Diskussion:Kristendom/Arkiv 1

Mangler overskrift

Kære Malene, - Jeg ser at du har rettet i afgjort mindretal til i mindretal.

Min teori er at kristendommen er sammenknyttet med de indo-europæiske sprog, og at den vanskeligt kan "oversættes" til andre sprog. (Jeg har selv i mange år boet i et land hvor folkesproget er semitisk.) Kan man forestille sig kinesisk-talende grundtvigianere?

Jeg ville gerne høre din motivering for rettelsen.

Venlig sommerhilsen, Sebastjan(Skrev 217.168.172.144 (diskussion • bidrag) 1. aug 2003, 11:35. Husk at signere dine indlæg.)

Kære Sebastjan

Jeg er bange for min rettelse ikke havde baggrund i større filosofiske overvejelser... Jeg synes bare sætningen "...er kristendommen i afgjort mindretal." Lød sær. Kan kristendom være i mindretal - det er vel en slags begreb og begreber kan vel ikke tælles på den måde? Hvad er et afgjort mindretal? Måske er det bare mig, der har misforstået sætningen, eller har skrevet om noget, jeg ikke ved det store om - det gik som ofte før lidt stærkt.

Med hensyn til kinesisktalende grundtvigianere...hmm Sebastjan, det er vist ikke mig du skal spørge, jeg har kun en yderst tåget forestilling om, hvad en grundtvigianer er, så jeg kan ikke give et kvalificeret svar, jeg kan nok desværre ikke engang lade som om. Bortset fra det og uden at have researchet eller fintænkt over teorien synes jeg nu det lyder fornuftigt, den med at kristendommen er knyttet til indo-europæisk sprog og kultur.

Lommefilosofiske sommerhilsner ;-) Malene(Skrev Malene (diskussion • bidrag) 1. aug 2003, 15:19‎. Husk at signere dine indlæg.)

- - -

Det hænger ikke historisk eller nutidigt sammen at påstå kristendom er hængt op på indo-europæiske sprog eller europæisk kultur. De første kristne talte ikke indo-europæiske sprog, de allerældste kirkesamfund er hverken indo-europæiske eller europæiske; kopterne, armenerne, etioperne, ortodox-syriske, menoriterne, etc. Der er hundredvis a millioner kristne i dag der hverken kommer fra en kristen kulturkreds eller snakker et indo-europæisk sprog. I Asien (80 millioner alene på Filipinerne), i Afrika (70 millioner alene i Etiopien), i Sydamerika og såmænd også i Europa (baskere/eskimoer/finner/lithauen/etc) og New Zealand/Australian (Maories/Aboriginals). Derudover er dine betragtninger med hensyn til kristne i Kina, noget virklighedsfjerne i og med forskellige kristne kirker i Kina ikke bare trives i bedste velgående, men er i hastig fremgang, i sådan en grad at f.eks. en forfatter som Kevin Kelly mener Kina vil blive kendt som en kristen nation i det 21. århundred. Nogle estimater går på den kristne kirke i Kina har omkring 100 millioner tilhængere. Biblen blev oversat til kinesisk allerede i det 6. århundred. -- Rune_X2

Der er rigtig mange kinesiske kristne, og en stor del af dem taler kun kinesiske. Biblen findes også på kinesisk og det er tilladt at være kristen i Kina.

/Martin M. Pedersen(Skrev TraxPlayer (diskussion • bidrag) 1. aug 2003. Husk at signere dine indlæg.)

Kan ikke se hvordan du kan kæde kristendom sammen med indo-europæiske sprog, når nu engang de første kristne ikke engang snakkede et indo-europæisk sprog, eller at en meget stor andel, hvis ikke majoriteten, af kristne idag ikke snakker et indo-europæisk sprog. Nu er grundtvigianisme ikke lig kristendom, men Biblen er rigtig nok oversat til kinesisk, samt et utal af andre ikke-indo-europæiske sprog, og jeg vil tro en hel del millioner kristne kinesere ville blive endog meget overrasket hvis de ikke aligevel var kristne.(Skrev Rune X2 (diskussion • bidrag) 13. okt 2005, 23:36. Husk at signere dine indlæg.)

Kristen dommen blev indført i Danmark af politiske grunde. Ikke fordi folk blev omvendt en af gangen. Sådan har det været i alle lande, og tilsvarende med Islam. Kun Hinduerne har dere oprindelige blandings religion.(Skrev Haabet (diskussion • bidrag) 1. aug 2003, 21:31. Husk at signere dine indlæg.)

Fortolkning af en del af teksten

Har haft en diskution omkring en del af denne artikkel på grund af sætningen:

"Kristendommen er i dag den største af verdens religioner med omkring 2,1 milliarder tilhængere på verdensplan eller rundt regnet en tredjedel af hele menneskeheden, lidt under dobbelt så meget som den næststørste religion, islam, og antalsmæssigt den hurtigst voksende religion."

Refere "og antalsmæssigt den hurtigst voksende religion." til Kristendommen eller til den indskudte sætning og derved Islam?

Jeg vil selvfølgelig mene at det er Kristendommen, men nogle(efter min mening) dogmatiske personer, fastholder at det refere til at Islam er den hurtigstvoksende

Bananlaksen.-

"antalsmæssigt den hurtigst voksende religion" referer til Kristendommen som den hurtigeste voksende religion. Ifølge from David A. Barrett. Målt i antal af ekstre mennesker der bekender sig til troen. F.eks. i det sidste årti 1990-2000 kom der årligt omkring 25 millioner flere kristne, mens den anden hurtigeste religion, Islam, fik omkring 22 millioner flere årligt. Men forskellen syntes at vokse år for år. Målt i procentvis stigning vil den hurtigest voksende religion være en eller anden obskur sekt der voksede fra 1 til 20 personer tilhængere (2000%). Eller måske Falun Gong (0 - 100 millioner på 15 år) hvis man vil se på lidt større trossamfund. Men altså den eneste brugbare målestok er antal. Rune X2 25. aug 2007, 12:31 (CEST)

Som sætningen står, må det nok være:

"Kristendommen er i dag den største af verdens religioner med omkring 2,1 milliarder tilhængere på verdensplan eller rundt regnet en tredjedel af hele menneskeheden, lidt under dobbelt så meget som den næststørste religion, islam, og antalsmæssigt den hurtigst voksende religion."

Hvis det er forkert, må meningen udtrykkes tydeligere. -- Mvh PHansen 21. maj 2007 kl. 17:11 (CEST)

Operation World (OW), som er en statestikbog over kristendommens vækst særligt blandt evangelikale, har lavet et stort stykke arbejde i at samle matriale om kristendommen, dets antal og vækst. Desværre er sidste udgave fra 2001. læs mere på http://www.gmi.org/ow/ I OW siges det, at Kristendommen var 1.973 millioner (ca 2 milliarder), dvs. 32,54% af verdensbefolkning, og dermed den suverænts største. Antallet af muslimer er på 1.279 millioner, dvs 21,09% af verdens befolkningen.

Islam er derimod den suverænt hurtigst voksende - 2,17% om året, hvorimod kristendom er på 1,43% og dermed tæt på befolkningsvæksten generelt der er på 1,39%.

Derved må sætningen handle om Islam, og derfor måske ikke så relevant i denne artikel.

Den store befolkningsvækst i Islam skyldes i en vis grad mission, men først og fremmest at Islam vel særligt findes blandt den del af verdens befolkning som får flest børn. Kristendommen derimod går tilbage i meget af den vestlige verden, og især de traditionelle kirker (katolske og ortodokse har en meget lav vækst rate (0,5% og 0,1%)), hvorimod de protestantiske kirker som sådan er på 2,2% og de uafhængige kirker vokser med 5,5%. Det er særlige de konservative dele af kristendommen der har vækst. F.eks. er væksten blandt evangelikale på 4,7 og hos pinsekirken, som per difinition er evangelikal, på 4,5%. Karismatiske grupperinger, som findes blandt alle former for kirkesamfund vokser med 3,9% Den voldsommeste vækst sker næsten udelukkende i den del vi ofte kalder den tredje verden. Jakob Rahbek 00:07, 23. maj 2007 (CEST)

Omfordeling af emnerne i artiklen

Da jeg syntes at artiklen havde en hel skæv vægtlægning af i forhold til emnet har jeg lavet en del ændringer.

Først har jeg ændret det lange afsnit i indledningen om kirkesamfund og sat det længere ned på siden under "kirkesamfund i dag". Nu er indledningen måske lige lovligt kort, men håber andre vil give den en mere passende forlængelse end den tidligere.
For det andet har jeg forlænget afsnittet om kristendommens tro, men det må gerne blive endnu mere og fyldigere.
For det tredje har jeg flyttet det lange og teologiske tunge afsnit om skismaer over i eget artikel skisma, og lavet en lidt kortere og mindre detaljeret afsnit. Må meget gerne forbedres og forfines.

Håber alle syntes om ændringerne, ellers må der jo bruges gendan eller give sine protester her på diskutionssiden. Jakob Rahbek 20. aug 2007, 23:25 (CEST)

Monoteisme vs. Polyteisme

Jeg kan se at man i nattens mulm og mørke har ændret kristendommen fra at være en monoteistisk tro til at være en polyteistisk tro, med henvisning til tre-enigheden. Jeg undrer mig nu alligevel over, om dette kan have sin rigtighed? Jeg henviser (frit fra hukommelsen; jeg er ingenlunde belastet af konkret eller verificerbar viden i denne sammenhængen, derfor dette indlæg) til Biblens bud om "du må kun have én Gud, Herren"... er det første og vist nok mest hellige bud ikke længere gyldigt, eller er min religionskundskab seriøst ude af trit? Jeg vil sætte pris på hjælp fra, eller evt. irettesættelse af, nogen der er bedre vidende i disse sager end jeg...--Lindblad 17. dec 2007, 04:11 (CET)

Man kan argumentere for at kristendommen er polyteistisk med henvisning til treenighed, helgener osv, men i dette tilfælde var der ingen argumentation, så jeg rettede tilbage. Selv hvis der have været en argumentation, ville det ikke være rigtigt at påstå i indledningen - langt de fleste ser kristendommen som monoteistisk. --Palnatoke 17. dec 2007, 06:51 (CET)

Samlebetegnelse for en række beslægtede religioner?

"Kristendom er en samlebetegnelse for en række beslægtede religioner,..."

Holder den - er der flere kristne religioner - og hvis der er, hvad hedder de så?

Eller skal vi snarere over i at der er én religion med en mængde trosretninger, og at der så desuden kan ses større eller mindre kristen indflydelse i et antal andre religioner og retninger? --Palnatoke 24. jun 2005 kl. 08:22 (CEST)

Du kan ikke med rimelighed argumentere for at kristendom er en ”række beslægtede religioner”. F.eks. konvertere man ikke når man går fra den ene gren til den anden, protestant->katolik->angelikaner->Græsk Ortodoks etc. Kristendom er én religion med en række forskellige grene. Du kunne med ligeså stor rimelighed argumentere for at jødedommen er en samling forskellige religioner. Eller Islam er en række forskellige religioner. Etc.

Jeg kan udmærket argumentere for at der ikke er én kristendom, men flere. Vores artikel om religion siger således at en religion er "et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som religionens tilhængere anser for sande" - og så er spørgsmålet om kristendommen er ét system. Jeg har mine tvivl.

Og jo, man konverterer, når man skifter fra en kristen retning til en anden - Steno konverterede således til katolicismen. --Palnatoke 17. okt 2005 kl. 20:08 (CEST)

Med den definition er både videnskab og fodbold en religion – der mangler antagelsen om det guddommelige. Det er spørgsmålet om det guddommelige der gør at f.eks. buddhisme og falon gong ikke altid klassifisers som religioner.

Når man snakker om sådan noget som religion, der handler om tro, vil jeg mene det er vigtigt at tage udgangspunkt i de troende selv. Der er utvivlsomt mange kristne der vil mene andre kristne ikke er rigtige kristne. Men der er vel ingen kristne der vil sige at kristendommen i sig selv er flertydig.

Det 2. Vatikankoncil gjorde op med kravet om konversion fra protestantisme til katolicisme. -- Rune_X2

Det med det guddommelige kommer i den næste sætning, som jeg ikke citerede ("Antagelserne har ofte karakter af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål ..."). Og nej, det dur ikke at tage udgangspunkt i de troende, for hvilke troende er det at vi skal have fat på? For at vide det, må vi have en definition. Det 2. Vatikanerkoncil er relevant i forhold til katolsk kirkeret, men påvirkede sådan set ikke betydningen af ordet "konversion" på dansk. --Palnatoke 17. okt 2005 kl. 22:23 (CEST)

Konversion har den samme betydning for katolikker som for protestanter. Det er ikke et spørgsmål om ord, pointen i dette er at katolicismen ikke anser portestantinisme som en anden slags religion, der kræver konversion – hvorimod f.eks. Muslimer eller Asetro eller andre religion kræver konversion hvis de skulle indgå i den katolske kirke. Dette er ikke en argumentation for at kristendommen er én religion, men for at kristne anser kristendommen for én religion. Naturligvis er der grænser, men man må sige at det allervigtigste ved definitioner af religioner er selvidentifikation. Det er det jeg mener ved at man, med visse grænser, må tage udgangspunkt i de troende.

Og helt generelt må man sige at påstanden om kristendommen som en hel vifte af forskellige religioner er så kontroversiel og aparte at den ikke kan stå alene uden argumentation og vægtige henvisninger. Ligesom problemstillingen så i øvrigt vil være den samme for Judaisme og Islam. Der også må betegnes som en række af forskellige religioner.

Derudover ændre ”Antagelserne har ofte karakter af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgsmål ..." ikke ved at samme definition kan bruges om videnskab (og sikkert for nogen også fodbold) som også omhandler et mere eller mindre sammenhængende system af antagelser, som tilhængere anser for sande og som har til hensigt at forklare tilværelsens grundlæggende spørgsmål”. Der mangler det guddommelige. Rune X2 18. okt 2005 kl. 00:32 (CEST)

Konversion betyder religiøs omvendelse - og det kan udmærket være fra en retning til en anden indenfor samme religion. Og igen: Hvilke troende er det at du vil tage udgangspunkt i? Og hvilke grænser vil du opsætte? Og nej, hverken videnskab eller fodbold hævder at forklare tilværelsens grundlæggende spørgsmål. Der er folk, der har et religiøst forhold til videnskab eller fodbold, men det er en anden sag. --Palnatoke 18. okt 2005 kl. 08:37 (CEST)

Layout

Brødtexten bliver først vist efter Religions-boxen til venstre. Når siden først åbnes, kunne man godt forledes til at tro at der slet ikke er nogen brødtext. Er der nogen der ved hvordan man retter det?
--Blanu 12. sep 2005 kl. 09:16 (CEST)

Ja. -- Bruger:Wegge 12. sep 2005 kl. 09:22 (CEST)

Hvorfor står "sikhisme" som en Abrahamitiske religion

Hvorfor står "sikhisme" som en Abrahamitiske religion?

Se forklaringen i artiklen Abrahamitiske religioner. --Palnatoke 13. okt 2005 kl. 23:31 (CEST)

Voldsom ændring fjernet

Jeg har for et par minutter siden rullet Bruger:Rune X2's ændring tilbage; ikke fordi jeg nødvendigvis er uenig i dens indhold, men fordi den er så omfattende. Det er ønskeligt at kritik af centrale artikler går omkring diskussionssiden først. --Palnatoke 17. okt 2005 kl. 18:31 (CEST)

1) Artiklen var stærkt mangelful, mine ændringer er hovedsaglit tale om tilføjelser.

2) Som du kan se havde jeg allerede lagt ind tre diskussionsindlæg af de få ting jeg har ændret (omkring en definition af kristendom som en samling af forskellige religioner + en sammenkædning af kristendom med europæisk kultur og indoeuropæiske sprog) uden der er nogen der har svaret på disse.

3) Hvis du syntes mine tilføjelser er for store, burde du have skrevet det her på diskussionssiderne, før bare at skride til sletning af andres arbejde. Rune X2

Jeg forstår heller ikke sletningen af Rune X2's nye tekst, som ganske rigtigt for hovedpartens vedkommende er tilføjelser, og hvor de få tekstændringer ganske rigtig har været til diskussion. Den nye tekst kan utvivlsomt forbedres (det kan alle nye bidrag uanset hvem der skriver dem), men det får vi ikke mulighed for når det omgående bliver slettet. Jeg foreslår Rune X2's tekst genindsat så den kan blive udsat for "nådesløse redigeringer" (citat) og danne udgangspunkt for en god kristendomsartikel. Byrial 17. okt 2005 kl. 19:18 (CEST)

Enig. Jeg har gendannet gendannelsen, og helt generelt vil jeg mene at selv voluminøse tilføjelser bør have lov til at blive stående, medmindre der er åbentlyst tale om copyvio eller nonsens. -- Bruger:Wegge 17. okt 2005 kl. 19:22 (CEST)

Jeg er også lidt forbavset over en så omfattende sletning uden konkrete kritikpunkter andet end at brugeren har arbejdet meget på artiklen. --Maitch 17. okt 2005 kl. 19:24 (CEST)

Kritikken af artiklen kom få timer før ændringen, så det var ikke så underligt at der ikke var nogen, der havde svaret på den. Bortset fra det, så er sletningen jo ikke værre end at den ligger i historikken. --Palnatoke 17. okt 2005 kl. 20:00 (CEST)

Flytte skismaerne ud i selvstændige artikler ?

De forskellige skismaer er vist alle så omfattende at de skal have deres egne artikler. Til en start vil jeg foreslå vi tager teksterne her og opretter dem som selvstændige artikler med link herfra .

Hvad mener andre . -- vh. Nico 17. okt 2005 kl. 22:34 (CEST)
PS. til Rune x2 : Du kan underskrive og datere dine indlæg med 4 tilder - ~~~~ - det gør det lettere at overskue debatterne - Nico 17. okt 2005 kl. 22:34 (CEST)

År 29?

Artiklen siger "Efter hans død, i pinsen år 29, begyndte en skare af udvalgte disciple forkyndelsen af hans lære, hvilket anset som den kristnes kirkes fødsel." - men hvor sikre er vi lige på tidspunktet? I artiklen Jesus siger vi faktisk ikke noget om hvornår han døde, men hvis vi kigger i en:Jesus, siger man "between 26 AD/CE and 36 AD/CE." --Palnatoke 18. okt 2005 kl. 14:24 (CEST)

Nej, afsnittet er kludret formuleret. Pinsen år 29 henviser ikke til Jesu død, men til det tidspunkt hvor forkyndelsen af hans lære traditionelt antages at have startet.

Traditionelt. Med andre ord: myter og fortællinger. --Palnatoke 18. okt 2005 kl. 14:29 (CEST)

Jesus som ubesmittet undfanget

Jesus er ubesmittet undfanget idet Maria var jomfru. Den katolske kirke har så lagt oveni at også Maria var ubesmittet undfanget.

Nej, Jesus var undfanget ved Helligånden, mens Maria ifølge den katolske kirker var ubesmittet undfanget.--Heelgrasper 18. okt 2005 kl. 14:28 (CEST)

Uklar formulering

Problemet fra et katolsk perspektiv var, at med arianismens tro på Jesus Kristus som en skabning og guddommelige forsvor de monoteismens og forsvarede idoltilbedelse.

Nu har jeg ganske vist selv ændret skabelse til skabning og advokerede til forsvarede i ovenstående, men hverken før eller efter disse ændringer hænger sætningen sammen grammatisk. Og jeg kan ærlig talt ikke forstå, hvad meningen skal være, hvis det blot skal være en mindre justering af det, der faktisk står.--Heelgrasper 18. okt 2005 kl. 15:34 (CEST)

Vore tanker arbejder parallelt: Jeg har selv netop opgivet at få mening i afsnittet. -- Sebastjan 18. okt. 2005 kl. 15:40 (CEST)

Hvis Jesus Kristus er skabt af Gud som en demi-gud separat fra Gud selv, er der pludselig to guder – hvorfor det ikke længere er monoteisme. Ligesom der ikke kan være nogen inkarnation hvis Jesus Kristus ikke også har en menneskelig side.

Jeg har ændret det en smule. Håber det giver mere mening. Rune X2 18. okt 2005 kl. 16:03 (CEST)

Gnosticisme

Jeg er yderst betænkelig ved dette afsnit. Gnosticisme dækker en mængde religiøse ideer; der er ikke tale om en fast, organiseret lærebygning. Specielt undrer jeg mig over udtrykket demi-guder – et udtryk som næppe eksisterer (i hvert fald i denne sammenhæng). Mon ikke det er et mindre heldigt forsøg på at oversætte eng. demiurge? Se sv:demiurg. -- Sebastjan 20. okt. 2005 kl. 09:20 (CEST)

Ang. billede med historisk overblik

Jeg har det i Photoshop PSD format hvis der er nogle der vil arbejde videre med det. Jeg ved ikke om man på wikipedia plejer at lægge om de oprindelige arbejdsformater?

Skisme eller skisma

Min Retskrivningsordbog fra 1990 kender ikke ordet skisme, derimod skisma, skismaet, skismaer.
Skisme optræder nogle gange i selve teksten, og skismer findes nederst i den højre skabelon. Dog kan man godt sige følgende: "det er skisme bedst at bruge ordet skisma". Det ser også ud til at Google er enig i denne skelnen. -- Mvh PHansen 24. jul 2006 kl. 19:36 (CEST)

RO på nettet kender også kun skisma med de nævnte bøjninger. --Heelgrasper 24. jul 2006 kl. 20:42 (CEST)

Har rettet det; også skabelon -- PHansen 25. jul 2006 kl. 12:59 (CEST)

Afviser som LA

Jeg afviser som LA da artiklen ikke kan siges at dække emnet i passende grad. F.eks. stopper kristendommens historie tilsyneladende med reformationen, det store skisma nævnes med 2 linjer, Kristendommen i den nye verden nævnes ikke. Derudover er afsnittet om de forskellie kirkesamfund kun en liste og ikke tekst.