Diskussion:Granit
Udseende
Artiklen nævner at granit ikke er fundet på månen men på http://en.wikipedia.org/wiki/Moon nævnes det at granit er fundet på månen om dog i meget små mængder. [30. sep 2007, 22:04 87.60.178.209]
- Den engelske artikel http://en.wikipedia.org/wiki/Moon#Moon_rocks henviser til en:Moon rocks#Classification. Den angiver monzonit, monzodiorit og granofyr som granitter. Ifølge International Union of Geological Sciences' klassifikationsdiagram over plutoniske bjergarter, QAP/FAP-diagrammet mellem venner, ligger monzonit og monzodiorit som #8 og #9 og har højst 20 % kvarts. Monzonit og monzodiorit kan også være undermættede mht. kvarts. Granit ligger som #3 med 20-60% kvarts.
- Granofyr ligger som granit i #3 med 20-60% kvarts, >10% plagioklas (Ca-/Na-rig feldspat), men den er ikke plutonisk som granit. Granofyr er hypabyssal, dvs. en gangbjergart, granit er en dybbjergart og ryolit er en dagbjergart (størknet på overfladen) - med samme kemiske sammensætning.
- Plateaubasalterne (Månens have) kan ved mesostase udskille små mængder af granitisk sammensætning, selv fra ultramafiske (SiO2 fattige) magmaer. Disse er fundet som granitisk (ryolitisk) glas, op til 4% af prøverne fra Apollo.
- Det er mit indtryk at man ukritisk kalder granitisk materiale (granitic) for granit (granite). Granit er en dybbjergart med 20-60% kvarts og med en vis kornstørrelse. En granitisk bjergart indeholder kvartsmineraler og/eller har et højt SiO2-indhold, grovkornet til glas.
- Det krystaline 'granit' der er fundet, er nogle få, små fragmenter som er brecciaer (knusningsbjergarter) i månejorden. Månegranitfragmenterne er for små til at være repræsentative for deres moderbjergarter, men er ligeså K-rige som det granitiske glas (ikke terrestiske). Necessary Evil 1. okt 2007, 15:20 (CEST)
Start en diskussion om Granit
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Granit.