Spring til indhold

Diskussion:Jake Wesley Rogers

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sletningsforslag: Jake Wesley Rogers

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Nulevende person
Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Jake Wesley Rogers er en amerikansk sanger og sangskriver. Oprettet af Bruger:LaBandaLA, og Bruger:Dipsacus fullonum var forbi kort efter med skabelon og kommentaren 4 EP'er og nogle koncerter, men er der noget gennembrud?. Han har medvirket i America's Got Talent (og er nævnt i den engelske navigationsboks til programmet), og udgivet 4 EP'er. Artiklen findes på en række andre sprog. Toxophilus (diskussion) 17. okt. 2024, 15:22 (CEST)[svar]

  • Behold - Hvis det var en dansk kunstner med dette CV ville jeg nok umiddelbart stemmet på slet, men da den findes på så mange andre sprog, vil jeg antage at tilpas mange kunne have interesse i ham. Toxophilus (diskussion) 17. okt. 2024, 15:22 (CEST)[svar]
  • Behold - Mere end 150.000 månedlige lyttere på Spotify og 10+ millioner lytninger på "I'll Stand by You" og knap 7 mio. af "Pluto". --Pugilist (diskussion) 17. okt. 2024, 15:30 (CEST)[svar]
  • Slet - Pugilists tal kan gøre en artikel om sangeren relevant. Men disse oplysninger fremgår ikke af artiklen. Artiklen er oprettet af en udefrakommende bruger som tydeligvis ikke behersker dansk, og burde måske være slettet som værende en maskinoversættelse af tvivlsom kvalitet. Jeg forstår ikke umiddelbart hvad der menes med "I en ung alder deltog han i formative koncerter for kunstnere som Lady Gaga og Nelly Furtado.", men et kig på den tilsvarende engelsksprogede artikel viser, at han at overværede koncerter med (ikke for) Lady Gaga og Nelly Furtado. Er det overhovedet relevant hvilke koncerter han har overværet som ung, selv hvis det havde været forståeligt formuleret? "EP" er først oversat til "forlængede skuespil" og siden til "udvidede stykke". Er det den slags tekster vi ønsker i dansk Wikipedia. Jeg siger nej tak. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 18. okt. 2024, 17:41 (CEST)[svar]
    Der er to dele i det her. Den ene er den klassiske "er biograferede notabel", og det andet er "er artiklen god nok".
    Du har indstillet artiklen til sletning med begrundelsen {{notabilitet}} og en redigeringsbemærkning "4 EP'er og nogle koncerter, men er der noget gennembrud?". Set i det lys, er det næppe urimeligt, at slettediskussionen vedrører biograferedes notabilitet.
    Med artikler på 43 sprog er der nok en forhåndsformodning for, at der er en vis interesse om biograferede. Artiklens eksisterende kildeapparat understøtter denne forhåndsformodning, ligesom et hurtigt tjek på Spotify også understøtter dette. Argumentet om manglende notabilitet holder således i min optik klart ikke.
    Du har så udvidet diskussionen til nu i stedet at handle om artiklens kvalitet. Det er fair nok. Men det er i så fald noget andet vi så skal diskutere.
    Jeg mener helt generelt, at vi skal være påpasselige med at forfølge en vej, hvor Wikipedia lukker sig mere og mere om sig selv, og hvor de garvede bidragsydere, der kender reglerne - de skrevne og de uskrevne - ud og ind hurtigt kan finde noget at kritisere artiklerne for. Tendensen til sådan kritik synes at intensiveres, hvis det er artikler, der ikke er oprettet af den ganske smalle skare af faste bidragsydere.
    Langs størsteparten af vore artikler var ved oprettelsen ikke særlig gode, men en del af disse er med tiden blevet bedre. Det giver som regel et godt afsæt med en mindre god artikel, som andre brugere en dag forbedrer fremfor bare at slette løs - "du'r ikke" - hvis en artikel ikke lever op til de mange krav, der stilles.
    Vi bør nogen gange stoppe op og overveje, hvad Wikipedia er til for. Visionen er: "Imagine a world in which every single human being can freely share in the sum of all knowledge. That’s our commitment." Det skal selvsagt ikke åbne op for fuldstændigt anarki, men essensen om, at Wikipedia er til for at bidrage med viden om alskens emner, er central. Og det princip trumfer i min optik i høj grad, at artiklen Jake Wesley Rogers kan gøres bedre.
    En person, der gerne på dansk vil vide noget om biograferede, får mere ud af at læse en artikel om ham som den foreliggende end ingenting at finde. Det er ikke et mål at slette information, der ikke lever op til et hav af regler og en høj sproglig standard. Det er et mål at levere neutral og kildebaseret information til interesserede brugere.
    I det lys har artiklen en berettigelse. Også selvom artiklen kan forbedres. --Pugilist (diskussion) 19. okt. 2024, 18:11 (CEST)[svar]
    Jeg vil lige påpege at det ikke er mig som har indstillet artiklen til sletning. Da den blev oprettet sidste år, indsatte jeg notabilitetsskablonen, da jeg ikke ud fra artiklens indhold ikke kunne se at den biograferede var en etableret musiker. Nu da Toxophilus så startede denne sletningsdiskussion, læste jeg artiklen mere grundigt og er enig i at han er etableret som musiker, men tog også stilling til kvaliteten. Man kan synes at artikler skal beholdes selvom indholdet er delvist uforståeligt. Men ifølge sletningsloggen er der slettet 15 artikler siden 5. september i år med begrundelsen "Maskinoversættelse / Machine translation". Så det er praksis nu at slette artikler med dårligt sprog. Min indstilling her følger efter min opfattelse den praksis. Ud fra Pugilists argumentation kan man overveje at ændre den praksis, men det bør nok tages op mere generelt end i denne diskussion om en enkelt artikel. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 20. okt. 2024, 20:23 (CEST)[svar]
    Min indstilling er ændret til Behold da Bruger:Toxophilus har givet nødhjælp til artiklen, så teksten er blevet forståelig --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. okt. 2024, 16:20 (CEST)[svar]
  • Behold I min optik vejer antallet af artikler på andre sprog ret tungt. Sekundært hæfter jeg mig ved lyttertallene på Spotify. Vi har her med en person at gøre, der er udover det sædvanlige. Med andre notabel.--Brandsen (diskussion) 20. okt. 2024, 22:59 (CEST)[svar]
Konklusion: