Spring til indhold

Diskussion:Gunnar Jørgensen

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dødsdato: 8. eller 9. marts?

[rediger kildetekst]

I min jagt på Gunnar Jørgensens dødssted er jeg stødt på to forskellige dødsdatoer. Alle steder, man umiddelbart kan søge på, siger 8. marts 1963. Familiens dødsannonce i Kristeligt Dagblad 12. marts 1963 siger:

Skolelederen

Gunnar Jørgensen

døde den 8. marts 1963.
Familien
Bisættelsen foregår i stilhed

Men i kirkebøgerne står der 9. marts 1963. Det kan ses i Kirkebog for Sions Sogn, hvor han boede og døde, (Kirkebog for Sions Sogn 1953-1967 D opslag 99) og i kirkebog for Vangede Sogn (Kirkebog for Vangede Sogn 1961-1964 D opslag 83), hvor Mariebjerg Kirkegård ligger, og hvor han er begravet.

Skal vi forholde os til denne uoverensstemmelse? Brams (diskussion) 17. nov 2018, 14:43 (CET)

Jeg har undersøgt videre med hensyn til dødsdato. Hos en kordegn har jeg fået at vide, at kirkebogen/ministerialbogen har sin oplysning om dødsdatoen fra dødsattesten, som lægen har underskrevet, og det er denne dato, der er dødsdagen.

Endvidere har jeg set i Dansk forfatterleksikon: Biografier, red. John Chr. Jørgensen. Rosinante 2001, s. 233: “død 9.3.1963”.

Er der ved at være basis for at ændre dato i artiklen? Brams (diskussion) 19. nov 2018, 16:14 (CET)

Død marts 1963. Hvilken dato sidste åndedrag blev trukket og hvornår dødsattesten blev skrevet er uden encyklopædisk værdi. --Madglad (diskussion) 19. nov 2018, 17:00 (CET)
Selvfølgelig er den eksakte dato for mandens død af encyklopædisk værdi. Lægen, som foretager ligsynet, noterer dødstidspunktet på dødsattesten, men lægen kan ved en fejl skrive den forkerte dato, så det er ikke givet, at kirkebogens dato er den korrekte. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 19. nov 2018, 17:28 (CET)
Han er ikke den første der er fundet død efter et døgns tid. Hvordan vil du bestemme klokkeslæt her over et halvt århundrede senere, Thomas Vedelsbøl? --Madglad (diskussion) 19. nov 2018, 18:34 (CET)
Jeg vil ikke bestemme noget som helst, men står fast på, at spørgsmålet om dødsdatoen er værd at finde svar på. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 19. nov 2018, 18:47 (CET)

Det er formodentlig for at undgå diskussioner om datoer i “den virkelige verden”, at dødsattestens dato og dermed kirkebogens er den definitivt gældende (som jeg fik oplyst hos kordegnen med forstand på kirkebogsføring). Jeg foreslår samme princip her i artiklen, altså 9. marts. Brams (diskussion) 19. nov 2018, 19:01 (CET)

Jeg foreslår at dawiki ikke baserer sig på førstehåndsforskning eller gætterier. --Madglad (diskussion) 20. nov 2018, 02:14 (CET)

Referencer

  1. ^ Kirkebog for Sions Sogn 1953-1967 D opslag 99