 18:51 (CEST)
- Bør titlen ikke være Lagtinget, ligesom artiklen det danske parlament hedder Folketinget?--C960657 17. jun 2007, 21:18 (CEST)
Døde links
[rediger kildetekst]Robotten har i flere tilfælde konstateret at den/de følgende eksterne henvisning(er) ikke er tilgængelige. Vær venlig at kontroller at dette er tilfældet, og ret eller fjern dem fra artiklen.
- http://www.logting.fo/Ymiskt/Løgtingssøgan%202.pdf
- Paa Lagting den Wed Jan 25 06:51:22 2006, Non-ASCII Characters in URL: 'ascii' codec can't encode character u'\xf8' in position 14: ordinal not in range(128)
- http://www.logting.fo/Løgting%20DK%202004%20OK.pdf
- Paa Lagting den Wed Jan 25 06:51:23 2006, Non-ASCII Characters in URL: 'ascii' codec can't encode character u'\xf8' in position 7: ordinal not in range(128)
--WeggeBot 25. feb 2006 kl. 01:16 (CET)
- Linkene virker. --Malene Thyssen 25. feb 2006 kl. 22:11 (CET)
Valgregler
[rediger kildetekst]I den seneste måling får Selvstyrepartiet 2,9% og Fynd tildeler dem så 0 mandater, selvom Centerpartiet får 2 på under 4,7% (altså kun 2,35% per mandat). Hvis man bare fordeler 33 pladser i en valgkreds (sådan som det færøskee valgsystem normalt præsenteres) ville Selvstyrepartiet skulle have 1 og Centerpartiet 1 på den fordeling. Har Færøerne en egentlig 3% spærregrænse? (jeg har fundet et par artikler om tidligere meningsmålinger, der tyder på det). Vh --Batmacumba (diskussion) 12. aug 2015, 08:39 (CEST)
- Ja, spærregrænsen er på 3% eller også er det over 3%, det kan jeg ikke lige huske og kan ikke finde det lige nu. Selvstyrepartiet har fået to kendte personer fra Tórshavn på listen, efter at undersøgelsen blev lavet, Zakarias Wang og Bjørn á Heygum, så mon ikki partiet når over spærregrænsen? Det tror jeg. Vh. EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 08:48 (CEST)
- Jeg fandt dette her, men Sølvará næver ikke den nuværende spærregrænse, men der står forskelligt om ændringer de sidste 150 år, skrevet på færøsk, kan du læse færøsk? EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 09:00 (CEST)
- Jeg kan orientere mig i en færøsk tekst og forstå meget (ofte det meste) af den, men kan ikke egl. læse færøsk. Hvis man er fortsat med det tidl. princip ville spærregrænsen være 1/33.--Batmacumba (diskussion) 12. aug 2015, 09:55 (CEST)
- Her står der, at "tinggáttin" som er et andet ord for "sperrumarkið" (spærregrænsen) er 3%.
- I Danmark er spærregrænsen kun én af tre regler for at få tildelt tillægsmandater, det gør partiet også hvis det får mindst ét kredsmandat (en lignende regel findes i Tyskland), og findes også en tredje lidt teknisk regel. Mon ikke at man på Færøerne har valgforbund som til danske kommunalvalg. I øvrigt ville jeg runde 1/33 ned til 3,03%.--Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 11:57 (CEST)
- Den tekst som jeg fandt på nettet og lagde et link til her (som historikeren Hans Andrias Sølvará har skrevet) er nogle år gammel, fra før Færøerne blev en valgkreds. Der er ikke tale om tillægsmandater længere, det var dengang Færøerne var opdelt i 7 valgkredser. Det blev ændret i 2007 til en valgkreds, Sølvará's tekst (fra foredrag vil jeg tro) er fra 17. august 2006). EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 12:12 (CEST)
- En bekymring som blev diskuteret før Færøerne blev en valgkreds, var om udkants-Færøerne ville få samme antal mandater, som de havde før. Det viste sig - indtil videre - at det fik de. Sandoy fik endda en flere end før, de fik to mandater før, men nu har de fået valgt 3 mandater. Dog er der jo ingen sikkerhed for, at omåderne bevarer mandater, hvis deres valgte medlemmer bliver ministre, så forlader de lagtinget, og næste person på listen kan meget vel komme fra et helt andet område i landet. En af årsagerne til at man gik over til en valgkreds var den meget lille andel af kvinder, som var repræsenteret i lagtinget. Den øgedes da også til 10, men når man kigger på de opstillede ved dette lagtingsvalg i 2015, så er andelen af kvindelige kandidater kun ca. 1/3.EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 12:18 (CEST)
- Eneste måde at skabe afklaring er vel at få fundet valgloven for Lagtinget, den er åbenbart et rent færøsk anliggende og lå ikke på Retsinfo. --Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 13:22 (CEST)
- Færøske love findes på logir.fo ikke på retsinfo, der findes dog danske love som angår Færøerne i sagsområder som ikke er overtaget af det færøske landsstyre på Retsinfo. Jeg fandt loven på logir.fo - ja, det er korrekt, at spærregrænsen er 1/33 af stemmerne. Det står i § 32, stk. 1 "Samlaða atkvøðutalið hjá øllum listum, sum hava fingið í minsta lagi 1/33 part av atkvøðunum, verður býtt við tingmannatalinum (33)." Oversat til dansk: Det samlede antal stemmer hos alle lister, som har fået minst 1/33 af stemmerne, deles med antal af lagtingsmedlemmer (33). EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 13:40 (CEST)
- Nå, men så er spærregrænsen en 33-del, i praksis 3,03030%. Det ser ud til at der derefter fordeles mandater efter forholdstal, men jeg forstod ikke teksten helt, ihvert fald er det brugte system ikke beskrevet ordenligt så vidt jeg kan se. @Bruger:EileenSanda m.fl.: Er der ikke bedre at flytte snakken over på diskussion:Lagtinget, dér er vel flere der ved noget om emnet.--Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 13:59 (CEST)
- Færøske love findes på logir.fo ikke på retsinfo, der findes dog danske love som angår Færøerne i sagsområder som ikke er overtaget af det færøske landsstyre på Retsinfo. Jeg fandt loven på logir.fo - ja, det er korrekt, at spærregrænsen er 1/33 af stemmerne. Det står i § 32, stk. 1 "Samlaða atkvøðutalið hjá øllum listum, sum hava fingið í minsta lagi 1/33 part av atkvøðunum, verður býtt við tingmannatalinum (33)." Oversat til dansk: Det samlede antal stemmer hos alle lister, som har fået minst 1/33 af stemmerne, deles med antal af lagtingsmedlemmer (33). EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 13:40 (CEST)
- Eneste måde at skabe afklaring er vel at få fundet valgloven for Lagtinget, den er åbenbart et rent færøsk anliggende og lå ikke på Retsinfo. --Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 13:22 (CEST)
- En bekymring som blev diskuteret før Færøerne blev en valgkreds, var om udkants-Færøerne ville få samme antal mandater, som de havde før. Det viste sig - indtil videre - at det fik de. Sandoy fik endda en flere end før, de fik to mandater før, men nu har de fået valgt 3 mandater. Dog er der jo ingen sikkerhed for, at omåderne bevarer mandater, hvis deres valgte medlemmer bliver ministre, så forlader de lagtinget, og næste person på listen kan meget vel komme fra et helt andet område i landet. En af årsagerne til at man gik over til en valgkreds var den meget lille andel af kvinder, som var repræsenteret i lagtinget. Den øgedes da også til 10, men når man kigger på de opstillede ved dette lagtingsvalg i 2015, så er andelen af kvindelige kandidater kun ca. 1/3.EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 12:18 (CEST)
- Den tekst som jeg fandt på nettet og lagde et link til her (som historikeren Hans Andrias Sølvará har skrevet) er nogle år gammel, fra før Færøerne blev en valgkreds. Der er ikke tale om tillægsmandater længere, det var dengang Færøerne var opdelt i 7 valgkredser. Det blev ændret i 2007 til en valgkreds, Sølvará's tekst (fra foredrag vil jeg tro) er fra 17. august 2006). EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 12:12 (CEST)
- I Danmark er spærregrænsen kun én af tre regler for at få tildelt tillægsmandater, det gør partiet også hvis det får mindst ét kredsmandat (en lignende regel findes i Tyskland), og findes også en tredje lidt teknisk regel. Mon ikke at man på Færøerne har valgforbund som til danske kommunalvalg. I øvrigt ville jeg runde 1/33 ned til 3,03%.--Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 11:57 (CEST)
- Her står der, at "tinggáttin" som er et andet ord for "sperrumarkið" (spærregrænsen) er 3%.
- Jeg kan orientere mig i en færøsk tekst og forstå meget (ofte det meste) af den, men kan ikke egl. læse færøsk. Hvis man er fortsat med det tidl. princip ville spærregrænsen være 1/33.--Batmacumba (diskussion) 12. aug 2015, 09:55 (CEST)
- Selve systemet med fordeling af mandater til partierne efter forholdstal i en samlet valgkreds med efterfølgende tildeling til kandidaterne på partilisten efter antallet af personlige stemmer er der jo ikke tvivl om, det var kun spm. om spærregrænsen. Så jeg vil mene, at vi har afklaret problemstillingen nu. Det var godt at få det tjekket, jourrnalister vil jo altid afrunde sådan noget som 3,03030% til 3%.--Batmacumba (diskussion) 12. aug 2015, 14:19 (CEST)
- Selve systemet med fordeling af mandater til partierne efter forholdstal i en have 1/33, eller de kan få tildelt mandater på mindre.--Batmacumba (diskussion) 12. aug 2015, 14:19 (CEST)
- Spørgsmålet om forholdstal er stadig ikke afklarede, da vi ikke ved om man anvender d'Hondts metode eller største brøks metode. Jeg mener staig ikke at dette skal diskuteres på en brugerside, men på artiklens side.--Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 19:31 (CEST)
- Jeg tror, at uafhængige kandidater kommer under samme regler som partier, de får også tildelt et bogstav for liste. F.eks. stillede Zakarias Wang op til Folketingsvalget 2015 som uafhængig, hans liste hed Liste X. (Skrev EileenSanda (diskussion • bidrag) 12. aug 2015, 14:35. Husk at signere dine indlæg.) @EileenSanda: husk at skrive under :) --Zoizit (diskussion) 12. aug 2015, 15:08 (CEST)
Ups, ja, det glemte jeg lige, undskyld og tak for påmindelsen :) Vh. EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 15:22 (CEST)
- Madglad du er velkommen til at kopiere denne diskussion til Lagtingets diskussionsside eller evt. til diskussionssiden for Lagtingsvalget 2015. Jeg skal prøve at undersøge det, jeg har da hørt om d'Hondts metode, men er ikke sikker på, om det er den som bliver brugt, jeg vender tilbage. EileenSanda (diskussion) 12. aug 2015, 19:36 (CEST)
- Der er ingen grund til at knytte den til 2015, selv om man åbenbart ændrer valgregler jævnligt.--Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 23:05 (CEST)
- @Madglad: D'Hondts metode er jo en form for største brøks metode, så den opdeling er uheldig.--Batmacumba (diskussion) 12. aug 2015, 19:46 (CEST)
- @Batmacumba: Jeg mener primært at forskellen består i forskellige kvotienter.--Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 23:05 (CEST)
- Er du sikker på det @Batmacumba:? http://jeppesn.dk/valgmat.html omtaler et ganske andet system som "største brøks metode, også kaldet Hares metode" som også synes at passe med paragraffen i lagtingsvalgloven. TorbenTT (diskussion) 13. aug 2015, 15:33 (CEST)
Har kopieret diskussionen hertil efter aftale med EileenSanda, jeg håber at du @EileenSanda: sletter den fra din side selv, det vil jeg helst ikke gøre, men vi skal ikke føre diskussionen to steder. Jeg håber at at Batmacumba og Zoizit følger med her. --Madglad (diskussion) 12. aug 2015, 23:05 (CEST)
- Man må da ikke slette indhold fra diskussionssider, men jeg skal indsætte et link til denne side på min diskussionsside. EileenSanda (diskussion) 13. aug 2015, 00:59 (CEST)
- En flyting er vel ikke det samme som en sletning. TorbenTT (diskussion) 13. aug 2015, 15:33 (CEST)
- Nej, det er det vel ikke, men gør det noget, at en del af diskussionen også står på min diskussionsside? Jeg har skrevet der, at den er flyttet til denne side. EileenSanda (diskussion) 13. aug 2015, 16:03 (CEST)
- En flyting er vel ikke det samme som en sletning. TorbenTT (diskussion) 13. aug 2015, 15:33 (CEST)
D'Hondts metode er siden 2007 også brugt ved FT valg, så hvorfor skulle Færøerne have holdt fast i den, da de ændrede valglov i 2008? Det virker som om D'Hondts metode vinder frem alle vegne. Under alle omstændigheder burde en mail til den relevante myndighed på Færøerne kunne afklare spm. Det er et enkelt spm. og de bør have tid til at besvare det.--Batmacumba (diskussion) 13. aug 2015, 18:43 (CEST)
- @Batmacumba:: Er du sikker på det? Man har længe brugt en variant af d'Hondts metode, men mig bekendt med andre kvotienter. Hvad er ændret i 2007? PS, OT, hvad med at oprette din brugerside?--Madglad (diskussion) 13. aug 2015, 20:36 (CEST)
- Den relevante lov er her, § 32 er mest relevant (og den står skrevet på færøsk: - § 32. 1) 3) 10 Uppgjørt verður, hvussu nógvar atkvøður, hvør góðkendur listi hevur fingið tilsamans. Samlaða atkvøðutalið hjá øllum listum, sum hava fingið í minsta lagi 1/33 part av atkvøðunum, verður býtt við tingmannatalinum (33). Við hesum tali verða atkvøðutølini hjá flokkunum býtt, og við hesum roknihátti verður funnið, hvussu nógv umboð hvør flokkur hevur rætt til at fáa í mun til atkvøðutalið. Geva teir við býti framkomnu býtingarpartar tilsamans, tá ið brøkarnir verða tveittir burtur, ikki 33 tingumboð, verða teir størstu brøkirnir hækkaðir, til hetta tal er rokkið (hátturin við størsta brøki). Standa atkvøður á jøvnum, ger lutakast av.
- Stk. 2. Á hvørjum lista verða fólk vald eftir persónliga atkvøðutalinum. Standa atkvøður á jøvnum, ger lutakast av.
- Stk. 3. Valnevndin gevur teimum soleiðis valdu valbræv.
- Stk. 4. Valnevndin sendir landsstýrismanni atkvøðutilfarið og váttaða útskrift av valbókini. Atkvøðutilfarið verður goymt í eitt ár og skal síðani forkomast. --EileenSanda (diskussion) 14. aug 2015, 02:27 (CEST)