Diskussion:Holme Parkvej
Sletningsforslag: Holme Parkvej
[redigér]
Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag
Holme Parkvej er et nybygget villaområde i Aarhus. Artiklen fylde én linje, og eneste henvisning er til Google Maps. Er det noget vi skal beholde? Toxophilus (diskussion) 3. feb 2020, 09:27 (CET)
Formalia @Smp1995: som artikelopretter har du måske en mening. Toxophilus (diskussion) 3. feb 2020, 09:27 (CET)
Slet - artiklen retfærdiggør ikke, hvori notabilitet ligger. Som jeg forstår det, så er det et villaområde som så ufatteligt mange andre i hele landet. Toxophilus (diskussion) 3. feb 2020, 09:27 (CET)
Kommentar - Det er vist mere et helt kvarter af parcel- og rækkehuse, hvor både den busbetjente hovedvej og en masse tilstødende lokale veje og stikveje alle hedder Holme Parkvej. Så jo, det er notabelt. Men umiddelbart ligner artiklen nu mere et "her bor jeg". --Dannebrog Spy (diskussion) 3. feb 2020, 12:57 (CET)
Behold - Et af mange boligkvarterer, der er planlagt. Der er en historie at fortælle, blandt andet omkring den tilhørende byplanlægning (som desværre ikke er tilgængelig online og jeg derfor ikke kan tilføje umiddelbart). Jeg har udvidet en smule med, hvad jeg umiddelbart kan google mig til. Rmir2 (diskussion) 7. feb 2020, 18:08 (CET)
Neutral - Nu da det har vist sig, at der er mere at skrive om emnet, ændrer jeg min holdning til neutral. --DenBlaaElg (diskussion) 7. feb 2020, 18:16 (CET)
Spørgsmål Så er jeg nysgerrig på hvornår et boligkvarter har notabilitet. Jeg tænker, at der er mange boligkvarterer i Danmark. Det næste er så afgrænsningen. Hvornår er noget et boligkvarter? Personligt tænker jeg, at der skal være noget særligt ved et område. Fx tænker jeg at ghettoområderne har notabilitet fordi de har gjort sig bemærket (negativt). Men har vi en by med 10 villaveje skal vi så nøjes med en artikel om byen eller skal vi også til at oprette artikler om de enkelte dele af byen? I Skabelon:Aarhus har man fx delt byen op i bydele. Skal vi så også dele op i kvarterer? I øvrigt er opdelingen i bydele ikke gennemført systematisk og konsistent. Fx siger man at Aarhus V er en bydel og under den har man Møllevangen som man så også kalder en bydel som består af kvarterer.
- Umiddelbart tænker jeg, at Holme Parkvej blot er en del af bydelen Holme og at man derfor kunne
Sammenskrive de 2 artikler. --MGA73 (diskussion) 18. feb 2020, 12:08 (CET)
- Behold - Efter at artiklen er blevet udvidet, synes jeg, at det er en informativ artikel, som fortjener at være på dawp. Jeg synes ikke, at vi behøver at være så restriktive mht. bydele og boligområder - de spiller under alle omstændigheder en stor rolle for dem, der bor der, og må være notable på linje med de artikler, vi eksempelvis har om landsbyer. Økonom (diskussion) 18. feb 2020, 18:21 (CET)
- @MGA73: - du genrejser en gammel problemstilling, så lad mig rekapitulere kort: en bydel eller et kvarter vil som regel altid have notabilitet, fordi det er planlagt og udbygget nogenlunde på samme tid, måske på grundlag af en udstykningsplan, en partiel byplanvedtægt eller en lokalplan og i henhold til en dispositionsplan eller en kommuneplan, som atter kan hvile på fx en byudviklingsplan, en egnsplan eller en regionplan. I gamle bymidter kan der være tale om saneringsplaner, reguleringsplaner og lignende. Alene af disse årsager vil der altid være noget at skrive, hvortil kommer omtale af bebyggelsens sammensætning og karakter (henholdsvis villaer, etageboliger, erhvervsfunktioner og antal etager, bebyggelsesprocent og så videre), vejnet, friarealer, tekniske installationer, offentlig betjening inklusive kollektiv trafik og meget mere. Naturligvis vil der i visse tilfælde også kunne skrives om områdets befolkningssammensætning, fx. hvis kommunerne har beskrevet dette nærmere i kommuneplan eller i et bilag (befolkningsfordeling og måske -fremskrivning). Hvis du vil have inspiration, kan du se på artiklerne om Hadsund (både hele byen og de enkelte bydele, gader, centre mm), som i flere henseender er forbilledlige for, hvad der vil kunne skrives, hvis interessen er der. Materialet findes på de lokale folkebiblioteker direkte tilgængeligt og via "Kort på nettet" kan man fx hvad der er vedtaget af gældende planer. Rmir2 (diskussion) 18. feb 2020, 19:19 (CET)
- @Rmir2: jeg er med på at man kan skrive noget om kvarterer. Det kan man jo også om en enkelt vej. Man kan fx skrive hvor lang vejen er, hvor mange biler der kørte på den en tilfældig dag, hvor mange huse der er på vejen osv. Men det skal jo være noget der gør netop det kvarter specielt. Ligesom med pizzariaer så skal der vel være noget, der gør lige præcis det kvarter specielt i forhold til alle andre kvarterer i Danmark eller hele verden. Hvis der ikke er noget specielt ved lige præcis det kvarter, så kan det jo bare omtales som et afsnit i en artikel om bydelen eller om byen. I min grundejerforening på 55 matrikler er der 2 servitutter fordi de 2 halvdele blev bygget ad 2 omgange. Men jeg mener ikke vi skal have 2 artikler om det. Vi skal ikke engang have 1 artikel. For mit kvarter ligner de omkringliggende andre kvarterer. Der er tale om villakvarterer som er blevet bygget til ad flere omgange. I min grundejerforening på vi fx ikke plante poppen og bævreask. Det står der ikke noget om i nabogrundejerforeningen. Så der er massere af forskelligheder men jeg mener blot ikke det har historisk eller almen interesse. Det kan evt. skrives om i et lokalarkiv. Mht. Hadsund så er der både en beskrivelse af byen, bydelene og mange af vejene. Personligt synes jeg, at det er for meget til Wikipedia. --MGA73 (diskussion) 18. feb 2020, 21:50 (CET)
- @Økonom: i Wikipedia:Kriterier_for_artikler står der at det skal have almen interesse og at "...hvis artiklen kun har interesse for ... det kvarter man bor i, kan det næppe kaldes almen interesse.". Det kan vi selvfølgelig lave om på. Hvis vi har en statistik på hvor mange der læser de enkelte artikler, så kan vi jo se om fx en artikel om en vej eller et kvarter har almen interesse. --MGA73 (diskussion) 18. feb 2020, 21:55 (CET)
- Et kvarter der for eksempel kun har 55 husstande har selvfølgelig ikke den store interesse i sig selv, hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende. Men et kvarter med flere hundrede eller tusinder af husstande vil have, alene fordi der er mange der bor der eller kender nogen som gør. Tilsvarende vil der også være væsentlig flere, der kender et givent sted i for eksempel Aarhus, end der gør i for eksempel Hadsund. Men selvfølgelig skal man ikke have alverdens detaljer med. Ting som historie, geografi, usædvanlige forhold og det man kan se med det blotte øje er trods alt vigtigere, end hvad man må plante, eller hvor høje hækkene må være. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. feb 2020, 23:46 (CET)
- Helt enig. Spørgsmålet er jo så om vi skal have en tommelfingerregel for antallet af boliger. 10, 100, 1.000, 5.000 eller 10.000? Mht. Hadsund bor der vist ca. 5.000 mennesker og med en artikel om byen, bydelen og vejene så bliver der vel ca. 20 artikler, og hvis alle skoler og virksomheder også skal have en artikel så bliver det til rigtig meget. Vi kunne selvfølgelig vælge at sætte kravene lavt for på den måde at komme helt tæt på borgerne og det kunne måske få nye brugere til at komme på Wikipedia. Det er jo ikke fordi vi mangler plads :-) --MGA73 (diskussion) 19. feb 2020, 07:20 (CET)
- Jeg er enig med MGA73 i at alle villakvarterer med 40-50 husstande ikke skal være notable, og det samme gælder tilfældige villaveje i byer i hele landet, medmindre der er en mere almen interesse. Hvis området er kendt for noget særligt udover deres eget postnummer(!). Lokalhistorisk interesse kan oprette en lokal wiki som f.eks. ribewiki. De fleste gamle byer vil have i hvert fald én gade, hvor der burde være historisk interesse og materiale til en interessant artikel, og særlige boligområder kan helt sikkert også være relevante, men hvis vi skal artikler om hver eneste stikvej i kongeriget så bliver det for meget. Eksempelvis havde vi for nylig en diskussion om relevansen af Fixvej. Rmir2 har gjort et stort arbejde med at få udbygget artiklen, men der må findes tusindvis af den slags veje som man kunne kaste sig over. Det bliver ofte et selvforherligende navlepillende opslag, når man får skrevet om sin egen villavej/kvarter synes jeg. En eller anden grænse, hvor vi kan sige at et område et automatisk notable kunne derfor være interessant at få opstillet, hvis vi kan blive enige. Toxophilus (diskussion) 19. feb 2020, 07:39 (CET)
- Helt enig. Spørgsmålet er jo så om vi skal have en tommelfingerregel for antallet af boliger. 10, 100, 1.000, 5.000 eller 10.000? Mht. Hadsund bor der vist ca. 5.000 mennesker og med en artikel om byen, bydelen og vejene så bliver der vel ca. 20 artikler, og hvis alle skoler og virksomheder også skal have en artikel så bliver det til rigtig meget. Vi kunne selvfølgelig vælge at sætte kravene lavt for på den måde at komme helt tæt på borgerne og det kunne måske få nye brugere til at komme på Wikipedia. Det er jo ikke fordi vi mangler plads :-) --MGA73 (diskussion) 19. feb 2020, 07:20 (CET)
- Et kvarter der for eksempel kun har 55 husstande har selvfølgelig ikke den store interesse i sig selv, hvis der ikke er særlige forhold, der gør sig gældende. Men et kvarter med flere hundrede eller tusinder af husstande vil have, alene fordi der er mange der bor der eller kender nogen som gør. Tilsvarende vil der også være væsentlig flere, der kender et givent sted i for eksempel Aarhus, end der gør i for eksempel Hadsund. Men selvfølgelig skal man ikke have alverdens detaljer med. Ting som historie, geografi, usædvanlige forhold og det man kan se med det blotte øje er trods alt vigtigere, end hvad man må plante, eller hvor høje hækkene må være. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. feb 2020, 23:46 (CET)
- Slet – Artiklen indeholder ikke noget som forklarer hvorfor netop denne vej skulle have almen interesse. Jeg ser ingen encyklopædisk relevans. Vi må fastholde at Wikipedia ikke beskriver alle emner i verden og at der derfor er lavet notabilitetskriterier. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. feb 2020, 07:46 (CET)
- @MGA73: mfl.: Diskussionen er ved at udvikle sig til en principiel én, som burde køre på Landsbybrønden, men lad mig svare her med min holdning. Jeg er enig i, at det kan være fornuftigt med en i hvert fald vejledende minimumsgrænse for bebyggelsers størrelse, men jeg synes ikke, at den behøver at være særlig høj. Det er naturligt at sammenligne med vores behandling af landsbyer. Der er mig bekendt ikke modstand mod, at alle landsbyer i Danmark kan beskrives på dawp, og sammenhængende byområder med egen fysisk samhørighed og historie kan sammenlignes med disse. Sådanne områder vil have interesse ikke blot for beboerne, men også for folk, der kender nogen i området, som kommer tilfældigt forbi, eller som f.eks. interesserer sig for byggeskik, byplanlægning eller -udvikling. Vi har artikler om ganske små landsbyer som Svalebæk, Lyngby og Lille Arden, og jeg kan ikke få øje på noget problem i det. Du nævner selv det væsentlige argument, at et netbaseret opslagsværk ikke lider af pladsmangel, så der er ingen grund til at arve den samme restriktive tankegang, som fordums encyklopædiske redaktører var tvunget til at iagttage mht., hvad der kunne komme med. Først og fremmest bør vi undgå reklamerende stof og artikler om helt private og personlige forhold, men et boligområde af den størrelse, som vi taler om her, er ude over det stadium. Økonom (diskussion) 19. feb 2020, 08:36 (CET)
- Jeg vil anbefale, at man ser på wikipedia som et byggeprojekt, hvor den ene artikel kan være et supplement (uddybning) til den anden. I den sammenhæng giver det mening, at der findes særlige artikler om fx fredede og offentlige bygninger (kirker, skoler, stationer osv), veje, planlagte bykvarterer og bydele osv som et supplement til oversigtsartiklen om en by, et sogn, en kommune osv. Ved at opbygge projektet additivt kan man fordybe sig i de dele, som har særlig interesse (fx arkitektur eller kollektiv trafikbetjening som busforbindelser). Min ambition er, at vi med tiden vil opbygget et J.P. Trap: Danmark 7. udgave langt mere informativt end den 6. udgave, som i disse år udgives. Jeg er overbevist om, at 6. udgaven vil blive overhalet indenom af wikipedia inden for de næste, lad os sige, ti år. Rmir2 (diskussion) 19. feb 2020, 08:45 (CET)
- Jeg er vist vildledt af en misvisende indledning ("Holme parkvej er et villakvarter") og kategorisering (Kategori:Gader i Aarhus). Hvis det fremgik bedre at der ikke er tale om en villavej, men et boligområde med villaer og rækkehuse med mange vejgrene (som alle hedder Holm Parkvej), ville det give bedre mening. Men der er alligevel tale om et område i bydelen Holme og jeg mener at indholdet hører hjemme i den artikel som en del af beskrivelsen af Holme. Der er den forskel fra landsbyer at de ikke er en del af en anden by eller bydel. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. feb 2020, 09:24 (CET)
- Holme er andet og mere end dette kvarter. Holme har en fortid som landsby, og der er en hel del at skrive om dette. Området er blevet opslugt af den fremadskridende byudvikling i tilknytning til Aarhus og dette er en del af den nyere historie og aktuelle situation. Derfor er det hensigtsmæssigt at skelne mellem Holme som historisk område og bydel på den ene side og Holme Parkvej som boligkvarter på den anden. Et parallelt eksempel er Mørdrup og Tibberup, der begge er historiske landsbyer men nu opslugte af Espergærdes byudvikling. Rmir2 (diskussion) 19. feb 2020, 09:40 (CET)
- Jeg er vist vildledt af en misvisende indledning ("Holme parkvej er et villakvarter") og kategorisering (Kategori:Gader i Aarhus). Hvis det fremgik bedre at der ikke er tale om en villavej, men et boligområde med villaer og rækkehuse med mange vejgrene (som alle hedder Holm Parkvej), ville det give bedre mening. Men der er alligevel tale om et område i bydelen Holme og jeg mener at indholdet hører hjemme i den artikel som en del af beskrivelsen af Holme. Der er den forskel fra landsbyer at de ikke er en del af en anden by eller bydel. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. feb 2020, 09:24 (CET)
- Jeg vil anbefale, at man ser på wikipedia som et byggeprojekt, hvor den ene artikel kan være et supplement (uddybning) til den anden. I den sammenhæng giver det mening, at der findes særlige artikler om fx fredede og offentlige bygninger (kirker, skoler, stationer osv), veje, planlagte bykvarterer og bydele osv som et supplement til oversigtsartiklen om en by, et sogn, en kommune osv. Ved at opbygge projektet additivt kan man fordybe sig i de dele, som har særlig interesse (fx arkitektur eller kollektiv trafikbetjening som busforbindelser). Min ambition er, at vi med tiden vil opbygget et J.P. Trap: Danmark 7. udgave langt mere informativt end den 6. udgave, som i disse år udgives. Jeg er overbevist om, at 6. udgaven vil blive overhalet indenom af wikipedia inden for de næste, lad os sige, ti år. Rmir2 (diskussion) 19. feb 2020, 08:45 (CET)
- @MGA73: mfl.: Diskussionen er ved at udvikle sig til en principiel én, som burde køre på Landsbybrønden, men lad mig svare her med min holdning. Jeg er enig i, at det kan være fornuftigt med en i hvert fald vejledende minimumsgrænse for bebyggelsers størrelse, men jeg synes ikke, at den behøver at være særlig høj. Det er naturligt at sammenligne med vores behandling af landsbyer. Der er mig bekendt ikke modstand mod, at alle landsbyer i Danmark kan beskrives på dawp, og sammenhængende byområder med egen fysisk samhørighed og historie kan sammenlignes med disse. Sådanne områder vil have interesse ikke blot for beboerne, men også for folk, der kender nogen i området, som kommer tilfældigt forbi, eller som f.eks. interesserer sig for byggeskik, byplanlægning eller -udvikling. Vi har artikler om ganske små landsbyer som Svalebæk, Lyngby og Lille Arden, og jeg kan ikke få øje på noget problem i det. Du nævner selv det væsentlige argument, at et netbaseret opslagsværk ikke lider af pladsmangel, så der er ingen grund til at arve den samme restriktive tankegang, som fordums encyklopædiske redaktører var tvunget til at iagttage mht., hvad der kunne komme med. Først og fremmest bør vi undgå reklamerende stof og artikler om helt private og personlige forhold, men et boligområde af den størrelse, som vi taler om her, er ude over det stadium. Økonom (diskussion) 19. feb 2020, 08:36 (CET)
- Jeg er helt enig med Bruger:Økonom i at det er ved at blive en principiel diskussion. Så jeg synes også, at vi bør overveje at oprette en tråd på landsbybrønden.
- Jeg er med på, at vi har artikler om mindre byer med måske 100 indbyggere. Men bare fordi en by med 100 indbyggere er nok til en artikel, så kan man jo ikke automatisk sige, at så kan vi også have 50 artikler om en by med 5.000 indbyggere. Der skal være noget interessant og relevant at fortælle, for ellers kan det bare være en del af hovedartiklen.
- Jeg er også enig med Bruger:Rmir2 i, at det kan være relevant at skrive om fx Holmes historie. Det vi diskuterer er hvor dybt man skal skrive om det og om det skal være som en del af en anden artikel eller som en selvstændig artikel. Der er jo ikke noget i vejen for at en artikel fylder mere end 1-2 skærme. En artikel kan vel sagtens være på 10 skærme med passende overskrifter.
- Men som sagt så skal vi måske tage diskussionen på Landsbybrønden og så beholde artiklen indtil den diskussion er afsluttet. Hvis resultatet så samtidig kunne blive til et forslag til hvad en god artikel om byer/bydele skal indeholde, så kan det jo hjælpe os alle fremover.
- Der findes i øvrigt en masse gamle kort på nettet (matrikelkort mv.) og hvis vi får afklaret copyright status på denne og finder en god løsning, så er der jo tusindevis af kort vi kan lægge på Commons, så de er klar til brug på Wikipedia. --MGA73 (diskussion) 19. feb 2020, 11:05 (CET)
- Der findes allerede et udspil her til ønskeligt indhold. Det har været vores drejebog og tjekliste i de sidste ti år eller mere. Rmir2 (diskussion) 19. feb 2020, 11:21 (CET)
Behold - Informativ artikel om et kvarter i Aarhus, - ser ingen grund til at slette.- Nico (diskussion)
 | Konklusion: |