Diskussion:IC3

	Artiklen IC3 er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
	Artiklen IC3 har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 3, 2015.
Milepæle Tidsmarkering Milepæl Resultat 16. november 2014 Nomineret til ugens artikel Vedtaget 5. november 2014 Nomineret til lovende artikel Vedtaget

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jernbaner, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jernbanerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
LA	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Disse tog kan også køre blandet jf. de:ICE-TD

"Bis zu drei Züge können untereinander ebenso zu Mehrfachtraktionen gekuppelt werden wie mit den ICE T.[1] Auch die Kupplung und gemeinsame Steuerung je eines ICE TD und eines ICE T oder ICE 3 ist möglich."--Lcl 26. maj 2008, 23:18 (CEST)

Ja, teknisk set er det muligt, men eftersom ICE-TD kun bruges i Danmarks-trafikken, kører ICE-TD ikke sammenkoblet med elektriske ICE i den daglige drift. Bruger:Morten Haagensen 15. juni 2012, 21:20 (CEST)

Hvordan relaterer denne artikel sig til Projekt Luftfart? Bruger:Morten Haagensen 15. juni 2012, 21:20 (CEST)

Den er en del af Kategori:Bombardier. Bemeldte producent laver også fly og er fra Canada, men ingen af delene kommer denne artikel ved. Imidlertid indsættes projekt-markering automatisk af bots for samtlige underkategorier og artikler under respektive hovedkategori. Praktisk for projektdeltagerne der slipper for at indsætte dem alle selv, men misvisende når automatikken også medtager ting, der som her kun indirekte har noget med projektets emne at gøre. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. jun 2012, 21:37 (CEST)

LA-nominering

Det er altid dejligt at se nogle nye artikler, der bliver nomineret til LA. Godt arbejde Morten. Det er en flot lang artikel fint illustreret med relevante billeder, men jeg synes, at der er lige lovlig langt mellem kildehenvisningerne, når nu artiklen er så omfattende. Hele afsnittet om historien kunne, efter min mening, også godt bruge nogle flere wikilinks, og selvfølgelig en kilde eller to, da der ikke er en eneste i det lange afsnit. Hvad er der sket med Flexliner-systemet i Belgien og Spanien? Det er et meget kort afsnit, og man skulle tro, at der var bare lidt mere at skrive om det. Indledningen giver en fin kort introduktion til emnet. Toxophilus (diskussion) 6. nov 2014, 08:10 (CET)  Kommentar Mht. Belgien og Spanien: Se min kommentar nedenfor. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 11. jan 2015, 19:06 (CET)

Ingen tvivl om at der er meget godt at hente her, men der er også en del at arbejde videre med:

• Er artiklen om IC3 i almindelighed eller kun om DSB's? Indledningen er lidt uklar på det punkt. Et sted står der at der er bygget 149 sæt og eksporteret og lidt senere at DSB har 96 sæt. Det burde nok omformuleres. Gjort --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 11. jan 2015, 19:05 (CET)
• Historien starter noget indforstået med APO-projekterne. Måske det var bedre at starte med en introduktion af intercity- og lyntogstrafikken på det tidspunkt, og hvad det var for problemer, der skulle løses. Storebæltsoverfarten er jo f.eks. for længst historie nu, så dens betydning for fjerntrafikken dengang er ikke så velkendt længere. Men IC3 blev jo netop tilpasset færgerne.
• Historien slutter med sommerkøreplanen 1991, hvor IC3 overtog intercitytrafikken. Men hvad skete der så bagefter? F.eks. anskaffede man i første omgang 85 sæt, men det er siden vokset til 96 over tre omgange. Og imens er der kommet brug som regionaltog og eurocity til ligesom samkørsel med IR4. Skift af design, indførelse af totalreklame, renoveringer og ombygninger vil også være oplagte at omtale.
• Både og efter IC3 kom i drift har der spøgt forskellige planer der aldrig blev til noget. I DSB's Plan 2000 fra 1988 omtales f.eks. en variant til nattog, der aldrig blev bygget. Senere var der snak om forlængelse med en ekstra vogn. Det kunne måske være værd at inddrage nogle af disse ting, der blev på papiret.
• Brugen af dobbeltbilleder flere steder ser lidt mærkelig ud. Måske de billeder bør flyttes ned i galleriet.  Kommentar Dobbeltbillederne er valgt, fordi teksten om de belgiske og spanske varianter er ret kortfattet. Det er svært at finde oplysninger om disse tog. Med tiden bør de svenske og israelske togsæt dog beskrives mere udførligt. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 11. jan 2015, 19:05 (CET)

Men ellers ser det pænt ud. Det er jo et omfattende emne, så man kan ikke få det hele med. Men her er i hvert fald en god introduktion. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. nov 2014, 13:40 (CET)

Kære Toxophilus og Dannebrog Spy. Mange tak for jeres gode og relevante betragtninger. Jeg er enig i, at artiklen med fordel kan forbedres og suppleres med flere kildehenvisninger til de centrale påstande. Jeg satser på at arbejde lidt på artiklen i den nærmeste fremtid. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 18. nov 2014, 23:27 (CET)

I april/mai 1991 så jeg et IC3 tog for første gang i Frederikhavn, og forelsket meg i det meget elegante og flotte toget som også fremdeles den dag i dag er det meste komfortable togsettet jeg hadde reist med i alle skandinaviske land. Nå, mange år senere, etterlyste jeg bøker om IC3 toget som er den største suksessen i dansk jernbanehistorie angående jernbanemateriell, men oppdaget at Bane Bøger er på etterkant med sin planlagte bok om Intercitytog (ICE3/IC4) uten at man vet når den vil bli utgitt. Og at IC3 aktuelt dannet grunnstammen for en rekke togtyper i Spania. Fra TRD Type 594 ble konseptet videreutviklet uten gummisvulsten til Type 598, Type 599 og dels Type 449. Det er meget mye fascinerende omkring den spanske fortsettelseshistorien. Et IC3 tog var skadet under et rakettangrep i Libanon-krigen i 2006. Og så burde man ikke glemme Øresundstoget som er den skandinaviske fortsettelsen av IC3. IC3 er mye større.

X2000 i Sverige har sin egne bok, men ikke før fantastisk omtalelse på nettet. IC3 burde være det neste toget som få komme i søkelyset, for dette er et tog danskene med rette kan være meget stolt av. Wikipedia her kan ha separate artikler om TRD Type 594, type 598 og type 599, informasjon på disse er i spansk wikipedia og Ferropedia. (Jeg kan ikke deltar i no.wikipedia for øyeblikket, ellers ville jeg ha gått løs på IC3 på egne hånd) Varulv2468 (diskussion) 15. jan 2015, 00:17 (CET)

25 år ??

Hvornår er de "25 år" sidst opdateret?

• De først leverede IC3-tog har i 25 år udgjort grundstammen i den danske intercity- og lyntogstrafik

2.131.244.21 9. feb 2021, 21:09 (CET)