Diskussion:Jordens magnetfelt

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fysik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fysik-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret, kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Forbedring af artiklen

Jeg kunne godt tænke mig at denne artikel blev forbedret.

Fx 1. Hvor længe holder den gamle Ørsted satellit 2. Hvor langt er man kommet med planer om at opsende en ny satellit fra Dansk side. 3. Er det globale magnetfelt forsat drastisk faldende i de senere år.

Nu er jeg ny her og vil lige først høre om det ikke kunne være en god ide, Men også om der er nogen der har gode hovedpunkter. (Skrev Bjarne Lorenzen (diskussion • bidrag) 26. aug 2007, 21:00. Husk at signere dine indlæg.)

Du skal være velkommen til at forbedre artiklen på de nævnte punkter, hvis der er nogen der er uenige i dine ændringer vil de blive tilbageført og du kan så optage diskussionen på denne side. --Morten LJ 26. aug 2007, 21:02 (CEST)

Tyngdebølgerne?

Magnetisme kan hævdes være en atomar egenskab. Jordens magnetfelt er også en atomar egenskab. Man ser korrelation mellem temperatur og magnetisme. Den kraftpåvirkning, magnetisme kan betyde, kan benyttes til at løfte ting op, modsat tyngdekraften, der trækker den anden vej. Månens tiltrækning indbyrdes med Jorden er en tyngdekraft, der kan hævdes at være der uden kendte nukleare reaktioner, og dette kan måske fortolkes sådan, at tyngdekraften ikke skyldes egenskaber ved atomkernerne. At tyngdebølger ikke er noget endnu velbeskrevet fænomen, er et interessant emne. Man siger, at tyndekraften fra et sort hul i universet er så stærk, at lyset derfra ikke kan slippe ud, men alligevel viser man illustrationer af disse sorte huller. Om tyngdekraften kan skyldes Higgs-feltet, der skulle knytte hele universet sammen, kræver også noget konkret. Man tænker sig en masse-energi dualitet.

Tyndekraften kunne ske som en direkte følge af disse tyndebølger. Såsom den foto-elektriske effekt betyder, at elektromagnetisk stråling bølger er partikler, kunne tyngdebølgerne også undersøges. Fotonerne kan have en ekstremt lille negativ elektrisk ladning på ned til -10^-54 Coulomb, og man kender ikke elektriske ladninger større eller mindre end -e og e.

Der kunne måske gøres resultater ved at undersøge de "magnetiske og tyngdemæssige formidlere", der kan tænkes at have en ekstremt lille positiv ladning. Man har nævnt for nyligt i pressen, at man ikke kender til magnetisk ladning, men det astronomiske antal fotoner i universet, (hvis de ikke har bølge-egenskaber,) kunne modsvares af en tilsvarende modsat ladet partikeltype, gravitonerne, og derved kunne sort stof være noget?

Jordens magnetfelt er muligvis en misforståelse, hvor kompas-nåle reagerer på jordens tyngdekraft, der afhænger af klodens samtlige atomer, og fordi jorden ikke er kuglerund eller består af de samme grundstoffer og molekyler hele vejen igennem, og hvor Jordens indre ændrer sig meget.

--Damsgaard1971 (diskussion) 20. okt 2019, 09:37 (CEST)

Hej Damsgaard1971

Wikipedia er ikke beregnet til førstehåndsforskning. Førstehåndsforskning bør helst ikke diskuteres på diskussionssiderne, medmindre det er forslag til at ændre en artikel. Du kan fx diskutere dine teorier på fysikfora på internettet.

Det er pt videnskabeligt bredt anerkendt at jorden besidder et magnetfelt.

Ifølge Einsteins generelle relativitetsteori (det er en teori, men den er ikke blevet afvist via eksperimenter) er tyndekraften ikke en kraft men en egenskab ved rumtiden i og nær masser - se gravitation.

Jeg tror du mener gravitationsbølger (og ikke tyngdebølger). Citat fra gravitationsbølge: "Gravitationsbølger blev forudsagt af Einstein i relativitetsteorien i 1916,[2]".

I kvarker (og deres antipartikler) findes ladninger på ±2/3 e og ±1/3 e.

--Glenn (diskussion) 20. okt 2019, 11:30 (CEST)

Der står, at "ingen førstehåndsforskning" gælder for de primære artikler, men diskussion af kildetekster må godt bære præg af "førstehåndsforskning", hvis de skal kunne bruges som diskussion. Ladninger på +/- 2/3e er indenfor intervallet +/- e. Tyngdekraften er ikke forklaret i standardmodellen, men man regner med at observere de stærke og svage kernekræfter, samt en elektromagnetisk kraft. --Damsgaard1971 (diskussion) 7. dec 2019, 17:10 (CET) "Ingen førstehåndsforskning" gælder ikke for diskussionssider og andre sider der diskuterer artiklerne og deres kilder, som f.eks. sletningsdiskussioner. Formålet med denne politik er at undgå gætterier, spekulationer og ikke-neutrale påstande. --Damsgaard1971 (diskussion) 7. dec 2019, 17:14 (CET) At forudsige gravitationsbølger betyder ikke, at man har fundet dem. I nutiden kalder man nogle observationer for tyngdebølger, og resultatet er måske det samme. Rumtiden er et begreb, der kommer med Einsteins generelle relativitetsteori, men disse teorier er ikke bevist eller modbevist. Det er spændende at høre nyt om de sorte huller, der skulle betyde krumninger af 'rumtiden'. Disse krumninger sker kun i astronomisk målestok, hvor det hævdes, at sorte huller har en indvirkning på tiden, hvilket muligvis vil kunne forstås bedre, hvis netop tyngdebølgerne fra sorte huller kan forstås gennem forskningen fremover. Teoretisk fysik er ikke så forståelig, som man tror. --Damsgaard1971 (diskussion) 7. dec 2019, 17:48 (CET) Men for at svare, Glenn, så ser (jeg) ikke nogle konkrete forklaringer på magnetismens årsag, og de meget teoretiske forsøg på dette giver ikke en dybere mening. Standardmodellen siges at have forklaring på 3 ud af 4 naturkræfter, og da disse 3 endda virker teoretiske, kan jeg ikke mene, man har en forenende teori, men alligevel er Einsteins opdagelser epoke-gørende og viser stadig vej. --Damsgaard1971 (diskussion) 7. dec 2019, 20:31 (CET) En nyttig anti-tese: "Masse ændrer ingenting." --Damsgaard1971 (diskussion) 8. dec 2019, 10:52 (CET)