Diskussion:Jens Ejsing
Jens Ejsing
[rediger kildetekst]Jeg oprettede artiklen om Jens Ejsing i forbindelse med offentliggørelsen af en ny podcast-udgave af hans erindringsbog. Podcasten er blevet til i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Lokalarkiver, https://danskearkiver.dk/ og vil blive bekendtgjort for arkiverne, bl.a. med en henvisning til Wikipediaartiklen om forfatteren.
Jeg har tilføjet et par relevante kategorier, som jeg har fundet i artikler om andre forfattere. Jens Ejsings forfatterskab er registreret i WorldCat, men det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvordan jeg tilføjer denne information til artiklen.
Brugervenlighed er ikke det første ord jeg kommer i tanke om i forbindelse med redigering af Wikipedia-artikler. Christian Mondrup 21. jan. 2025, 11:50 (CET)
- Jeg tror det skiltet om Ejsings 'notabilitet' du skal interessere dig for og i anden række formateringen.
- Du kan evt. henvende dig på Wikipedia:Anmodning om administratorassistance for at høre hvordan det kan afklares.
- -- PHansen (diskussion) 21. jan. 2025, 12:04 (CET)
- @Reccmo Hvor kan man se at han er "registreret i WorldCat"?--Hjart (diskussion) 21. jan. 2025, 12:07 (CET)
- På artiklens diskussionsside har jeg argumenteret for artiklens relevans. Jeg ønsker ikke at blive hængt ud som utroværdig. Jeg har allerede brugt alt for mange ressourcer på at kildedække artiklen. Nu oplever jeg så, at mine henvisninger bliver forkastet som ikke dækkende. Hvis du/I ikke finder den notabel, så slet den:-( Christian Mondrup 21. jan. 2025, 18:25 (CET)
- På artiklens diskusssionsside har jeg argumenteret for dens relevans. Hvis du/I ikke finder artiklen notabel, så slet den. Jeg har brug mere end tid nok på den:-( Christian Mondrup 21. jan. 2025, 18:19 (CET)
- Slå op på WorldCat, gå til avanceret søgning, søg efter forfatter Jens Ejsing. Der er flere forfattere af dette navn. Titlerne på undervisingsbogen "Gymnastik for drenge", erindringsbogen "Sö'en Håj' Vi Æ Mø't I Salling" og bogen "Sallingmålet: lydlære, grammatik, faste udtryk" er blandt de fremsøgte titler. Christian Mondrup 21. jan. 2025, 18:17 (CET)
Om vedkommendes notabilitet
[rediger kildetekst]@Brandsen: Du har påsat skabelonen om notabilitet i artiklen her. Det forstår jeg godt, for jeg havde præcis den samme overvejelse, da jeg læste den i går. Jeg mener, at artiklen er i gråzonen i forhold til WP:Bio. Min egen overvejelse endte imidlertid med, at artiklen nok lige kommer over grænsen, hvad notabilitet angår. Årsagen er det sidste afsnit om hans udbredelse af sallingbomål, som jeg synes er interessant, og jeg kan se, at der henvises til hans dialekt-udgivelse flere steder fra, så der er ikke kun tale om en privat udgivelse, der blot har interesse for nærmeste omgangskreds. Blandt andet fandt jeg ved en googlesøgning, at et forskningsinstitut på Aarhus Universitet henviste til hans udgivelse.
Jeg er derfor fristet til at fjerne notabilitetsskabelonen, som jeg opfatter sådan, at du selv er i tvivl og gerne ville høre en second opinion. I så fald har jeg givet en her :-)
Ønsker du eller nogen andre aktivt, at artiklen skal slettes pga. manglende notabilitet, vil jeg opfordre til, at der oprettes et sletteforslag straks. Men ellers er det enklere blot at fjerne skabelonen. Der er ingen grund til at presse en formel diskussion igennem, som tager mindst en uge og kræver andre brugeres tid også, hvis der ikke er nogen, der udtrykkelig ønsker artiklen slettet. Økonom (diskussion) 21. jan. 2025, 20:59 (CET)
- Jeg er overbevist af dine gode argumenter. Lad os bare fjerne skabelonen igen. Brandsen (diskussion) 21. jan. 2025, 21:05 (CET)
- - Jeg har nu fjernet den. Økonom (diskussion) 21. jan. 2025, 21:29 (CET)