Diskussion:Inkunabel
Hvad kommer det engelske udtryk swaddling clothes sagen ved? Man får det indtryk at inkunabler på engelsk kaldes således, men dette vil jeg tillade mig at sætte et meget stort spørgsmålstegn ved. Har vi ikke her atter et eksempel på "oversættelse" af noget som oversætteren savner fornøden indsigt i? -- Sebastjan 25. aug. 2005 kl. 08:45 (CEST)
- Det virker unægtelig som lån fra den engelske artikel. Det er næppe relevant at få at vide, hvordan det latinske udtryk kan oversættes til engelsk og tysk. I øvrigt undrer jeg mig noget over sætningen Ordet kom senere til at præge de trykte bøger fra sidste halvdel af det 17'århundrede. Her kunne man jo få den tanke, at man kalder bøger fra sidste halvdel af 17. århundrede for inkunabler, hvilket vist ikke er tilfældet.--Heelgrasper 25. aug 2005 kl. 08:51 (CEST)
- Hvad galt er der i at låne fra den engelske Wikipedia? - Det synes jeg er en rigtig god ide frem for intet at have. Hvis du læser teksten nærmere igennem, kan du få den tanke, at det er brugen af ordet/begrebet inculabula, der bliver moderigtigt senere - det rører ikke ved den grundlæggende definition. Prøv at se, om du kan formulere det bedre, hvis der er risiko for misforståelse. --hansjorn 25. aug 2005 kl. 16:17 (CEST)
- Tak, Heelgrasper. Dog er det ikke helt uden interesse at "inkunabler" kaldes Wiegendrucke. Er man interesseret i dette spændende område, kommer man ikke uden om GW: Gesamtkatalog der Wiegendrucke [1] hvortil der måske burde linkes. -- Sebastjan 25. aug. 2005 kl. 09:10 (CEST)
- Hvorfor kan man ikke henvise til det engelske udtryk (svøb), når man kan henvise til det tyske (vugge)? Jeg vil ærligt erkende, at det engelske nok er mindre kendt end det tyske, hvilket kan skyldes Gutenbergs tyske herkomst - men alligevel, det er ganske informativt. Hvis der var en tredje variant på fransk, ville jeg gerne have den med som en variant. --hansjorn 25. aug 2005 kl. 16:09 (CEST)Jeg faldt over inkunabler fra en henvisning fra den engelske ISBD
- Jeg kan se at jeg ikke har udtrykt mig tydeligt nok: GW er et internationalt benyttet værk som savner sidestykke på engelsk, endsige andre sprog, og derfor er ordet Wiegendruck velkendt og relevant for enhver (uanset nationalitet) som interesserer sig for inkunabler.
- Det er udtrykkelig et katalog og ingen bibliografi. For hver registreret inkunabel er nemlig opregnet de biblioteker (i hele verden) som ejer eksemplarer.
- Når katalogets titel benytter det tyske ord Wiegendrucke må det skyldes at man i Tyskland dengang man påbegyndte værket endnu havde forkærlighed for at undgå fremmedord (således Fernsprecher osv.). Den tyske titel lader sig ikke ændre, og enhver interesseret kender og forstår den. -- Sebastjan 27. aug. 2005 kl. 09:30 (CEST)
Billeder som inkunabler?
[rediger kildetekst]En inkunabel er en bog, et enkelt ark eller side eller et billede, der er blevet trykt ... før år 1500 i Europa
Hvad menes med et billede, der er blevet trykt? Et træsnit eller kobberstik fra før 1500 henregnes ikke til inkunabler, så vist som inkunabelstudiet drejer sig om typografiske tryk. Nogle inkunabler er ganske vist illustreret med træsnit, men det er i sådanne tilfælde den typograferede tekst, ikke træsnittene, som gør bogen til inkunabel. -- Sebastjan 30. aug. 2005 kl. 44:35 (CEST)
- Det undrede jeg mig også over, da jeg oversatte den engelske tekst, for hvordan kan man trykke et billede med typer? - men på den tyske stod der: .. "werden auch die Einblattholzschnitte sowie die frühen Drucke des Kupferstichs, der Radierung und der Lithografie als Inkunabeln bezeichnet" .. altså kobberstik, raderinger og litografi betegnes som inkunabler. --hansjorn 30. aug 2005 kl. 23:06 (CEST)
- Den tyske artikel må, hvis argumenteringen skal baseres på den, citeres mere fuldstændigt:
- Als Inkunabeln oder Wiegen- und Frühdrucke ... bezeichnet man in der Buchwissenschaft Druckwerke aus der Frühzeit des Buchdrucks, bis 31. Dezember 1500. In der grafischen Kunst werden auch die Einblattholzschnitte sowie die frühen Drucke des Kupferstichs, der Radierung und der Lithografie als Inkunabeln bezeichnet.
- Altså: inkunabler er fremstillet ved bogtryk (typografi), og inkunabelstudiet drejer sig bl.a. om at identificere de anvendte typer og dermed bogtrykkeren (som ikke altid selv anførte sit navn).
- Når det gælder grafik, bruger specialisterne på dette område pr. analogi betegnelsen "inkunabel" om visse tidlige kobberstik osv. Dette er naturligvis ikke ligegyldigt, men det bør ikke have lov til at forplumre en kort artikel om inkunabler. -- Sebastjan 31. aug. 2005 kl. 09:30 (CEST)
- Hvis jeg forstår dig ret - og du er velkommen til at korrigere - så ER inkunabler kun for bogtryk, dvs. den nye teknik, som Gutenberg har æren for. For billeder mv. kan man naturligvis godt bruge udtrykket qua det betyder 'tidlig' - det har blot ikke noget som helst med bogtryk at gøre. Ergo må afsnittet udgå og måske suppleres i bunden med en bemærkning om, at inkunabel naturligvis kan bruges frit i sin oprindelige betydning. --hansjorn 31. aug 2005 kl. 13
- 36 (CEST)
Palæotyp?
[rediger kildetekst]Jeg er for nylig stødt på udtrykket palæotyp, der tilsyneladende har en betydning tæt på inkunabel. Jeg er lidt usikker på, om de to udtryk skal betragtes som synonymer eller palæotyper dækker senere tryk end inkunabler.--Heelgrasper 24. okt 2005 kl. 01:27 (CEST)
- Da der kun findes få danske inkunabler, har det en vis interesse at studere danske bøger trykt før 1551; dem kalder man palæotyper. Se f.eks. her. -- Sebastjan 24. okt. 2005 kl. 08:55 (CEST)
Tvivlen opstår hos mig, når Salmonsens (her og her) tilsyneladende bruger begreberne som synonymer og Nudansk Ordbog definerer inkunabler som en bog der er trykt i bogtrykkekunstens første tid før 1500, i Danmark dog før 1550. Selv Det Kongelige Bibliotek taler her om Thotts 4.000 håndskrifter og 6.000 inkunabler og palæotyper (tryk til og med 1530).--Heelgrasper 24. okt 2005 kl. 21:29 (CEST)
- Indtil vægtigere argumenter fremkommer, vil jeg holde mig til KB's grænse (før 1551). (Jeg anser ikke NDO for autoritet i et så specielt emne.) Hvad jeg ikke p.t. tør udtale mig om, er hvornår og af hvem begrebet er indført. Tilsyneladende har Otto Thott for sine egne samlinger valgt grænsen 1530, og jeg finder det logisk at KB betegner denne samling som "inkunabler og palæotyper". (Det er ikke klart for mig om Thott har brugt dette sidste ord; se [2]) -- Sebastjan 25. okt. 2005 kl. 09:45 (CEST)
- Jeg har fundet lidt mere: Bogtrykkunsten forblev dog i lang tid på et meget beskedent niveau i landet. Således findes der blandt de ca. 30.000 kendte inkunabler i Europa (dvs. bøger udgivet før 1501) kun ni fra Danmark. Endnu i 1550 var der kun udgivet lidt mere end 300 titler i Danmark. [3] Hvis dette er korrekt, gør det 1550-grænsen rimelig. -- Sebastjan 26. okt. 2005 kl. 11:00 (CEST)
Lauritz Nielsen har grænsen ved 1550 Lix (Skrev 77.215.143.98 (diskussion • bidrag) 26. jul 2010, 06:38. Husk at signere dine indlæg.)