Diskussion:Kristian Erslev

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketinget, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketingsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Artiklen Kristian Erslev er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen Kristian Erslev har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 13, 2006.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 4. december 2007 Nomineret til lovende artikel Vedtaget 31. januar 2006 Nomineret til ugens artikel Vedtaget

Huskeliste for Kristian Erslev:	rediger · historik · overvåg · opdater
Afsnittet Udviklingen af kildekritik bør opdeles i mindre sektioner. Der bør stå noget i indledningen om hans litterære skrifter om middelalderen Der er noget forvirring om hvilke passager der skal være i kursiv og hvilke der ikke skal. - det er blevet opklaret Kan kuriosummet indarbejdes i den løbende tekst?

Anerkendes Erslev internationalt som kildekritikkens fader? -- Sebastjan 11 maj 2005 kl. 08:50 (CEST)

Nej, det kan man ikke sige. Erslev havde en række inspirationskilder, hvor Leopold Ranke og Georg Niebuhr var vigtige, men mere direkte var det J.G. Droysen, som Erslev gik til forelæsninger hos i Berlin 1878-79. Omkring 1900 kom der også inspiration fra et par franskmænd ved navn Langlois og Seignobos. Så vidt jeg husker har Manniches bog, som der linkes til nederst i artiklen, en større analyse af inspirationskilderne for Erslev.--Heelgrasper 11. maj 2005 kl. 09:31 (CEST)

---

Erslev ... holdt ... en tale, der i 1922 blev udgivet som et slags festskrift til Erslev (Vort Slægtleds Arbejde i Dansk Historie). Her fremlagde han opfattelsen af, at Erslev og kredsen om ham havde udført et betragteligt arbejde til forbedring af den danske historieskrivning: ...

Er det korrekt at Erslev ved en højtidelig lejlighed lovpriste sin egen indsats? Eller menes der med han festskriftets udgiver?

P.S. Jeg har efter hukommelsen tilføjet en bem. om Erslev som administrator (til kritik!)

PP.S. Det morer mig at også Erslev (ligesom Rovsing!) åbenbart selv ændrede sit fornavn fra "C" til "K". (Jeg har lignende formodninger mht. "Kristian" Mantzius og "Kristian" Zahrtmann.) -- Sebastjan 16. sep. 2005 kl. 08:05 (CEST)

Meningen skal være, at Erslev lovpriste sin egen indsats. Det ærger mig forøvrigt lidt, at jeg ikke har været i stand til at tidsbestemme skiftet fra C til K nærmere. Dansk biografisk leksikon i 3. udgave nævner blot lakonisk (døbt Christian). I princippet kunne det vel tænkes, at kirkebogen er det eneste sted, hvor han hedder Christian, så det er lidt ærgeligt, at Leo Tandrup ikke har interesseret sig for den detalje. Det kan dog konstateres, at Erslev i 1865 som 12-årig i sin dagbog skriver om Onkel Kristian i Kjøge og dermed hentyder til Poul Christian Erslev, der var lærer i Køge.--Heelgrasper 16. sep 2005 kl. 14:37 (CEST)

Hvad blev der af Gothersgade 16?

Min nysgerrighed er vakt over, at der ikke er noget i dag, der hedder Gothersgade 16. Så vidt jeg har kunnet finde frem til, skulle matriklen være Sankt Annæ Vester Kvarter 22, men Kort- og Matrikelstyrelsens Matrikel-Info kender ikke den matrikel. Ikke desto mindre har også den temmelig kendte Carl Ploug boet på Gothersgade 16 ifølge Dansk Demografisk Database, nemlig i 1855. Der der nogen med lidt lokalkendskab, der kan gennemskue, hvordan det hænger sammen?--Heelgrasper 22. sep 2005 kl. 22:04 (CEST)

I 1940rne blev der gennemført omfattende saneringer i Borgergade–Adelgade-kvarteret. Blandt andet blev husrækken i Borgergades østre side, fra Gothersgade til (nuværende) Landgreven, erstattet af en stor forretnings- og industriejendom. Dennes sydlige ende ligger faktisk i Gothersgade, lidt tilbagetrukken i forhold til Gothersgade-husrækken. Da gadenumre i Kbh. altid begynder fra Kongens-Nytorv-enden, kan det formodes at nr. 16 ved den lejlighed forsvandt. (Men det er kun min formodning!) -- Sebastjan 23. sep. 2005 kl. 08:20 (CEST)

Tak Sebastjan. Ved nærmere eftersyn har det vist sig, at min manglende erfaring med kildemateriale af denne type og fra denne periode og lokation vist spillede ind. Gadenumrene blev først indført i København 26. oktober 1859 ved Bekendtgørelse fra Københavns Magistrat angaaende Omnummerering af samtlige Eiendomme i København og den Forstæder, så det må være en rimelig antagelse, at man før da angav matrikelnummeret, som også blev brugt i folketællingerne. Og jf. denne side, betyder det, at der var tale om Gothersgade 28.--Heelgrasper 23. sep 2005 kl. 16:05 (CEST)

Artiklens overskuelighed

Jeg må jo nok indrømme, at jeg ved mine mange udvidelser til denne artikel på det sidste har gjort den noget uoverskuelig. Hvad værre er, så trænger afsnittet "Erslevs litterære produktion" stadig til at blive kraftigt udvidet (og måske omdøbt), der kan tilføjes lidt detaljer hist og her, og jeg overvejer stadig relevansen af at tilføje en liste over Erslevs universitetsundervisning. Så når jeg tager fat på det, bliver det jo hurtigt lidt for voldsomt.

Derfor har jeg overvejet, om der ikke kunne være en vis idé i at flytte bibliografien ud i en artikel for sig og gøre det samme, hvis jeg skulle få lyst til at tilføje listen med universitetsundervisning. Virker det som en rimelig plan, eller skal vi søge at holde det hele her?--Heelgrasper 25. sep 2005 kl. 20:09 (CEST)

så længe du ikke får redigeringsadvarsler, er det vel ok at have det samlet. Ellers er det en udmærket idé at lave en bibliografi-artikel. --Sir48 (Thyge) 26. sep 2005 kl. 02:18 (CEST)

Har du ikke et bedre ord for hans omfattende værk end "bibliografi". Det kunne forvirre folk om, hvorvidt det kun var hans værker eller også værker om ham / til ham. --Anjoe (Anders) 1. feb 2006 kl. 11:49 (CET)

Jo, det kan vi nok godt finde ud af. Da jeg er bekyndt at udvide afsnittet om "Erslevs litterære produktion" er artiklen efterhånden nået op på en størrelse, hvor man får advarsler, hvis man vil redigere den samlede artikel. Jeg har derfor tænkt mig i nærmeste fremtid at flytte bibliografien til en seperat artikel. Umiddelbart har jeg tænkt mig, at den kommer til at hedde Bibliografi over Kristian Erslevs forfatterskab, hvilket gerne skulle være temmelig entydigt. Jeg har samtidig tænkt mig, at der skal linkes til denne artikel umiddelbart under overskriften til afsnittet om "Erslevs litterære produktion" med (ca.) følgende formulering og opsætning:

For en fuldstændig bibliografi over Erslevs litterære produktion med de præcise bibliografiske oplysninger, se Bibliografi over Kristian Erslevs forfatterskab

På den måde vil det bliver temmelig klart, hvor man skal lede efter de præcise bibliografiske oplysninger, som det i det mindste til tider virker kluntet at skulle have med i afsnittet. --Heelgrasper 2. feb 2006 kl. 02:27 (CET)

Jeg synes det vil være en god ide at flytte bibliografien eller hvad vi nu kalder den til en underside. --Maitch 5. feb 2006 kl. 14:39 (CET)

Privatliv

Bør sætningen om ægteskabet, der begyndte at gå skævt "blandt andet på grund af Erslevs stigende optagethed af arbejdet og andre forpligtelser" ikke udgå? Det er nok svært at skelne mellem årsag og virkning... Jeg synes iøvrigt ved min første gennemlæsning, at der var et "spring" i beskrivelsen, hvor man læser om sønnens død og den andens beskæftigelse, hvorefter næste afsnit hopper helt til bodelingen efter Erslevs død. --Sir48 (Thyge) 5. feb 2006 kl. 14:50 (CET)

Det kan der være noget om. Vurderingen stammer fra Tandrups biografi, men hører nok til de udsagn, der mere er vurdering end fakta. Evt. kunne der tilføjes "ifølge Leo Tandrup" foran, men når jeg piller ved artiklen igen (formodentlig engang i aften) sletter jeg det nok bare.

Det er også rigtigt, at der er et vist spring til sidst i afsnittet om privatlivet. Det skyldes vist primært, at der ikke sker så forfærdelig meget interessant efter han blev gift med Hude, bortset fra den yngste søns død og den ældre søns ansættelse hos Carlsberg. Det sidste var nok heller ikke så interessant, hvis ikke Erslev havde haft så stor en rolle i Carlsbergfondet, hvorfor det bliver lidt sjovt, at sønnen bliver ansat på bryggeriet. Omtalen af Erslevs bogsamling fremstår nok også lidt som en blindtarm, men jeg har ikke lige et ideelt løsningsforslag. Andre er selvfølgelig mere end velkomne til prøve at gøre noget ved det. --Heelgrasper 5. feb 2006 kl. 18:34 (CET)

Kommentar til huskeliste

I huskelisten står der: "Der er noget forvirring om hvilke passager der skal være i kursiv og hvilke der ikke skal". Jeg kan efter min bedste overbevisning ikke finde denne forvirring i artiklen. Da jeg kiggede efter, var der et enkelt sted, hvor kursiven ikke var blevet afsluttet, men ellers følger artiklen, så vidt jeg kan se, alle steder stilmanualen. Kunne der nævnes nogle eksempler på forvirringen? --Heelgrasper 4. dec 2007, 18:00 (CET)

Det er måske mig der læser Stilmanualen forkert, men jeg læser den sådan at også artikelnavne skal i kursiv, hvilket de ikke er. fx.: "To år senere anviste han i artiklen "Roskildes ældste mønter. Studier til dansk mønthistorie", at det samme" Santac 4. dec 2007, 21:45 (CET)

I Wikipedia:Stilmanual står der i afsnittet "Litteraturangivelsers typografi": "Titler på ikke selvstændigt udgivne skrifter, som et kapitel i en bog, en afhandling i et tidsskrift, et enkelt digt, osv., sættes i antikva, gerne i anførselstegn. De efterfølgende eksempler i stilmanualen sætter heller ikke artikeltitler i kursiv. --Heelgrasper 4. dec 2007, 21:57 (CET)

Fair nok, så synes jeg de skal blive som de er. Santac 4. dec 2007, 22:12 (CET)