Diskussion:Jazz/Arkiv 3
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Jazz. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden. |
Jazz'en ctr. jazzen
[rediger kildetekst]Kære Morten Haagensen Du har foretrukket at rette artiklens stavemåde fra "jazz'en" til "jazzen". Det er ikke nogen dårlig ide, da rettelsen er i overensstemmelse med de generelle forslag hertil fra Dansk Sprognævn. Det er derimod ikke nogen god ide, at din rettelse kun gennemføres tilfældigt og ganske sporadisk her og der. I artiklen forekommer stavemåden "jazz'en" henved et halvt hundrede gange. Og du har i alt kun haft interesse for at gennemføre din rettelse 8 gange.
En sådan mangel på systematik kan ingen artikler være tjent med. Dersom artiklen fortsat skal fremstå mest mulig læsevenligt og konsistent, bør hele artiklen i givet fald rettes ind. Dette skal hermed anbefales dig, såfremt det er dig meget magtpåliggende at få ændret stavemåden i denne artikel. Når den nuværende stavemåde er anvendt her med et fremmedord som "jazz" sat i bestemthedsform, skyldes det, at det umiddelbart letter læsningen, når fx den ligeledes hyppigt optrædende musikbetegnelse i artiklen, "rock", til sammenligning ses tilsvarende gradbøjet og stavet som "rock'en" (i stedet for som "rocken"). Og hvad netop "rock'en" angår, er det just den stavemåde, der fortsat trods anbefalingerne fra Dansk Sprognævn er den langt mest fremherskende hos de trykte medier her i landet.
Man ser til sammenligning heller aldrig i praksis (eller i hvert fald sjældent) forslaget fra Dansk Sprognævn fulgt, når fx fremmedord som "musical" i musikanmeldelser og på plakaten staves "musical'en" i stedet for med den grammatisk set mere korrekte måde, "musicalen". Det, der for enhver tekstforfatter altid er mest afgørende, er den umiddelbart mest lettilgængelige stavemåde af en teksts indhold. Og denne diskrepans har på dette punkt alle dage været et særligt, men yderst velkendt problem, når specielt fremmedord forsøges gradbøjet med danske endelser.
--Dalmer (diskussion) 25. dec 2014, 20:23 (CET)
- Kære Dalmer. Mange tak for din uddybende begrundelse. Dit argument om at benytte en stavemåde, der letter læsbarheden, fremstår jo sådan set validt nok. Jeg er dog ikke sikker på, at "rock'en" er den mest fremherskende stavemåde hos de trykte medier. I bund og grund er jeg nok mest tilhænger af at følge Dansk Sprognævns anbefalinger. Det skal dog ikke skille os ad. Så længe man er konsekvent i hele artiklen. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 00:04 (CET)
- Jeg har nu (med søg-og-erstat) ændret "jazz'en" til "jazzen". --Palnatoke (diskussion) 29. dec 2014, 12:37 (CET)