Diskussion:Grethe Bartram

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Aarhus, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Aarhus-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt 2. Verdenskrig, et forsøg på at koordinere oprettelsen af 2. verdenskrig-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kvinder, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kvinde- og feminisme-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Besættelsen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Besættelsenrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Militær, et forsøg på at koordinere oprettelsen af militærrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Jeg kunne godt lige bruge en hurtig vurdering af, om jeg er blevet lidt for spekulativ i sidste del af artiklen, altså den del, der handler om tiden efter hendes løsladelse i 1956. Fx når jeg helt på egen hånd har pillet to småting ud af interviewet i 1995, som måske kunne være grunden til, at Erik Haaest stiller sig tvivlende over for, at det i det hele taget er et interview. Det kan jo fx også sagtens tænkes, at Haaest blot ønsker at fastholde en position som den eneste, der har interviewet Bartram siden løsladelsen og de to "uoverensstemmelser" kan jo sagtens forklares uden de store problemer.

Og så er jeg også lidt betænkelig ved oplysningen om hendes relativt nylige kontakt med sønnen. Forsvaret for at tage det med er, at netop den manglende kontakt med sønnen nævnes i både interviewet fra 1976 og det fra 1995. Det løser dog ikke problemet med, at kilden til den nylige kontakt er noget krinklet og inddirekte - og oprindelig slet ikke tænkt til at være offentligjort.

For øvrigt undres jeg over, hvad kilden til navnet på hendes søn (jeg har det fra Dansk Kvindebiografisk Leksikon) er. Jeg synes efterhånden, at jeg har fået hevet samtlige relevante artikler m.m. hjem fra biblioteket, men jeg ser det ingen steder. Det er selvfølgelig en biting, men jeg undres :) --Heelgrasper 14. mar 2007 kl. 02:12 (CET)

Da det var mig, der interviewede Grethe Bartram til Jyllands-Posten, er jeg naturligvis noget forbløffet over, at det anfægtes, om interviewet overhovedet har fundet sted. Jeg er nok en af de nulevende, der kender hende bedst, men da hun ønsker at leve i fred og ro, har jeg svært ved at give de oplysninger, som kan mane alle spekulationer og myter i jorden. Flemming Chr. Nielsen (flemming.chr.nielsen@webspeed.dk)

For en god ordens skyld, så har jeg kun medtaget de to mindre (tilsyneladende) uoverensstemmelser mellem Haaests interview og interviewet i Jyllands-Posten, fordi Haaest på sin hjemmeside nævner, at han ikke er sikker på, at interviewet i Jyllands-Posten har fundet sted. Mere præcist på http://www.smartcms.dk/user/haaest/vis.php?side=sider2/udyr00-indhold.htm , hvor han skriver: "Kapitel 10: Grethe Bartram stak sin egen familie og kammerater til Gestapo. Frygter den dag i dag sit liv. Vist det eneste interview, der er dokumenteret med fotos. Jyllandsposten har senere bragt et interview, men jeg tvivler på, at det nogensinde har fundet sted. Alle vidste fra min artikel, at Grethe Bartram ville aldrig vove at anlægge sag."

Siden har jeg bemærket, at Haaest har tilføjet et par enkelte sætninger i interviewet på hjemmesiden i forhold til den trykte udgave, hvilket efter min bedste mening kun kan være for at skabe et misforhold mellem oplysningerne i hans interview og interviewet i Jyllands-Posten. I en anden sammenhæng har Haaest hævdet at være den første, der siden krigen havde interviewet den første leder af Frikorps Danmark, Christian Peder Kryssing, men ca. et halvt år før det interview fandt sted ifølge Haaests egne oplysninger, var et interview med Kryssing blevet offentliggjort i et dansk dagblad. Min tiltro til Haaest er derfor ikke helt i top. I sagens natur er den eneste, der kender de præcise svar, Grethe Bartram selv. --Heelgrasper 31. aug 2007, 02:10 (CEST)

Maren Margrethe Thomsen - Oplysningerne har altid været offentlige

Jeg har fjernet alle antydninger om at hun gemmer sig i Sverige. Hun har hverken beskyttet identitet eller lever under et andet navn, men under sit tilgiftede navn Maren Margrethe Thomsen. Oplysninger om hende og hendes virksomhed (Vebro Industriaktiebolag) kan fås ved en enkel to minutters telefon samtale til de svenske skattemyndigheder (folkeregistreringen) eller ved at søge online f. eks på www.ratsit.se. Oplysningerne har altid været offentlige så det var ingen større bedrift at Erik Haaest og Flemming Chr. Nielsen fra Jyllands-Posten "fandt henne" men det sælger selvfølgelig flere aviser om man beskriver det sådan.--217.209.201.156 5. mar 2009, 12:26 (CET)

I et vist omfang er det svært i dag at afgøre, hvor vidt hun har "gemt" sig. Hun valgte at flytte til et andet land, hvilket der næppe kan være andet motiv til end at man ønsker ikke lige sådan at blive fundet. I forbindelse med mordet på Marie Lock-Hansen var der også en teori fremme om, at hun var blevet forvekslet med Grethe Bartram, hvilket jo unægtelig virker sært, hvis hun slet ikke har gemt sig. Sagen er jo, at der gik særdeles mange år fra Grethe Bartram flyttede til Sverige, før man kunne finde frem til hende via tilgængelige, centrale registre. Haast og andre har formodentlig benyttet metoden med at sætte sig ned og gennempløje telefonbøger efter de mulige navne, hun kunne leve under, og derefter systematisk opsøge folk med disse navne. Og her kan der altså godt have ligget noget arbejde i det med de forskellige muligheder: Grethe Bartram, Karen Margrethe Bartram, Karen Bartram, Margrethe Bartram, K. Bartram, M. Bartram, G. Bartram, K.M. Bartram og så den samme række med Thomsen.

Desuden er det svært ud fra, hvilke oplysninger, der nu er tilgængelige, at konkludere, hvilke der var tilgængelige i 1950'erne, 1960'erne, 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne. Jeg er ihvertfald lidt tvivlende overfor, hvor simpelt det har været at finde damen i fx 1970'erne. --Heelgrasper 25. jun 2009, 13:54 (CEST)