Spring til indhold

Diskussion:Hængefærge

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

@Dipsacus fullonum, Jeg mener godt man kan bruge ordet gondol her, i betydningen hængednde installation til passagere og/eller fragt. Se også den flertydige gondol. - Nico (diskussion) 25. dec 2019, 14:32 (CET)

@Nico: De dansksprogede kilder siger platform: Salmonsen, ODS, Dansk Vejhistorisk Selskab. Hvad er belægget for at ordet gondol kan bruges? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. dec 2019, 14:43 (CET)
Jeg mener godt den kan ligestilles med kabine, stor kurv eller anden indretning til passagertransport på en svævebane se ordnet.dk, men jeg må medgi' at kilderne taler for platform, men mener bare at gondol beskriver det mere præcist. - Nico (diskussion) 25. dec 2019, 15:55 (CET)
Der er normalt et åbent dæk til transport af køretøjer. Det kan næppe kaldes en kabine eller stor kurv som beskrevet i definitionen af gondol. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. dec 2019, 16:19 (CET)
Det er jo ikke nogen stor sag, - jeg forbinder bare umiddelbart platfom med et fast funderet anlæg, ikke noget bevægeligt; samtidig bruges ordet i andre betydninger, bl.a. flere imaterielle/abstrakte, at det næsten bliver intetsigende i denne sammenhæng. - Nico (diskussion) 25. dec 2019, 17:03 (CET)
"Platformen" kaldes her en gondol! --Villy Fink Isaksen (diskussion) 25. dec 2019, 20:39 (CET)
@Villy Fink Isaksen: Nej, den kaldes "gondola" i teksten du linker til, ikke "gondol" – og ikke mindst, teksten er på engelsk og derfor ikke brugbar i en diskussion af hvad det hedder på dansk. Som jeg skrev i redigeringsopsummeringen da jeg ændrede gondol til platform, mener jeg at gondol er en undersættelse fra engelsk. Jeg opfatter gondol mere som en lukket kabine ophængt i f.eks. en svævebane, mens en platform er en åben flade man gå eller køre ind på. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. dec 2019, 20:52 (CET)
@Dipsacus fullonum: Hvad siger du så til den svenske : sv:Hängfärja? --Villy Fink Isaksen (diskussion) 25. dec 2019, 21:23 (CET)
Jeg siger at den er svensk. Kom med en pålidelig dansksproget kilde. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. dec 2019, 21:25 (CET)
Den her er dansksproget Rendsborg Højbro. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 25. dec 2019, 21:32 (CET)
@Dipsacus fullonum: Helt ærligt, Villy, har du læst teksten? Den er maskinoversat: "fungerer som en transportvirksomhed bro", "bygget mellem 1887 og 1895 at skære gennem eksisterende trafik linjer", "to parallelle swing broer blev bygget", "i løbet af denne ekspansion væsentlige hindringer var også skal fjernes" osv. Du kan ikke seriøst mene at den tekst kan bruges til at dokumentere dansk sprogbrug. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. dec 2019, 21:46 (CET)
@Dipsacus fullonum: Ok - jeg er ikke særlig sprogkyndig (jeg kalder sommetider mig selv for en sprogspasser) - derfor fangede jeg ikke problemet med sproget. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 25. dec 2019, 21:54 (CET)
... og så hænger vi igen på den 100 år gamle Salmonsens, fordi ingen har forholdt sig til det siden. Jeg er ret overbervist om at platform ikke blev brugt i så mange forskellige betydninger som i dag. Jeg accepterer selvfølgelig at vi ikke kan ændre det uden kilder, men synes stadig at det vil være sprogligt mere korrekt at bruge gondol. over and out - Nico (diskussion) 25. dec 2019, 22:15 (CET)
Nico, jeg er ikke enig at vi hænger på en 100 år gammel tekst. Teksten fra Dansk Vejhistorisk Selskab er ny, og har yderligere den fordel at være skrevet af eksperter eller i hvert fald personer som er fagligt interesserede i hængefærger – i modsætning til hvis vi f.eks. finder en rejsebeskrivelse skrevet af en turist som tilfældigt er kommet forbi en hængefærge et sted i verden. Jeg forstår i øvrigt ikke hvad du har imod ordet platform. Det væsentlige her er "plat" – altså at der er tale noget flat. Prøv at se på disse billeder:
Jeg synes at de nederste billeder skiller sig ud ved at de viser "flade" platforme i modsætning til gondolerne i den øverste række. Du har også citeret DDO herover som siger et en gondol er en kabine eller en kurv. Det ser jeg kun i øverste række. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. dec 2019, 23:08 (CET)
Der er så få hængefærger i verden og emnet er diskuteret så lidt, at jeg gætter på at det er første gang ordvalget har været været diskuteret siden salmonsen blev skrevet. Hvis man taler om en fysisk platform forbinder jeg den med med en fast funderet (eller forankret) og ikke et transportmiddel. Men det største sproglige problem er at idag er den mest udbredte brug af ordet platform inden for økonomi og markedsføring ol. ...men la' det nu være, jeg vil ikke blive ved med at gentage mig selv. - Nico (diskussion) 26. dec 2019, 00:20 (CET)
Jeg takker for forklaringen. Jeg spurgte fordi jeg ikke forstod dit synspunkt, og nu forstår jeg det bedre. Lad os bare blive enige om være uenige. Jeg kiggede i KorpusDK. Ja, den overførte betydning af platform er langt hyppigst, men der var en del eksempler på betydningen beskrevet i artiklen Platform (bil), hvor der er tale om et transportmiddel. Men foreløbig slut herfra også. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. dec 2019, 01:05 (CET)

Ifølge Politikens Dansk Ordbog så findes der tre definitioner af gondoler, og ingen af dem passer på en hængefærge. Platform er et neutralt udtryk, men måske udtrykket pram (fladbundet åben båd) er bedre dækkende? 94.191.129.143 26. dec 2019, 00:46 (CET)

Ja, pram kunne fint bruges. Dog er en pram i vandet, men hængefærge-tingen er over vandet. Men Wikipedia skal ikke finde på nye betydninger af ord, så vi kan ikke bruge ordet pram i den betydning hvis vi ikke kan påvise at andre også har gjort det. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. dec 2019, 01:05 (CET)
"En hængefærge er en konstruktion, hvis princip minder om en pram, men som er ophængt under en brodrager, som mekanisk trækkes fra side til side." At fragte med pram over vandløb var tidligere meget almindeligt, og nogle steder i f.eks. Tyskland og Sverige har man stadig pramme, som trækkes frem og tilbage over vandløb ved hjælp af kabler. Wikipedia skal naturligvis ikke opfinde ord, men må meget gerne benytte de ord som findes til at beskrive noget det danske sprog ikke har ord for. 94.191.150.96 26. dec 2019, 12:22 (CET)
Eller: "En hængefærge er en konstruktion, hvis princip minder om en kabelfærge, men som er ophængt under en brodrager, som mekanisk trækkes fra side til side." 94.191.150.96 26. dec 2019, 12:38 (CET)
Jeg synes ikke sammenligningerne holder. Pramme og kabelfærger trækkes med vandrette tove, mens hængefærger hænger lodret ned fra broen så krydsende skibstrafik ikke forstyrres. Det danske sprog har ord for det, da hængefærger allerede er beskrevet på dansk af andre. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. dec 2019, 13:23 (CET)

Start en diskussion om Hængefærge

Start en diskussion